Kilde: Forsvarsministeriets årlige redegørelse 1997:

Oprøret starter

Albanien, som i mange år har isoleret sig fra resten af Europa, kom i søgelyset i starten af 1997. I januar 1997 mistede mange albanere deres penge, da de populære pyramidespil ikke længere kunne udbetale gevinster. Det kom til demonstrationer i Albaniens hovedstad Tirana, der endte med, at regeringen forbød pyramidespillene. Dette løste ikke problemerne og i slutningen af januar begyndte en lang række protestdemonstrationer rettet mod præsident Berisha. 9. februar eskalerede situationen voldsomt, da politistationen i byen Vlore blev angrebet. Dette blev startsignalet til oprør og 28. februar blev regeringsstyrkerne drevet ud af Vlore. Oprøret fortsatte, og byer som Delvine, Permet og Berat i det sydlige Albanien var snart på oprørernes hænder. Den albanske regering erklærede undtagelsestilstand 3. marts, men det blev kun startskuddet til anarki. Bander af albanere brød ind på hærens og politiets depoter for at få våben, og depoterne afbrændtes.

Intermezzo

Det internationale samfund blev hurtigt opmærksom på forholdene i Albanien, og OSCE, under dansk formandskab, udnævnte Frantz Vranitzky til repræsentant i Albanien fra starten af marts måned. Den albanske regering prøvede at nedkæmpe oprøret med militær magt og tilbød desuden amnesti til alle, der afleverede stjålne våben, men begge dele mislykkedes. 9. marts begyndte Italien at evakuere italienske statsborgere, og andre lande fulgte snart efter.

13. marts dannedes en ny regering under ledelse af oppositionslederen Bashkim Fino i et forsøg på at dæmpe oprøret, men det mislykkedes. 14. marts mistede regeringen delvist kontrollen over hovedstaden Tirana, og regeringen anmodede NATO om hjælp til at løse situationen. NATO ønskede ikke at engagere sig direkte. Den albanske regering mødtes herefter med representanter for EU. I mellemtiden bredte anarkiet sig, og befolkningen hamstrede fødevarer og forretninger blev plyndret af organiserede bander af kriminelle og smuglere.

Det internationale samfund reagerer

15. marts anmodede Italien og Albanien FNs Sikkerhedsråd om et hastemøde om situationen i Albanien. Italien var især bekymret over den voksende flygtningestrøm over Adriaterhavet.

EU meddelte 17. marts, at man ikke ville sende militær hjælp, men derimod ville koncentrere sig om levering af fødevarer og anden humanitær hjælp.

OSCE vedtog ved Det Permanente Råds beslutning nummer 158 af 20. marts, at man var rede til at bistå Albanien, men ikke så ikke levering af nødhjælp som løsningen.

27. marts vedtog OSCE Permanente Råd beslutning nummer 160, hvorefter OSCE åbnede en permanent mission i Albanien, og hvor en international styrke blev nævnt for første gang.

Dagen efter vedtog FNs Sikkerhedsråd ved resolution nummer 1101 et mandat for indsættelse af en midlertidig og begrænset multinational beskyttelsesstyrke i Albanien. Styrken skulle ledes af Italien og sammensættes af tropper fra lande, der ønskede at deltage i operationen - en såkaldt “Coalition of the Willing”. Styrken skulle lette fordelingen af nødhjælp samt skabe et sikkert miljø for de internationale organisationers arbejde i Albanien. FNs mandat gav styrken ret til at operere under FN-pagtens kapitel VII, hvilket betød, at styrken om nødvendigt kunne anvende magt.

Planlægningen af Operation ALBA

Allerede 30. marts godkendte det albanske parlament indsættelsen af en multinational styrke, og umiddelbart efter - 2. april - begyndte den militære planlægning i Rom. Styrken blev på i alt godt 6.000 soldater fra 11 lande (Belgien, Danmark, Frankrig, Grækenland, Italien, Portugal, Rumænien, Slovenien, Spanien, Tyrkiet og Østrig).

