Irak 8 Nyhedsbrev nr. 1

[Oprindeligt publiceret af Gardehusarregimentet]

Af: Uffe Geckler Pedersen

Kære Forældre og pårørende til de brave soldater i spejdereskadronen.

Vi ankom til Irak af tre omgange. I løbet af den første uge stod vores program på varmetilvænning, overdragelse af opgaver i vores ansvarsområde og uddannelse på noget af det specielle materiel, som kun er hernede.
 
Vi er efterhånden blevet akklimatiserede, selvom termometeret nogle dage har været oppe på 55 graders varme, og det er varmt! Når der så nogle dage har været vind fra Golfen i syd, så har luftfugtigheden været ekstrem høj, og det har været noget af en prøvelse for mange af os. Delingsførere, gruppeførere og konstabler har været ramt af varmen i flæng og har måttet en tur på det lokale infirmeri. Alle har det dog godt.
 
Termometeret viser nu små 47 grader om dagen – og 30 grader om natten, og vi går faktisk og småfryser om morgenen, det må betyde, at vi har vænnet os til varmen. Det er nærmest uhyggeligt koldt, når fodsålerne rører gulvet, når vi stiger ud af sengen – og folk klager nu over, at brusevandet er for koldt!!
 
Dagene siden den programsatte varmetilvænning og uddannelse har vi brugt på at lære vores område godt at kende. Delingerne kender snart hver vej i deres område, og de har allerede nu opnået gode kontakter til civilbefolkningen. Generelt er folk glade for vores tilstedeværelse og vinker og smiler, når vi kører forbi.  Desværre er der også nogle, der kun ønsker at se vores skosåler på vej ud af landet. Der er ikke mange, men de få giver problemer.

1 deling var i kamp på deres første patrulje i Al Quarnah, og en soldat fra bataljonsstaben, som var med på patruljen blev desværre ramt. Delingen reagerede eksemplarisk! De fik ham evakueret og i sikkerhed, under støttet fra 3. deling. Ca. én time efter skudepisoden var den sårede evakueret med helikopter til det britiske felthospital på basen.
Den sårede soldat blev overført til Rigshospitalet i sidste uge, og han har det efter omstændighederne godt.

Første deling har naturligvis været påvirket af oplevelsen i Al Quarnah. Det har vi tacklet sammen. Jeg har talt med dem, delingsførerne og gruppeførerne har talt med dem, de har talt sammen og vores præst har været der til at lægge øre til også. Alle er ved godt mod og har lagt oplevelsen bag sig. Vi tager naturligvis nu de relevante forholdsregler, og vi tilpasser hele tiden vores procedurer i relation til den trussel, vi står overfor.
Vi søger nu intenst efter den skyldige person, således vi kan få ham arresteret og sat for retten. Jeg håber, vi snart får fat i ham.

Ellers har vi brugt en del tid på at eskortere folk rundt i vores område. Eskadronen har de bedst pansrede og hurtigste køretøjer, derfor bliver vi ofte brugt til eskorteringer, hvilket kan være lidt trivielt for soldaterne. De tager det dog med godt mod. Især Rebuilding Unit Denmark (RUD) har vi eskorteret meget rundt i vores område. RUD har i løbet af de sidste hold gennemført mange gode ting for det irakiske samfund. Vandprojekter til rent drikkevand, vandingskanaler til marker, renovering af skoler, etablering af fodboldbaner m.v. Det er alle projekter som irakerne nyder stor gavn af. Derfor bliver vi heller ikke mødt med fjendtlige miner.

Vi kører under beskyttelse af Dannebrog.

Vi eskorterer også militærpolitiet og dansk civilt politi rundt. Deres opgave er at uddanne det irakiske politi, således de får de nødvendige redskaber, så de kan varetage deres og de civile irakeres sikkerhed, når vi rejser hjem. Det irakiske politi fungerer ikke særlig godt for nuværende. Politiet er stærkt influeret af stammerelationer – og deres loyalitet går til stammen og ikke til politiet.
Forhåbentlig kan vi, via uddannelse og samarbejde med dem, nå frem til lige så gode resultater, som vi ser ved den irakiske hær.

Den irakiske hær er velrespekteret og de gør et fornuftigt stykke arbejde. De har erfaring og viljen til at gøre en forskel. Jeg håber, vi i den kommende tid får lejlighed til at arbejde mere sammen med dem, så vi kan vise den irakiske befolkning, at vi bakker den irakiske hær op, og på den måde giver dem lidt ekstra pondus.
 
Stammerne i vores område har temmelig meget magt. Strukturen i dette samfund er markant anderledes, end vi kender det hjemmefra. Sheikerne styrer hver deres stamme i deres lokalområde – det kan bedst sammenlignes med herremændene i vores gamle feudale samfund. Således er der en parallel magtstruktur i samfundet, som umiddelbart vil være svær at gøre op med.

Der er kommunalvalg i området i oktober/november. Vi har det håb, at vi via møder med sheikerne, kan få sheikerne til at opstille til valg – og på den måde få dem engageret i den officielle demokratiske magtstruktur. Vi må se om den hensigt vil lykkes.
 
Kommunalrådene virker, efter irakiske forhold godt i nogle af områderne. Der gennemføres rent faktisk møder med fornuftige intervaller, og der er en dialog imellem de forskellige partier i rådene. Det hjælpes også godt på vej af RUD, idet ingen projekter i området, kan godkendes uden, at det lokale byråd er kraftigt involveret. Forhåbentligt kan det være en af katalysatorerne mod en mere demokratisk styreform.
 
Jeg glæder mig til at kunne berette yderligere i næste måneds nyhedsbrev. Soldaterne har det godt, og de udfører et dygtigt stykke arbejde. Alle er ved godt mod – og ser frem mod at skulle gøre en forskel her i Irak.

Til sidste har jeg glæden af, på vegne af Gardehusarregimentet, at byde jer til midtvejsarrangement lørdag d. 4. november på Antvorskov Kaserne. Jeg vil også være tilstede, så jeg kan fortælle mere om vores eskadron i Irak.
Jeg håber, at se jer alle på denne dag.
 
Med hilsen fra alle i spejdereskadronen og på vegne af alle mine gode soldater.
 
Uffe Geckler Pedersen, major, eskadronschef.