[Oprindeligt publiceret af Gardehusarregimentet]

Kære alle sammen
Tak for fremmødet til midtvejsarrangementet, det vidner om den positive interesse og støtte soldaterne modtager hjemmefra Danmark.

Så er vi halvvejs gennem missionen, og alle er ved godt mod og helbred. Det er en milepæl vi alle har set frem til.

Siden sidst, har eskadronen deltaget i to operationer med gode resultater til følge. Vi har heldigvis fået godt fat i de kedelige elementer der placerer vejsidebomber. To personer sidder fortsat i britisk varetægt, og ser ikke ud til at blive sluppet foreløbigt. Operationerne ser ud til at have haft positiv effekt, det er heldigvis et stykke tid siden vi har oplevet vejsidebomber i det danske ansvarsområde.

Eskadronen viste også overlegen styrke ved bataljonens idrætsdag, hvor vi vandt både fodbold og beachvolley i flot stil. Desværre måtte vi samtidig - meget overraskende - se os forvist til andenpladsen i tovtrækning, en disciplin der traditionelt domineres af kampvognseskadronerne. Måske er det beviset på at vi er blevet til ægte infanterister?
I øjeblikket modtager vi en del besøg i lejren. I den seneste periode har vi sagt farvel til en engelsk brigadegeneral – og goddag til en ny. Vi har haft besøg af den danske Forsvarschef, og i den kommende uge får vi besøg af chefen for Hærens Operative Kommando.
Særligt ser vi selvfølgelig frem til at hilse på vores egen chef hjemmefra Gardehusarregimentet, oberst John Kidde-Hansen. Endelig har både hold 7 og 8 haft folk på besøg. Det er faktisk meget rart at vide, at der er nogen der forbereder sig til at overtage opgaven hernede.

Den 31. oktober skete det meget uheldige, at to personer fra henholdsvis politiet og TSU (specialpolitiet) i Al Qurnah havde et voldsomt skænderi. Det resulterede i, at en politibetjent blev skudt og såret. De to parter røg herefter i totterne på hinanden, i form af åbenlys ildkamp i gaderne.

Eskadronen mæglede i striden og varetog sikkerheden omkring de to politistationer, således en fredsaftale kunne forhandles på plads. Alle vore bestræbelser blev dog saboteret da TSU fik en mand dræbt i et baghold. TSU forlod herefter Al Qurnah i frygt for yderligere angreb.

Det er selvfølgelig trist at se en del af vores hårde arbejde med at skabe sikkerhed og stabilitet i området, spoleres af de irakiske sikkerhedsstyrker selv. Befolkningen ser hovedrystende til mens politi og militær slås som en flok terrorister i gaderne. Det kan ikke undgås, at Irakernes vision om et centraliseret og demokratisk magtapparat svækkes. Så meget desto mere er der i øjeblikket brug for vores tilstedeværelse og indsats for at skabe basal tryghed for lokalbefolkningen.

Temperaturen er til gengæld helt civiliseret efterhånden. Dagtimerne overskrider sjældent 35 graders varme. Til gengæld er luftfugtigheden steget, især når vinden står i syd, kan det virke som i en hel sauna. Om morgenen og natten kan vi ikke længere gå rundt i T-shirt (temp. ned til 14 grader), og det har endda regnet et par gange.

Hjemme i lejren har overkonstabel Jesper fra 2. deling været tømmermester på en ny terrasse i eskadronens område. Konstruktionen er meget imponerende og får adskillige af Utzons bygningsværker til at blegne. Vores naboer fra bataljonsstaben har set misundeligt til, mens de har forsøgt sig med et lignende projekt.
Den nye terrasse har skabt et savnet samlingssted for delingerne, så vi ikke sidder i hver vores ”fabber” og glor fjernsyn.

Den daglige arbejdsbyrde er bestemt ikke blevet mindre med tiden, idet grupperne stort set har opgaver udenfor lejren hver dag. Opgaverne er fortsat at patruljere området og kommunikere med de lokale beboere. Vi har også en del eskorteringsopgaver.

Langt om længe har vi også slået hul på bylden omkring træning af den irakiske hær. Det har faktisk været meget positivt at lære den irakiske hær bedre at kende. De virker langt mere motiverede og lærevillige end vores forrige hold beskrev dem.

Stemningen i eskadronen er meget afslappet for tiden. Ikke fordi vi har mindre at lave, tvært imod. Det skyldes måske, at alle er faldet ind i en fornuftig rytme. Det betyder bl.a. at man ikke længere skal bruge så mange kalorier på at tænke kommende opgaver igennem inden udførelsen - meget bliver rutine. Vi passer selvfølgelig på ikke at blive overmodige eller uforsigtige, selvom det heldigvis er et stykke tid siden vi har oplevet den sidste vejsidebombe, ofrer vi fortsat mange ressourcer på at reducere risikoen.

Det er rart, at vi kan omgås i en munter og positiv tone, på trods af situationens alvor. Det vidner om en overhøjde ved eskadronens personel, der kun kan erhverves gennem mange års erfaring og samarbejde.

Det er nok svært for jer der hjemme at forestille jer hverdagen for eskadronen. Vi beskriver oftest kun de mest interessante og udfordrende dele. Der er også masser af begivenhedsløse timer. Det ene øjeblik lægger man vasketøj sammen, og det næste øjeblik hænger man ud af en helikopter med 200 km/timen.

THOMAS LARSEN
major
Eskadronchef