Nyhedsbrev 2 for PNINFKMP Irak hold 5

[Oprindeligt publiceret af Gardehusarregimentet]

Camp Danevang 10/5-2005

Nyhedsbrev 2 fra PNINFKMP Irak hold 5

Kære pårørende
Så blev det igen tid til at skrive om situationen for panserinfanterikompagniet i det sydlige Irak.

Jeg håber, at alle har modtaget det første nyhedsbrev med posten. Ellers kan man finde det på GHR hjemmeside.

I dag er der gået godt halvdelen af tiden. Og tiden går stadigvæk hurtigt for os, da vi har meget travlt med at løse forskellige opgaver i vores ansvarsområde.

Det er blevet noget varmere, og temperaturen er nu oppe på mere end 40 grader om dagen og 20 om natten. Vi har endnu langt til toppen som nås i løbet af juli. Her er 50 grader ikke usædvanligt, men som jeg skrev i det første brev, har vi haft en lang tilvænningsperiode når toppen nås.

Siden sidst har kompagniet deltaget i yderligere nogle store operationer. Disse operationer har været målrettet mod konfiskation af våben og arrestation af kriminelle. Blandt andet har vi været på jagt efter landevejsrøvere, som hærger den store hovedvej mellem Basra og Al Qurnah (Highway 6).

I disse operationer er en del af kompagniet blevet fløjet ind til vores målområde i helikoptere, for at omringe eksempelvis en landsby med formål at sørge for at ingen kunne slippe ud. Dette har været meget spændende og en stor oplevelse for alle der fik lov til at prøve dette. Indbyggerne har taget det pænt selvom de naturligvis er blevet vækket tidligt om morgenen af støjen fra helikopterne.

Vi har da også fundet større mængder ammunition og nogle ulovlige våben under disse operationer, som er foregået i samarbejde med irakiske myndigheder.

Ligeledes har vi støttet de irakiske myndigheder i anholdelsen af eftersøgte personer. Kriminelle som alle nu kan se frem til en længere fængselsstraf.

Formålet med disse operationer er naturligvis at skabe et mere stabilt og sikkert lokalområde, således de lokale kan føle sig trygge.

Yderligere er vi i kompagniet godt i gang med samarbejdet med irakiske sikkerhedsstyrker (militær og politi). Vi gennemfører patruljer sammen med irakerne og uddanner dem ud fra de behov som de har, og de muligheder vi har for at støtte dem. Formålet med dette er naturligvis at løfte de lokale sikkerhedsstyrkers niveau, så de på sigt selv er i stand til at varetage sikkerheden i landet uden vores hjælp.

Situationen i det sydlige Irak, hvor vi arbejder, er heldigvis fortsat meget roligere end i området omkring Bagdad, hvor man i medierne kan læse om fortsatte angreb fra oprørere mod specielt irakiske sikkerhedsstyrker. Dette er naturligvis ikke positivt, men kun gennem vedholdenhed fra både de internationale og irakiske styrker side kan oprørene besejres. Men man må også være realistisk. De angreb som man hører om gennem medierne vil formentlig være en del af hverdagen i det nye Irak mange år frem i tiden, også når de internationale styrker har forladt landet, forhåbentlig inden for nogle få år.

Det er nu besluttet i Folketinget, at forlænge den danske tilstedeværelse i Irak frem til februar 2006.

Så vores afløsere, hold 6, der kommer i slutningen af august måned, har nu politisk opbakning til at arbejde i Irak i 6 måneder. Det brede politiske flertal for forlængelsen af den danske tilstedeværelse i Irak er vigtigt. Det viser nemlig at politikerne bakker op om det arbejde som vi laver hernede, og det viser at det er nødvendigt at vi er til stede i Irak, da landet endnu ikke er klar til selv at tage vare på sikkerheden i landet.

I kompagniet er humøret højt og hver enkelt har travlt med at løse sine opgaver.

Leaveperioderne er i fuld gang, så folk kan komme hjem i en periode for at slappe af med deres nærmeste. Det trænger alle til, da man jo ikke rigtig holder fri hernede. Selvom der er dage, hvor der ikke er meget at lave, holder man alligevel ikke rigtig fri, da man jo ikke bare lige tager et smut ind til byen. Vi er tvunget til at opholde os i lejren når vi ikke løser opgaver.

Dog er der mulighed for at tage på en endagstur til Kuwait, hvor der er mulighed for at shoppe eller gå på stranden. Det er naturligvis kun et begrænset antal vi kan sende af sted pr. gang, men vi arbejder naturligvis på at flest mulige får denne mulighed.

Endnu færre får mulighed for at tage på en tre dages tur til Bahrain eller Dubai, men det er trods alt lykkedes at skaffe nogle få pladser til kompagniet. De få pladser hænger sammen med at kompagniet til stadighed skal have en vis procentdel klar i Camp Danevang

Så der er trods alt mulighed for at komme væk fra lejren, uden at det er ensbetydende med at man er ude for at løse en opgave.

Afslutningsvis vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle der deltog i kompagniets midtvejsarrangement på Antvorskov Kaserne lørdag den 30. april.

Jeres ønsker om flere billeder på HOK hjemmeside samt flere indlæg fra feltpræsten er videregivet herfra.

Ligeledes vil jeg bede feltpræsten om, at skrive et indlæg udelukkende til pårørende i kompagniet som, hvis feltpræsten indvilliger heri, vil blive sendt ud sammen med næste nyhedsbrev i juni måned.

Og så lige lidt til kalenderen, selvom det endnu er lidt ude i fremtiden.

Det forventes, at der afholdes hjemkomstparade lørdag den 27. august på Antvorskov Kaserne i Slagelse, hvor pårørende er velkomne.

Det er endnu behæftet med lidt usikkerhed, hvornår Jeres pårørende kommer hjem i august, men perioden 20-22. august er mit bedste bud.

Tiden går. Halvvejs er vi snart. Både os og Jer. Jeg ved, at I ikke glemmer at savne Jeres pårørende. Men glem heller ikke at glæde Jer over de oplevelser som de får her i det sydlige Irak, for dem har der været mange af.

Med venlig hilsen

Niels-Christian Molter

major

Kompagnichef