Hærens samling af ærmemærker
Hærens samling af ærmemærker er blevet overdraget til Tøjhusmuseet
I dag kender alle i hæren til ærmemærker. Disse mærker viser, hvor soldaten hører til, og de er derfor medvirkende til at skabe og vedligeholde den korpsånd, der er så vigtig, når der skal skabes fællesskab og sammenhold.
Stabseskadronen/I/GHR I Panserbataljon/GHR
4 Panserinfanterikompagni/I/GHR 2 Kampvognseskadron/I/GHR
Ærmemærkerne blev endeligt lovliggjort i 1975 og optaget i Uniformsbestemmelser for Hæren (UBH) i 1977.
Samlingen af mærker blev 8. september overdraget til Tøjhusmuseet, som nu opbevarer mærkerne i 18 ringbind sammen med tre bøger, der beskriver ærmemærkernes historier.
Farvebånd
Omkring år 1900 anvendte Hæren farvebånd omkring skulderklapperne. Men kaldte dem desværre for Skulderstropper. Det var en fejlbetegnelse, som mere minder om dameundertøj, men betegnelsen anvendes dog også i dag.
Disse farvebånd blev afskaffet med uniformsreglementet af 1911.
I 1930’erne forsøgte man at forsyne Feltuniform 1923 med stofmærker, der viste grad og våbenart, og der blev fremstillet enkelte prøvemærker, men mere skete der ikke.
Efter 1945 blev Den danske Brigade i Tyskland forsynet med et særligt stofmærke på Uniform M/1944.
Metalmærker
Da »metalmærkerne« blev indført i perioden 1949-52, forsvandt stofmærkerne stort set. Metalmærket (af messing) med underlag i stof og skuldersløjfer i plastik angav herefter tilhørsforholdet, men mærkerne og sløjferne måtte ikke bæres under feltforhold. Så måske var stofmærkeepoken forbi.
Skjolde
Det var imidlertid ikke helt slut. Forsvarsministeriet udsendte nemlig i 1953 en skrivelse, der omhandlede farvelagte gengivelser af enhedernes afdelingsmærker på skjolde, og denne skrivelse åbnede også mulighed for at anvende skjoldene på stofmærker, som kunne anbringes på idrætstøj og lignende.
70’erne
I 1970’erne bredte stofmærkerne sig. Flere og flere enheder kunne se værdien af det fælles symbol, og da der kun var få, der havde mærker, så skilte man sig ud fra resten, og det var jo netop det, der var meningen. Man ønskede at vise, at netop denne enhed var noget særligt. Stofmærkerne blev anvendt på den nye kampuniform M/58 og på Uniform M/66, hvor der ikke var anlagt afdelingsmærker.
Og som nævnt blev mærkerne lovliggjort i 1975, og der blev lavet bestemmelser for deres udformning samt hvor og hvordan, de måtte bæres.
Flyttet rundt
Hærens ærmemærkesamling er indsamlet af Det Kongelige Garnisons Bibliotek (KGB) ved Hærens Militærhistoriske Arbejder, der dengang hørte under KGB. KGB opsagde imidlertid dette samarbejde i år 2000, og Hærens Operative Kommando ansatte da sin egen militærhistoriske medarbejder, der blev placeret på Frederiksberg Slot. Her blev samlingen på grund af pladsproblemer opbevaret i tre flyttekasser, og det var bestemt ikke ønskværdigt, for denne unikke samling burde naturligvis synliggøres for et større publikum.
Samlingen er nu overflyttet til Tøjhusmuseet, og det er således også Tøjhusmuseet, der vil modtage eventuelle nye mærker.