Fra dansk side undersøgte man muligheden for at indsætte den lette opklaringsdeling fra Bornholms Værn i det, der blev kaldt Operation ALBA. Enheden indgår i NATOs umiddelbare reaktionsstyrker og var derfor på højt beredskab. I starten af april måned blev supplerende missionsorienteret uddannelse af den lette opklaringsdeling iværksat i Oksbøl øvelsesterræn i Vestjylland. Delingen blev bl.a. udrustet med lette, pansrede EAGLE køretøjer, som de danske styrker i Bosnien ligeledes benyttede.

Bornholmere i Albanien

15. april landede de første italienske styrker fra ”Forza Multinationale Protezione” eller FMP i Tirana Lufthavn og i havnebyen Durrës.

16. april underskrev den danske ambassadør i Italien, Henrik Rée Iversen, på Danmarks vegne en aftale mellem Albanien og de lande, der bidrog med tropper til operationen, og dagen efter udgav Forsvarskommandoen operationsordre for dansk deltagelse i operationen med forbehold for politisk godkendelse. Efter gnidningsløse logistiske og operative forberedelser i samarbejde med den franske generalstab blev den lette opklaringsdeling udpeget til at indgå i det 2. Franske Marineinfanteri Regiment, der var stationeret i havnebyen Durrës.

Det danske folketing vedtog 2. maj beslutningsforslag B.123 om dansk deltagelse i FMP, og dagen efter rejste den bornholmske opklaringsdeling fra Oksbøl mod Albanien.

7. maj ankom den danske styrke til Durrës, hvor de indkvarteredes i et område syd for byen i en bygning, der hurtigt blev døbt ”Maison du Danemark”. Efter ankomsten kørte to grupper fra styrken eskortekørsel mellem Durrës og Tirana.

Den danske styrke

Den danske styrke i styrke i Albanien var på 61 mand, fordelt på 13 mand i det danske logistiske element og 46 mand i opklaringsdelingen samt to forbindelsesofficer ved styrkens hovedkvarter i Tirana.

Opklaringsdelingen bestod af en delingstrop på 8 mand, en sanitetsgruppe and en forsynings- og vedligeholdelsesgruppe på 9 mand og to spejdersektioner på hver 12 mand. Hver spejdersektion indeholdt to spejdergrupper med hver to EAGLE køretøjer.

Opgaver ved Den Multinationale Styrke og forsvarsministerens besøg

Delingens opgaver var hovedsagelig eskortekørsel og bevogtning. Delingen eskorterede nødhjælpskøretøjer og -kolonner fra Durrës til Tirana og bevogtede blandt andet i en periode fra 7. - 18. juni La Villa Reseg, det gamle kongeslot, som italienske enheder brugte som relæstation.

Forsvarsminister Hans Hækkerup besøgte delingen i Durrës 27. maj og konstaterede, at de danske soldater udførte et godt stykke arbejde og var velanskrevne blandt de øvrige multinationale styrker.

Operation ALBA forlænges indtil valget

10. juni anmodede Italien FNs Sikkerhedsråd om en forlængelse af mandatet og ved sikkerhedsrådsresolution nummer 1114 af 19. juni forlængede FN mandatet med 45 dage indtil 12. august 1997.

29. juni og 6. juli afholdtes de to valgrunder i Albanien. Præsident Berisha tabte valget og blev erstattet af oppositionens leder, Bashkim Fino.

Bornholmerne hjemme igen

I slutningen af juli måned begyndte tilbagetrækningen af de multinationale styrker.

28. juli var hovedparten af de danske soldater hjemme igen, og 47 mand fra delingen fik overrakt Forsvarets Medalje af Chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor H.G.G. Grüner, ved en ceremoni på Almegårds Kaserne i Rønne.

9. august var de sidste danske soldater hjemme efter en på alle måder vellykket mission i Albanien. Godt en måned senere, 18. september, fik de danske soldater en fransk medalje - La Médaille Commémorative – ved en parade i den franske by Le Mans.

Den hurtige indsættelse af styrken bidrog til at få skabt grundlaget for genopbygningen af Albanien. Operationen viste også, at de europæiske lande ved at stå sammen har kapacitet til at imødegå pludselige kriser i egen region.