Afghanistan hold 2 - Pårørende brev nr. 5
Camp Bastion, Afghanistan. 11. oktober 2006
Af: Oberstløjtnant Hans-Christian Mathiesen.
Sikkerhed frem for alt
I takt med at forberedelserne skrider frem, kommer operationerne tættere på. Det er jo sådan set ret indlysende, men jeg vil alligevel bruge nogle linier på at uddybe, hvad det kommer til at betyde for indholdet af nyhedsbrevet.
Hemmelighedskræmmeri om den offentliggjorte forstærkning
Lad os begynde med et eksempel, som I alle formentlig har hørt om. Hold 2 er blevet forstærket med pansrede mandskabsvogne, morterer, flere der kan påkalde støtte fra fly, helikoptere og artilleri plus lidt mere. Det har været omtalt i danske medier, senest i forbindelse med at forsvarsminister Søren Gade fremlagde og fik tilslutning til forstærkningen i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn. Så det er jo ikke længere en hemmelighed.
Men jeg vil til gengæld meget nødigt fortælle offentligheden om, hvornår og hvordan forstærkningen kommer til Afghanistan. Vi må nemlig ikke undervurdere vores modstandere hernede. De er fuldt og helt oplyste om, hvad der foregår i britiske og danske medier. Derfor er de selvfølgelig også på et eller andet plan klar over, at der kommer et forstærket dansk hold 2 til Helmand. Men der er jo ingen grund til at forære dem tidspunkter og steder for, hvor pakken bliver leveret.
Så når I modtager dette brev, så er der nogle af de nedenfor beskrevne begivenheder, der har fundet sted. Sådan vil det også være fremover, når I læser om vores opgaver i nyhedsbrevet, eller på www.forsvaret.dk/hok eller når I lytter til HOK telefonavis (70 10
10 71). Lidt populært kan man sige, at vi først fortæller jer og senere andre om operationerne, når de er krigshistorie.
Soldaternes sikkerhed
Og så kommer vi til en anden form for sikkerhed. Soldaternes sikkerhed. Det gør nemlig ikke noget, at modstanderen bliver opmærksom på, at vi er blevet stærkere. Det kan måske få ham til at tænke sig om en ekstra gang, inden han angriber os. Det er også
samtidig et signal til den lokale befolkning, at vi tager vores opgave med at hjælpe og beskytte dem mod overgreb alvorligt.
Men timing er nøgleordet, når det kommer til kommunikationen mellem mig som chef og jer som pårørende. Eller for den sags skyld mellem jer og jeres soldat. Så I må ikke bebrejde dem, at de bliver lidt lange i spyttet, hvis I begynder at tale fremtid. Vi skal alle
sammen vænne os til at tænke over, hvad vi siger, hvor vi siger det, og hvem vi siger det til. På den måde kan vi sammen hjælpe hinanden med at holde på de hemmeligheder, som vi først kan fortælle om i morgen eller i overmorgen
Juleposten
En ting kan vi roligt annoncere i rigtig god tid: nemlig hvornår juleposten skal være afsendt fra Danmark. Senest den 4. december 2006, skal breve og pakker indtil 5 kg, være sendt.
Vores postadresser hernede er:
Og I må hjertens gerne sende os post før jul – adresserne virker allerede nu. :-)
Her bor politichefens nevø. Suverænt den flotteste gård, der kan ses fra KAF. Bemærk den røde traktor. Den er doneret af ISAF for godt naboskab.
DANCONs næsthurtigste enhed
Ja, hvem er det?
Arthur minsandten. Og det er ikke fordi, at de bornholmske spejdere har fået læsset sten i rygsækken. Eller andre fra ørkenholdet har fået sand og støv i lungerne. Næh, det er fordi, at de er klar og har overtaget opgaven med at beskytte Kandahar Air Field (KAF).
Arthur har både foretaget en optælling af alt materiel, overdraget det fra hold 1 til hold 2 og samtidig formået at overtage radaropgaverne her i Kandahar. Det er flot.
Arthur ser alt andet end krigerisk ud. Men lad jer ikke snyde af dens lidt klodsede ydre. Den gemmer et par artillerister inden i. Og de opererer en radar, der er i stand til at se, hvor morter- og raketangreb kommer fra. Når vi en gang i mellem bliver beskudt med raketter her på Kandahar, så venter alle med tilbageholdt åndedræt på, at radaren spyr oplysninger ud om, hvor der er skudt fra. De oplysninger bliver så hurtigt givet videre til vores allierede, der står for forsvaret af flyvepladsen. Og på den måde hjælper Arthur andre med at forhindre det næste angreb.
