Brandsår, børnesange og drager

Patienter, som netop er ankommet til Lindenau, venter på behandling.


Selvom lille Rosia på tre år har fået sovemiddel, skriger hun av, av, av på pashtu. Sygeplejersken Jette og lægen Jacob renser og skraber hendes brandsår, som fylder hele det venstre ben og en del af det højre. Jette smiler til Rosia, samtidig med at hun synger ”Lille Peter Edderkop” for at berolige pigen.

Rosia får bitter sovemedicin af sygeplejersken Jette.


- Hvis brandsåret ikke bliver behandlet, vil huden ikke vokse ordentlig sammen, og det kan derefter blive svært at bruge benet, forklarer Jacob, som er læge i Den Danske Kampgruppe. Også infektioner kan få fatale konsekvenser, hvis sårene ikke plejes. 

Desværre er brandsår hyppige i et land som Afghanistan, hvor børnene leger ved åbne ildsteder og kommer i vejen for kogende gryder.

Taknemmelig for hjælp
Tod er soldat fra de amerikanske styrker og sygehjælper. Han har arbejdet på klinikken i otte måneder, og han er taknemmelig for den hjælp, som han får fra danskerne. Klinikken bemandes fast af to amerikanske sygehjælpere, en læge og en mandlig sygeplejerske fra Afghanistan.  De danske læger, sygeplejersker, sygehjælpere og tolke hjælper med ekspertise, vejledning og oversættelse, hvilket bidrager til en bedre behandling af patienterne. De gør det, når de ikke har andre opgaver og af egen fri vilje.

- Der er ikke rigtig nogle alternativer til Lindenau-klinikken i området endnu, siger Tod, da han tager en kort pause.

Det eneste reelle alternativ i området er hospitalet i Gereshk, som lige er blevet renoveret for danske og engelske midler. Desværre er der stadig lang ventetid. Omkring 10.000 afghanere besøger hospitalet hver måned, og de fem læger, som arbejder der, har nok at se til.

Et metalstykke er fjernet fra drengens fod. Faderen beroliger drengen. Billede til højre: Ayatullah med sin lillebror Rubina som skal behandles for diarré. 


Men ifølge sygeplejersken Jette er det vigtigt, at afghanerne selv kan behandle deres syge og skadede. Derfor sørger hun også for at give råd og vejledning til den afghanske sygeplejerske, når hun besøger klinikken.

- Jeg er primært kommet til Afghanistan for vores soldaters skyld, men jeg hjælper gerne til på klinikken, men det er ikke mit primære fokus, fortæller Jette. 

En far kommer ind med sin søn, som har fået et stort metalstykke i foden. Den danske læge Emir får renset og syet såret, mens faderen holder sin søns hånd. En amerikansk soldat holder drengens ben, så det ikke bevæger sig

- Det er første gang, vi er her, fortæller faderen, og han får besked på at komme igen om fem dage for at få såret renset igen.

Mens hans søn bliver behandlet, spørger lægen Emir ind til, hvad der er sket med drengens øjne. Øjnene er halvt lukkede og ufokuserede. Faderen forklarer, at drengen havde en øjeninfektion fra fødslen, og den er aldrig blevet behandlet, og derfor har den gjort ham blind.

- Derhjemme ville man have behandlet det med at par piller, siger Emir.

Sko og drager
Faderen beder om et par sko til sin søn, og Tod finder et par tynde dansesko frem i sort læder. Faderen tager imod skoene og forsvinder ud til sin søn, som venter udenfor klinikken.

- Vi må give dem hvad vi har, siger Tod og trækker på skuldrene. For et par uger siden delte vi lidt bønner og ris ud, og nu har vi har lige delt otte drager ud, som vi havde liggende. På dragerne stod der ”Fremtiden for Afghanistan”, som hentyder til, at det var forbudt at flyve med drager under Taleban. 

Fremtiden for Lindenau er uvis. I skrivende stund er det endnu ikke bestemt, om amerikanerne vil få bevilget midler til fortsat engagement i klinikken.