Irak 8 Nyhedsbrev nr. 2

[Oprindeligt publiceret af Gardehusarregimentet]

Af: Uffe Geckler Pedersen

Irak den 2. september 2006

Kære alle.

Her er så mit andet nyhedsbrev fra Irak.

Det har været en barsk måned for eskadronen.

September måned har været præget af arrestations operationer efter vi har været angrebet af irakiske oprørsstyrker.
Det har været en måned, hvor vi har gennemført to arrestationsoperationer, en del grænseovervågning for at hindre våben i at blive smuglet ind i Irak og endelig har vi gennemført en del genopbyning, September måned har desværre også været præget af dødsfald og mindehøjtidligheder.

Den 4. september startede måneden op med et sikkerhedsmøde i Al Quarnah. I dette område er vi særligt vagtsomme, da oprørsstyrker en gang i mellem søger at skyde efter os.
Der blev skudt denne dag, men heldigvis fik skytten ikke held til at ramme. Vi har procedurer, hvor vi efterfølgende søger at fange sådanne skytter. Procedurer som vi også søgte at anvende her, men denne dag kom vi aldrig rigtigt i gang.

En af bataljonens enheder var ramt af en vejsidebombe 30 km. syd for os og vi kørte dertil for at hjælpe.
Da vi ankom til stedet fik vi det afspærret og kontrolleret med første deling. Enheden, som var engelsk, var blevet truffet med en vejsidebombe. De sårede blev hurtigt evakueret til vores felthospital. Desværre døde begge englænderne af deres kvæstelser.
Vi hjalp så godt vi kunne og havde to delinger på stedet, hvor vi hjalp med de fornødne afspærringer så undersøgelser kunne foretages.

Da vi sent på aftenen havde fået gennemført de nødvendige undersøgelser af gerningsstedet skulle vi hjemad. På vores rute var der udbrudt stammekrig i en af byerne. Vi skulle dog igennem, så vi valgte at fortsætte frem, hvor vi holdt stammerne i skak ved at belyse dem med lysraketter. På denne måde kan stammerne se det er os der kommer kørende og så holder de i reglen inde med at skyde og vi kom igennem uden problemer. Vi kørte afsted om morgenen ved daggry og kom hjem ved midnat. Der var en udmattet deling der gik i seng den aften.

Dagen efter sendte bataljonen endnu en enhed til Al Quarnah. Det var en engelsk enhed. Den gennemførte en eskorte for Rebuilding Unit Denmark. Under en projekt rekognoscering på en lokal skole blev en engelsk soldat desværre ramt.   Han blev hurtigt evakueret med helikopter og herfra overført til England, hvor han desværre døde kort tid efter ankomst.

Efterfølgende gennemførte vi sammen med englænderne tre mindehøjtideligheder for de tre døde soldater fra vores engelske enhed.
Stemningen i vores lejr og eskadron var naturligvis noget trykket for vi er nære venner med vores englændere.

Forsvarets psykologkorps var hurtigt på pletten og var her kort tid efter. En del af mine soldater har taget imod den hjælp, de har kunnet tilbyde, hvilket har hjulpet dem meget. Derudover har vores læge og præst også været en gode partnere i denne sammenhæng og alle er kommet godt over det.

Den 20. september havde vi indsamlet tilstrækkeligt bevismateriale til at anholde denne skytte fra Al Quarnah, så vi satte alle sejl til at fange ham.
Vi, spejdereskadronen og en engelsk underafdeling skulle være hovedaktørerne i operationen. Englænderne skulle gennemføre selve arrestationen støttet af dansk militær politi. Vi skulle beskytte englænderne og slå en ring udenom målområdet og hermed sikre englænderne.
Irakerne var dog på mærkerne denne dag og operationen udviklede sig til ildkampe. Vi blev beskudt og svarede igen. Skududvekslingen varede i ca. tre timer, hvor alle eskadronens delinger var i ildkamp. Vi blev støttet af engelske maskinkanoner, helikoptere og jagerfly. På trods af en ret hård skududveksling, en frigørelse fra målområdet, hvor et køretøj gik i stykker og skulle tilses og hvor vi gennemførte førstehjælp til sårede irakere bevarede alle overblikket og holdt hovedet koldt.
Heldigvis fik vi også fat i de skyldige og de står nu til en lang fængselsstraf.

Der var mange der udmærkede sig under denne kamphandling. Alle gjorde deres job perfekt. Ilden blev besvaret og koordineret. Især vores ældre oversergenter gjorde en god figur.

Vi har fordøjet oplevelserne og fået dem talt godt igennem. Alle er ved godt mod.

