2. Brigade: Uddannelsen er blevet meget bedre

2. Brigade: Uddannelsen er blevet meget bedre

Af: Hans Vedholm

Deltagelse i internationale operationer har gjort uddannelsen meget målrettet, og der er ikke tid til svinkeærinder undervejs. - Det har været et kæmpe puslespil at få sammensat de nye uddannelser i hæren, men nu har vi et system, der virker, og det er væsentligt bedre end den metode, vi anvendte tidligere.

Sådan siger oberstløjtnant Axel Beck – stabschef i 2. Brigade – der bor i nyindrettede lokaler på Antvorskov Kaserne i Slagelse.

Hærens Basis Uddannelse – HBU – på fire måneder har erstattet den gamle værnepligt, og der indkaldes til denne uddannelse i februar og august otte steder i landet. Uddannelsen giver nogle grundlæggende soldaterfærdigheder samt brand, redning og hjælp til det civile, nationale samfund.

Før og under uddannelsen kan soldaterne på helt frivillig basis tegne en kontrakt om en videregående uddannelse som soldat, og denne uddannelse har fået navnet Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse – HRU. Uddannelsen sigter mod, at soldaten efter uddannelsen skal anvendes i de internationale operationer og udsendes til en bestemt mission i seks måneder.

Det er altså missionsområdet, opgaverne i missionsområdet, materiellet og den organisation, der er opstillet til opgaven, der er bestemmende for uddannelsens indhold og form.

- Og det er det nye, siger Axel Beck. Vi kender målet – hvad soldaterne skal kunne i missionsområdet – og så sammensætter og gennemfører vi en uddannelse, som er meget effektiv, fordi vi ved uddannelsens afslutning kan vurdere, om målene er nået.

Lige på
Reaktionsstyrke-uddannelsen varer otte måneder, men da soldaterne er på kontrakt, er den daglige arbejdstid 7,4 timer, og der skal afvikles ferier og fridage. Den reelle uddannelsestid er derfor 26 uger. Funktionsuddannelsen tager fem uger, og der er afsat tre uger til ophold i skydeterræn.

Samvirket inden for gruppen, delingen og kompagniet strækker sig over 13 uger, og endelig er der fem uger til samvirkeøvelser ledet af bataljon og brigade. Af ekstra tid er der faktisk kun en enkelt uge, som kan anvendes efter behov.

Uddannelsen er naturligvis ikke blokopdelt, men vævet sammen så der bliver tale om et naturligt forløb, hvor man går fra det enkle til det mere sammensatte og komplicerede.

Og ilddåben – smagen af hvad det vil sige at være med i internationale operationer – kommer inden for de første uger. Det indgår nemlig i uddannelsen, at det nye hold i reaktionsstyrke-uddannelsen i en uge indgår som momentstyrke for det hold, der afslutter uddannelsen i Oksbøl for umiddelbart efter at blive sendt ud til en mission i udlandet.

Som i virkeligheden
Meget hurtigt i uddannelsen vil soldaterne opleve, at deres dagligdag kommer til at ligne den hverdag, som de vil opleve i missionsområdet. Hver enkelt kender sin funktion, og løsningen af opgaver sker sammen med dem, som man vil være sammen med i missionsområdet.

Alle lærer den grundlæggende soldatertræning, så de kan gennemføre kamp fra stilling, imødegå uroligheder, køre patruljer, eskortere små og større kolonner, komme i kontakt med den lokale befolkning, observere og erkendeuregelmæssigheder samt optræde hensigtsmæssigt og korrekt ved sammenstød, uheld og eksplosioner.

Men dagligdagen er også alt det, der foregår i en lejr med vagttjeneste, reparationer, vedligeholdelse, lægetjeneste og madlavning. Og så er der alle specialerne for militærpoliti-folkene og dem, der har styr på kommunikationen og ledelsen. Inden for alle områder gælder, at der skal oparbejdes fremgangsmåder
og rutiner, så man har været igennem alle de hændelser, man kan blive udsat for i missionsområdet.

Mere og mere specifikt
Starten af uddannelsen er almen og generel, så den blot drejer sig om internationale operationer. Men senere drejes den mod en bestemt mission og de helt specielle forhold i netop det område. Soldaten får en chance til. Han kan nå et springe fra, men på et tidspunkt fanger bordet, og soldaten skriver under på den kontrakt, der sender ham seks måneder til udlandet.

Motiverende
- Denne målrettede uddannelse er meget motiverende for soldaterne, siger Axel Beck, for de oplever en sammenhæng og mening i det, de laver. Tidligere fokuserede vi på forholdene i missionsområdet i de sidste fire uger. Nu er fokus på missionen i alle otte måneder. Det er en koncentreret uddannelse, og den kan kun gennemføres på en optimal måde, hvis alle i hæren samarbejder om dette projekt. Det er 2. Brigades stab, der planlægger og koordinerer. Men uden en fælles indsats kan det ikke lade sig gøre at nå frem til endemålet: At vi kan sende vore soldater på mission i bevidstheden om, at de har fået den bedst mulige uddannelse.