Fra æselryg til firehjulstrækker

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

Fire ørkenfarvede Ford Ranger Pick-ups og fem HUMVEEer suser rundt imellem hinanden på kryds og tværs, og der mangler både styring og kontrol af uddannelsen, da de to sømænd, seniorsergent Allan og korporal Jean ankommer til Camp Shorabak i Helmand provinsen for knap fem uger siden.

- Det er missionens bedste job og meget motiverende at være køreskolementor og ”Babba”, siger Allan.

- ”Babba” er afghansk og betyder erfaren mand, siger han videre med stor troværdighed i stemmen, samtidigt med at han bryder ud i et stort smil op og skubber solbrillerne op i panden.

Mentor opgaven
Afghanerne har selv overtaget ansvaret for uddannelsen af deres egne militære kørere ved centrets køreruddannelsesafdeling, der årligt uddanner knap 600 kørere til den afghanske hær.



Mentorerne Jean og Allan foran køreanlægget i Camp Shorabak.


Allans opgave er derfor primært fokuseret på idéudvikling og strukturering af planlægningen og gennemførelsen af køreruddannelsen samt på organisationsudviklingen internt i køreskolens organisation.

Jean virker som kører og sikringsmand, når parret dagligt bevæger sig rundt på Det Afghanske Regionale Militære Træningscenter i Camp Shorabak.



Sergent Dbaichliah overvåger øvelse i baglænskørsel.


- Det er sikkert vanskeligt for en dansker at forstå det, siger Allan.

- Men da dette kursus med 50 elever startede op for 4 uger siden, spurgte jeg ud i klassen, hvor mange af soldaterne, der havde kørt bil før?

- Ingen rakte hånden op.

- Men, hvor mange har så siddet i en bil? En rakte hånden op!



En afghansk soldat dirigerer en HUMVEE baglæns, hvilket ikke altid er lige nemt.


Allans pointe er, at man altid under sin mentorering og i samarbejdet med de afghanske soldater og førere skal huske på, at mange af soldaterne kommer fra afsidesliggende landsbyer over hele Afghanistan og måske ikke kan læse og skrive.

Springet fra æselryg til militær kører på en moderne Ford Ranger Pick-up eller en HUMVEE er for mange af soldaterne lig et kvantespring i tid ind i det 21. århundrede.

- Det er derfor nødvendigt at fortælle, hvorfor man skal kigge efter motorolien og tilstanden på bilen, inden man kører i den, siger Allan.

Afghanerne har et, set med danske øjne, meget topstyret militært hierarki, lig det man tidligere så i de tidligere østbloklande, hvor man afventede ordrer og ikke kom med konstruktive forslag til sine førere, eller selv tog beslutninger.

Derfor var organisationsudvikling og uddelegering af opgaver og ansvar noget af det første, Allan tog fat på, da han havde set forholdene på køreskolen lidt an for fem uger siden.



En del af mentorarbejdet er samtale med soldater og befalingsmænd.


Heldigvis var hans afghanske samarbejdspartner, løjtnant Saboor, på 25 år, ikke sen til at gribe muligheden og ideen om sparring, udvikling og ansvarsdeling på kørecentret, da Allan forelagde ham ideerne hertil.  

Saboor fortæller med stolthed i stemmen og glimt i øjet, at Allan er den bedste mentor han kunne tænke sig at have.  

– Han har mange års erfaring med uddannelse og arbejde med unge befalingsmænd, så jeg lærer nyt hver dag. Da vi havde kendt hinanden et par dage, sagde jeg til ham:   

– Fortæl mig alt, hvad du ved om uddannelse og opbygning af en organisation, og hvordan vi kan gøre vores køreskole bedre, så fortæller jeg dig alt om Afghanistan og afghansk kultur.

Allan lavede herefter en organisationstegning med Saboor i toppen, og hvor hans seks befalingsmænd fik hvert deres ansvarsområde, såsom ansvar for materiel, ansvar for banens vedligeholdelse og ikke mindst forebyggende køretøjsvedligeholdelse.

Tidligere var det ikke beskrevet, hvad sergenter skulle gøre, når der var et kursus.

- Vi har nu fået beskrevet deres opgaver, og jeg har fået mere tid til at støtte og kontrollere uddannelsens kvalitet og befalingsmændenes arbejde, fortæller Saboor stolt, mens han nikker over mod Allan og Jean, der står et stykke borte og snakker med nogle af eleverne via tolk.

- Vi følger nu en uddannelsesplan, og eleverne skal op til en slutkontrol, inden de afslutter kursus. Vi kan allerede nu se, at de opnår et meget bedre resultat end tidligere, fortæller Saboor.

Nye muligheder
På selve banen, hvor eleverne køretræner, er der også sket ændringer.

Allan fik solgt ideen til Saboor om at indrette en midlertidig bane opstillet med røde kegler. Så derfor suser fire Ford Ranger nu rundt på den nye træningsbane, mens de fem HUMVEE fortsat kører rundt på den gamle bane.

To baner giver mere køretid til eleverne og dermed en bedre uddannelse, inden de skal ud at køre på små og ofte farlige og dårlige afghanske vejspor, hvor de tillige kan blive udsat for improviserede sprængladninger. Altså de samme vilkår som de danske soldater.

Opbygning af et køreteknisk anlæg
Inden længe skal man til at planlægge for et helt nyt stort kørselsanlæg ved Camp Shorabak.

Allan er af Saboor blevet opfordret til at være med i planlægningen og opbygningen af den nye bane, hvilket Allan tager som et skulderklap på, at hans råd og dialog er en succes.

Udbygningen vil forøge kørerskole kapaciteten væsentligt, så afghanerne selv har uddannede kørere og soldater nok til deres egne enheder.

Se fakta om kapacitetsopbygningsenheden her.