Den nye lejr er ved at tage form

[Oprindeligt publiceret af Gardehusarregimentet]

Af oberstløjtnant Henrik Holm, 3. ingeniørbataljon.

Lejren begynder nu at tage form. Det er formentlig stadig svært for det utrænede øje at se, men i skrivende stund er tre bunkere blevet etableret, der er støbt fundament til størstedelen af det store værkstedsområde og velfærdsområdet i form af fabs er opstillet. Det samme gælder en stor del af de kommende kontorområder. Endvidere er parkeringsområdet og selve teltlejren næsten færdige.

Nu kan man se, det bliver en teltlejr.

En stor del af gravearbejderne til fiberoptik, tele- og elkabler sætter nu sit præg på lejren i form af render på kryds og tværs. Det giver selvfølgelig nogle udfordringer, da vi jo er nødt til også at kunne køre med vores mere eller mindre tunge maskiner over hele lejren.

Der bruges mange og tunge maskiner.

Det støver, når maskinerne arbejder.

Herudover står en stor mængde containere spredt over lejrområdet og spærrer for udsynet, men uanset hvor man står på hele basen, ses det danske flag udspilet i den altid tilstedeværende vind, så der er ingen, der er i tvivl om, at vi er her, og vi har aldrig problemer med at finde frem til vores egen lejr.

Strøm er nødvendig
Når man skal bygge en lejr til op mod 500 mand, er det selvfølgelig vigtigt, at de ikke bare har vand, varme og sanitet men så sandelig også strøm, så alle systemer og tekniske hjælpemidler kommer til at virke. Det kræver en stram tidsplan, og hver gang noget forandres eller efterfølgende skal ændres, tager det tid fra denne plan.

Indretningen af kontorerne skrider også frem.

Denne plan er vi lige nu noget foran trods den store forskellighed, vores arbejdsstyrke udgør i såvel uddannelse som rutine.
En af hurdlerne, vi stod overfor, var etableringen af et generatorområde, som netop skal sikre, at lejren har elektricitet nok til at fungere. Her lå et projekt med betonfundament, men i koordination med specialister i Camp Danevang, Danmark og os selv viste der sig pludselig en alternativ løsning med miljødug, grus og træfundament - en løsning der bliver hurtigere at etablere, billigere og lige så driftsikker, som hvis der skulle etableres et betonfundament som oprindeligt planlagt.
Som sagt sker der ændringer hele tiden, og der er mange interessenter - såvel internationale som nationale. Med andre ord: Ikke to dage er ens, og der er konstant uplanlagte udfordringer at skulle forholde sig til.

Her er det godt, at enheden er så forskellig og bredt funderet, så erfaringer og beslutninger hele tiden bliver bedst mulige i et gensidigt samarbejde.

Det ligner en rigtig byggeplads.

Besøg
I denne uge havde vi igen besøg.
Onsdag kom først det kommende DANCON Hold 9 på fact-finding mission. De skulle da også lige bese deres kommende hjem og virkede tilfredse, da de efter en kort visit fortsatte mod Camp Danevang.
Samme dag og noget senere kom så Generallægen med et mindre følge fra den medicinske verden. Også de syntes at være tilfredse med, hvad de så. Så ud over at det er rart med besøg hjemmefra og den interesse, der vises os, så må vi tilsyneladende gøre noget rigtigt.

Oliefelter
Området, vi befinder os i, er på alle måder langt hjemmefra og har nogle af de bedste oliekilder i verden forstået på den måde, at olien, der hives op af undergrunden, er let at raffinere og dermed billig at producere. Fra vores lejr kan vi se omkring 20 store gasbrande fra de nærtliggende oliefelter. I mørket ligner det nærmest Sankt Hans aften hele lejren rundt.

Der måles og nivelleres. Det skal se ordentligt ud.

Fyrværkeri
Af og til ser vi også fyrværkeri. Dels hidrørende fra lysspor og småeksplosioner når der er uroligheder i og omkring Basra, dels fra de konstante flares afskydninger under indflyvning fra de mange helikoptere, der lander her på basen. Alt sammen betagende at betragte på afstand, men når man tænker på baggrunden for dette fyrværkeri, forklarer det også, hvorfor vi bygger en så sikker en lejr som muligt for dem, der skal leve, bo og arbejde her.

Stjernerne
Som hjemme bliver det vindstille ved aftenstide og støvet lægger sig. Luften bliver kølig og himlen klar. Stjernebillederne, der toner mere og mere frem i den tiltagende nattekulde, viser sig noget fremmedartet i forhold det, vi kan se på de hjemlige breddegrader. Om natten falder temperaturen nu ned til 3 graders Celsius, og for dem af os, der ikke har andet end ørkenuniformen med, kan det faktisk godt føles ret koldt.