Den 23. september blev flyverspecialist Kim Wadim dræbt af en vejsidebombe. Han tilhørte et beskyttelseshold, som flyvevåbnet havde opstillet for at beskytte udenrigsministeriets ansatte i Basrah.
Vi var igen på stedet med to delinger, igen med første og anden deling. Delingerne klarede det igen flot og bevarede overblikket.
Efterfølgende har vi igen været til mindehøjtidelighed.

Derudover har vi igen haft besøg af psykologerne fra København. En del af eskadronens personel har igen været forbi til en samtale. Især har de, der var kraftigt involveret ildkampen i Al Quarnah haft godt af samtalerne og det er min opfattelse, at alle klarer sig godt igennem vanskelighederne.

Den 30. september var vi på farten igen. Denne gang i en lignende arrestations operation, som den i Al Quarnah. Vi skulle nu ud og anholde de personer, der havde dræbt de britiske soldater med vejsidebomben, Opgaven for os, var den samme som sidst, men denne gang var alt roligt og der blev ikke løsnet et skud.
Vi blev denne gang støttet af maskinkanoner, kamphelikoptere og jagerfly.
Det var igen en succesfuld operation og vi formåede at få arresteret en del af de mistænkte til vejsidebombe angrebet, men den hovedmistænkte var desværre i Bagdad. Ham henter vi en anden god gang.

Derudover har vi brugt end del dage på grænsekontrol ind til Iran. Vi har været på smuglerjagt, men ingen gik i nettet, kun de lokale fiskere. Det har dog været en afvekslende opgave at overvåge grænseområderne i stedet for de normale eskorteopgaver.

Her i starten af oktober blev vores søsterenhed engageret i Al Hartha. En hel del irakere angreb kompagniet og desværre faldt en af kompagniets soldater i denne anledning.
Efterfølgende har vi været til endnu en mindehøjtidlighed for konstabel Martin Hjorth. Han blev begravet i Ganløse forleden.
Det var svært, men igen er vi kommet godt over det og forsvarets psykologkorps har endnu en gang gjort et godt stykke arbejde.
Alle er ved godt mod.

Som det nok kan fornemmes har genopbygningen af Irak ikke haft den helt store fokus i den forløbende måned. Til gengæld har vi dog fået gødet jorden for kommende projekter. I denne uge skal vi op se på en løsning for at klaret Al Medinahs vandforsynings – og kloakproblem en gang for alle. Vi går nu mere til bidet i genopbygningsprojekterne, så det er store projekter, der gør en forskel, der nu etableres. Derudover skal udenrigsministeriets repræsentant se på, hvordan landbrugsområder kan tilføres vand fra de store floder. Et projekt der kan give vand til ca. 6000 hektarer landbrugsjord. Et projekt der kan få skred i landbrugssektoren hernede og få folk i arbejde. Det er vejen fremad.

Vi er begyndt at køre ud med hele eskadronen nu når vi skal have gennemført møder. Det giver en stor sikkerhed og afskrækker oprørerne fra at angribe os. På denne måde er vi nu ved at få godt skred i genopbygningen igen. De småoperationer vi har lavet i denne anledning har været en stor succes, hvor vi har fået rekognosceret for en hel del vandprojekter og skoler.

Selvom det har været en hård måned og en hård opstart er vi alle ved godt mod.

Vi deler oplevelserne med hinanden og har nogle gode snakke sammen om aftenen. Om aftenen bruger vi også tiden på kortspil, bordtennis, træning og fjernsynskiggeri. Vi har det godt sammen i eskadronen og soldaterne knytter nære venskaber med hinanden.
Derudover har tøserne i eskadronen været flittige til at arrangere pigeaftner og shoppeture på basens forretninger for bataljonens kvinder. Karen har lavet et KFUK skilt med en rødstrømpe til kuffen. Pigeaftnerne har været en succes hver gang – og jeg tror kvinderne har meget godt af, at isolere sig lidt for mandehørmen i eskadronen. En hørm, der både kan lugtes og høres skulle jeg hilse og sige.

En del af soldaterne er nu på vej hjem på en velfortjent leave. Jeres sønner/døtre, husbonds/fædre vil være lidt anderledes i starten end I er vant til. Oplevelserne hernede er stærke og kræver tid at fordøje. Bær over med dem. Lyt i stedet på deres historier, når de er klar til det. Oplevelserne kan være svære at dele med andre, der ikke selv har oplevet det på nært hold.

Alt i alt går det fremad hernede i Irak. Vi får trods alt gang i genopbygningen både af den irakiske infrastruktur og sikkerhedsvæsen.

Jeg ser frem til at kunne fortælle jer yderligere til forældre/pårørende arrangementet i Slagelse den 4. november.

Med venlig hilsen
Uffe Geckler Pedersen, major, eskadronschef.