[Oprindeligt publiceret af Gardehusarregimentet]

Den 1. januar 2006 træder tre nye love i kraft: Det er lov nr. 530, militær straffelov, lov nr. 531, militær retsplejelov, og lov nr. 532, militær disciplinarlov, alle af 24. juni 2005.

De gældende militære straffe- og retsplejelove stammer fra 1973. De nye love er blevet til på baggrund af et udkast til ny lovgivning udarbejdet af et sagkyndigt udvalg med repræsentanter udpeget af Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen, Folketingets Ombudsmand, Dommerforeningen, universiteterne, Dansk Røde Kors samt forsvarets personelorganisationer.  Formand for udvalget var landsdommer Nils Black. Udvalgets forslag og begrundelserne herfor kan læses i Betænkning nr. 1435 (2004) om den militære straffelov, retsplejelov og disciplinarlov.

Hovedpunkterne i reformen er følgende:

Fuldstændig adskillelse mellem militære straffe- og disciplinarsager
Fra 1. januar 2006 vil alene auditørerne i Forsvarets Auditørkorps kunne rejse militære straffesager. Militære chefers hidtidige adgang til at rejse og afgøre visse mindre straffesager bortfalder. Militære chefer vil til gengæld få mulighed for at afgøre mindre alvorlige disciplinare forhold, som ikke udgør straffelovsovertrædelser, som administrative sager efter den ny militære disciplinarlov. Auditørerne kan ikke blande sig i de militære chefers afgørelse af disse sager, og afgørelserne i sådanne sager kan heller ikke påklages til Forsvarets Auditørkorps.

Hvis en militær chef er i tvivl, om en sag skal behandles som en militær straffesag, eller om han selv kan afgøre den efter den militære disciplinarlov, skal han forelægge spørgsmålet for en auditør, som har den endelige afgørelse af spørgsmålet.

Afskaffelse af strafpålæg
Hverken auditører eller militære chefer vil fremover kunne pålægge straf med den virkning, at afgørelsen af spørgsmålet bliver endelig, hvis gerningsmanden undlader at foretage sig noget. Fremover vil auditørerne alene kunne udstede bødeforelæg i henhold til retsplejelovens regler. Ligesom ved bødeforelæg udstedt af den civile anklagemyndighed er det anklagemyndigheden, her Auditørkorpset, som er forpligtet til at indbringe sagen for retten, hvis bødeforelægget ikke betales.

Afkriminalisering i øvrigt
Lovreformen betyder i øvrigt en væsentlig afkriminalisering, idet en række forhold, som ville være blevet bedømt som strafbare overtrædelser af den militære straffelov efter den gældende lovgivning, fremover ikke længere er strafbare. Den væsentligste ændring består i, at gerningsbeskrivelserne i den ny militære straffelov, dvs. beskrivelsen af hvad der er strafbart, forudsætter, at der er tale om en grovere handling, og at denne handling skal være begået enten med forsæt, dvs. med vilje, eller som følge af grov uagtsomhed hos gerningsmanden. Sagt på en anden måde betyder det, at alle mindre grove og simpelt (almindeligt) uagtsomme handlinger ikke længere kan straffes. Sådanne handlinger kan så til gengæld sanktioneres administrativt i en militær disciplinarsag.

Den hidtidige regel om almindelig pligtforsømmelse – gældende militær straffelov § 15 – findes i ændret form i den ny lovs § 27, men med den ændring, at det fremover kun er den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed groft tilsidesætter sine pligter i tjenesten, som vil kunne straffes efter den militære straffelov.

Nye straffebestemmelser
Selv om ændringerne af militær straffelov som nævnt betyder en omfattende afkriminalisering, er der i den ny lov indsat et mindre antal nye straffebestemmelser. Disse vedrører straf for den overordnede, som undlader at gribe ind over for en underordnets krænkende adfærd over for andre (”myndigheds ikke-brug”, § 17), for den overordnede som forsætligt krænker en underordnet (§ 18) og for personel, som udsætter en sideordnet for særligt krænkende behandling, herunder for nedværdigende ritualer (§ 19). Disse forhold må i dag anses for strafbare efter militær straffelov § 15 om almindelig pligtforsømmelse, men er nu udtrykkeligt fremhævet i den ny militære straffelov.

Desuden er reglerne for strafbar spiritusindtagelse og besiddelse af euforiserende stoffer præciseret (§§ 20 og 22), ligesom forsvarsministeren efter § 21 nu kan fastsætte bestemmelser om faste promillegrænser på særlige områder, særlig når sikkerhedsmæssige forhold begrunder dette.

Anvendelse under væbnet konflikt
Den gældende militære straffelov har en række særlige krigstidsbestemmelser, som efter ordlyden af loven kun finder anvendelse i krigstid. I praksis har krigstid været forstået som synonymt med det almindeligt anvendte folkeretlige begreb væbnet konflikt.

For at understrege dette er ordlyden i den ny lov ændret, således at det nu udtrykkeligt fremgår, at de tidligere krigstidsbestemmelser, som i det væsentlige er videreført i den ny lov, finder anvendelse under væbnet konflikt.

Under hensyn til erfaringerne fra de senere års fredsstøttende og andre militære operationer i udlandet er indsat en ny bestemmelse i militær straffelov § 10, stk. 3, som muliggør at en militær chef for en udsendt styrke – efter forudgående bemyndigelse fra forsvarsministeren – under truende udsigt til væbnet konflikt kan meddele personellet, at lovens bestemmelser om væbnet konflikt finder anvendelse for styrken.

Domstolsbehandling
Alle militære straffesager vil som hidtil blive ført for de almindelige domstole, ligesom bødeforelæg meddelt af en auditør skal indbringes for domstolene af Auditørkorpset, hvis bøden ikke bliver betalt. Der har ikke siden 1919 i dansk ret været mulighed for at nedsætte militære domstole.