De lever en stille tilværelse. De er ikke nemme at overse, men de gør ikke meget væsen af sig. Men de leverer knagen spark’mæ et vigtigt bidrag til andres sikkerhed. Og naturligvis også sikkerheden for de danskere, der har deres dagligdag her på flyvepladsen.
Arthur – DANCONs næsthurtigste enhed.
Os så må jeg jo ikke glemme at fortælle, hvem der – indtil videre – er DANCON hurtigste enhed. Det er logistikerne i Bastion og i Kandahar. De har jo været i gang siden ankomst. Og nu har vi selv overtaget alle opgaver og sendt både resterne af hold 1 og reparationsholdet hjem.
Stabsofficerer i køleskab
Jeg nævnte, at der også er logistikere her i Kandahar. Det er det nationale støtteelement, som ligger inde med næsten alt, hvad hjertet i en frontsoldat kan begære. De har krudt og kugler, mad, brændstof, reservedele og mekanikere, der hjælper os med reparationer, vi ikke selv kan klare eller klargør grej til os, inden vi får det udleveret. Dem kan vi ikke undvære. De løser en stor opgave. For ud over enhederne i DANCON støtter de også danske soldater i resten af Afghanistan. Det er også deres folk, der driver ”hotellet” oppe i Kabul, som I tidligere har set billeder af i nyhedsbrevet.
I tilgift til Arthur og de nationale støtteelement finder man også, hvis man leder længe, nogle danske stabsofficerer, der er ved at lære at drikke te med mælk og sukker hos deres engelske værter i hovedkvarteret ved den britiske enhed, vi samarbejder med. Det
lyder det lidt pompøse navn United Kingdom Task Force Headquarter eller forkortet som vi altid gør, UKTF HQ.
Det der med te er nu langt fra generelt. Alle mine nye engelske venner vil meget hellere drikke kaffe på dansk. Ja, jeg tror faktisk ikke en gang, vi havde behøvet tage danske enheder med. Bare vi var kommet med en kaffemaskine og nogle kaffebønner, så var vi såmænd blevet budt velkommen med åbne arme.
Og det er vi. Eller rettere, det er de danske stabsofficerer, som dagligt arbejder i det engelske hovedkvarter. Her hjælper de med oplysninger om, hvad de danske enheder kan, hvornår de kan og hvordan de skal støttes, når vi skal ud at løse opgaver. Samtidig betyder det, at når danske enheder rapporterer til UKTF HQ, så er det en dansker, der
sidder i modtagerenden.
Det er vigtigt for at undgå misforståelser. For selvom vi alle synes, at vi er gode til engelsk. Så kan der stadig opstå sproglige forbistringer. Jeg har for eksempel selv mit hyr med at forstå de skotske medlemmer af den britiske stab. Og alle, der ikke i forvejen har kendskab til en dialekt, og som har besøgt lokale bornholmere, sønderjyder, vestjyder eller vendelboere, ved, hvad jeg taler om. Men det skal vi nok komme efter.
For der er ingen, der ligger på den lade side. Bortset fra lederen af det danske stabselement, major Hans Lundsgaard, der som den eneste i Afghanistan er forkølet. Den ”syge” forklaring lyder på noget med et Air Condition anlæg, der blev skruet for langt ned :-) Heldigvis er han på højkant igen.
Humor er et stærkt våben
Vi følger jo med interesse med i, hvad danske medier skriver om hold 1. Sammenhold og humor, der godt kan blive temmelig grovkornet mellem soldater, er for os et vigtigt redskab til at sætte mere alvorlige begivenheder i perspektiv. Forleden mindedes vi med resten af forsvaret den danske soldat, der blev dræbt i Irak. Men til trods for så dystre nyheder fra andre missionsområder skal I vide, at vi er meget fokuserede på at løse vores del af opgaverne her i det sydlige Afghanistan. Og vi er fokuserede på vores sikkerhed. Derfor træner vi, så sveden springer.
Bimsesøen – attraktiv byggegrund til salg – hvis du ingen lugtesans har!
Og lad mig så afrunde med et par af de mere spektakulære tilbud på disse breddegrader.
Her på flyvepladsen har vi noget, vi kalder ”Bimsesøen”. Det lugter af l… og det er det! Det er faktisk et stort rensningsanlæg. Og bedst som man kommer løbende eller kørende forbi med sammenrynkede næsebor og holder vejret, så sprutter man af grin, når man læser skiltene. Vi lader teksten tale for sig selv :-)
Og af hensyn til soldaternes sikkerhed har jeg forbudt dem at bade i Bimsesøen!
Venlig hilsen H.-C.