[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

- Det er verdens bedste job, fortæller Lene og Mette i munden på hinanden, efter de har fået tygget deres frokost af munden klokken 14.30.

De to 27-årige jyske kvinder står for den daglige ledelse og drift af soldaterhjemmet i Camp Bastion. Det er et job, som ikke bare fylder alverden for dem, men som også kræver mange arbejdstimer, og derfor kan de ellers faste spisetider godt glippe i farten. Men det gør ikke noget for de to, som er taget af sted for anden gang til den afghanske ørken for at hygge om soldaterne.

I Danmark har alle kaserner et soldaterhjem, i daglig tale Kuffen, tilknyttet, og den tradition fører Soldatermissionen videre i udlandet, hvor danske soldater er udstationeret. Kuffen i Camp Bastion blev etableret i sommeren 2008 og i Camp Price i 2010. I Price bliver stedet drevet af 25-årige Irene, og hun er ligesom pigerne i Bastion helt vild med jobbet.

- Jeg elsker det her job, det er lige mig. Du gør en forskel, og du laver egentlig bare kaffe og kage, men man får tak hver dag, det er fantastisk, fastslår Irene, der er af sted for første gang, men håber på en ny omgang.



Mette (til venstre) og Lene er altid nemme at skelne fra soldaterne, da de går i civilt tøj. Fotos: Line Juliane Rønne.


Samværet er det vigtigste
Kuf-pigerne arbejder fra tidlig morgen til sen aften, hvor der skal laves kaffe, bages kager, bestille nye varer hjem, fyldes op på hylderne, skrives updates hjem til baglandet og ikke mindst snakkes med soldaterne.   

- Der skal også være tid til at snakke med soldaterne. Hvis der ikke er banko eller quiz om aftenen, så sidder jeg gerne og spiller spil og snakker med soldaterne, det vægter jeg meget højt, fortæller Irene med henvisning til nogle af de faste indslag på ugens program. I Price er der quiz hver tirsdag aften og onsdag er der lagkagebanko. Det populære bankospil holdes tirsdag i Bastion, og begge steder holder søndagsbrunch for alle danskerne, der også får lov til at sove lidt længere på denne dag.

- Samværet med soldaterne er det, der gør det hele værd og også udfordrende, når nogen har det svært. Det giver lige så meget mening at græde og grine med soldaterne, siger Lene, mens Mette nikker samtykkende og uddyber: Vi har mange samtaler, især om aftenen. Vi laver meget fis og ballade, men vi yder også megen omsorg, trøster folk og giver dem et kærligt spark bagi, hvis de har brug for det.

Der er mange opgaver, der skal løftes i løbet af dagen, og det er da også kutyme at være to om arbejdet. Irene havde indtil nytår en kollega til at hjælpe sig, men af personlige årsager valgte Karin at tage hjem lidt tidligere end planlagt. Karin var dog ligeså begejstret for arbejdet som de tre tilbageværende.

Undervejs har Kuf-pigerne ligesom soldaterne krav på tre ugers ferie eller leave, som det kaldes i missionsområdet.

Altid tak og en hjælpende hånd
I Price kom afløsningen af to omgange, da Irene og Karin holdt leave på forskellige tidspunkter i løbet af efteråret. Mette og Lene fra Bastion tog sammen hjem i julen. Derfor kom ægteparret Finn og Karin til undsætning. De to passer normalt Kuffen i Vordingborg, men da der alligevel er tomt i julen, holder den lukket. Derfor havde ægteparret mulighed for at komme til Helmand og opleve den hverdag, de sender soldaterne ned til.

- Det er godt at få lidt indblik i soldaternes arbejde hernede, måden de lever på i teltene, forklarede Karin, inden hun og Finn vendte tilbage til Danmark efter jul.



Kuffen er det sociale omdrejningspunkt, her er der musik af et amerikansk militærband.


- Det har været en ufattelig god oplevelse. Vi er blevet mødt med utrolig meget venlighed, soldaterne er meget imødekommende og hjælpsomme, fortalte Finn, der især var imponeret over den store hjælpsomhed.
Det budskab er de faste Kuf-piger helt enige i. Især efter at Irene er blevet alene på posten, har hun haft en lind strøm af hjælpende hænder i køkkenet, der både bager og sørger for frisk kaffe.

- Det er overvældende, hvor stor en taknemlighed der er for det, vi gør, siger Irene, og fortæller videre: Det er tydeligt at mærke, at folk sætter pris på Kuffen som et sted, de kan komme og slappe af og hygge.

Glade gæster
I Bastion skinner støtten til pigerne også tydeligt igennem. Ikke bare fra soldaterne, men også de pårørende, pigernes egen familie og kristne netværk.

- Vi er aldrig i tvivl om, at vi har stor opbakning fra både venner og familie, vi får mange breve og mails også fra folk, vi slet ikke kender. Vi får også meget anerkendelse hernede, soldaterne giver så meget igen, de hjælper til og er opmærksomme på os, og hvordan vi har det, beretter Mette og fortæller, at baglandet også beder for dem.

Soldatermissionen er en kristent organisation, og der bliver dagligt holdt andagt i Bastion og nogle gange ugentligt i Price, men pigerne prædiker ikke.

- Det kristne budskab er med os i handling, men vi pådutter ikke soldaterne vores tro, forklarer Lene, og Mette supplerer lidt efter om, hvorfor de arbejder i ørkenen:

- Det er et kald for os, vi føler, det er Guds plan for os, så vi er på det rigtige sted.
Om gæsterne på Kuffen er troende eller ej ændrer ikke ved, at de er meget glade for stedet. Nogle bruger det mere end andre, men alle kommer forbi engang imellem. Der er altid en hyggelig og afslappet stemning, hvor duften af nybagt kage, blomster og lænestole får folk til at føle sig hjemme.



Storskærmen på Kuffen i Bastion bruges både til filmaftener og særlige lejligheder, som her nytårsaften.


- Det er et lille stykke af Danmark, hvor man kan glemme krigen og slappe af. For mig som præst er det også en arbejdsplads, hvor jeg kan møde folk i afslappede situationer. Her kommer alle jo forbi, så jeg får hilst på folk fra alle enheder, fortæller feltpræsten Jesper, der har stor ros til pigerne for deres indsats og imødekommenhed.