[Oprindeligt publiceret af Gardehusarregimentet]

Af: Uffe Geckler Pedersen

Irak den 6. december 2006
 
Kære alle.
 
Her er så mit tredje nyhedsbrev fra Irak.
 
Indledningsvist vil jeg sige tak for sidst til jer der deltog i forældrearrangementet i Slagelse i november. Jeg håber, at I følte jer nogenlunde velinformeret efter arrangementet.
 
Siden sidst – og sidste brev, har området været præget af ro. En enkelt gang er vi blevet beskudt, 2. deling blev beskudt i Al Medinah d. 27. november. Skuddet var sandsynligvis rettet direkte imod dem, men muligheden for, at det har været ”skræmme” skud kan ikke udelukkes. Fakta var, at ingen blev ramt – og der faldt kun en enkelt skud. Alle har taget det fint – og ingen synes mærket af begivenheden.

Der har i vores område været en lille stammekrig. En krig der startede med, at en person blev sprunget over i køen til benzinstationen, hvilket resulterede i drab. Det ene drab har taget det andet, men indtil for nyligt var alt roligt, indtil en af stammerne kørte på den fælles skillelinie, hvilket resulterede i endnu et drab. Vi venter nu på en modreaktion .

Vi har forsøgt at få stammerne i tale – men de ønsker at klare deres problemer på traditionel vis, så det får de så lov til.

I naboområderne har der også været relativt roligt. I Ad Dayr, byen lidt sydligere for vores, har vores nabokompagni været udsat for to lignende hændelser, som den vi oplevede i Al Medinah. Selv i Al Hartha har der været forholdsvis roligt. Ingen er blevet beskudt der, siden dødsfaldet i starten af oktober. Stammerne i Al Harta slås dog heftigt af og til af nogenlunde samme årsager, som jeg beskrev før.
 
Vi har brugt den seneste tid, på at gennemføre eskorter for genopbygningsenheden i lejren. De har nu brugt deres budget to gange – og venter på flere penge fra København. Indtil videre har vi fået eller projekteret hen ved 20 skoler, et par vandværker, en bro, fået inventar til skoler m.v. Vi har fået etableret og asfalteret et par veje.
 
Vores genopbygningsenhed har derudover gennemført et par seminarer for byrådsmedlemmerne. Seminarierne har primært handlet om mødeledelse og problembehandling – og det har været givtigt. Næste skridt, i at uddanne de folkevalgte er, at tage dem på et uges kursus i Kuwait – og en del vil komme på udvekslingsophold i Danmark for at se, hvordan rådhuset i Vordingborg fungerer.

Udenrigsministeriet arbejder fortsat med vandprojekter i området – og der begyndes at anes resultater. Der har ikke været så meget vand i området, som nu.
 
Japanerne har doneret ½ milliard $ til et overordnet drikkevandssystem i hele provinsen, så vores lignende projekter er så lagt i skuffen og bruges på noget andet. Japanerne er ligeledes i gang med at reetablere marskområdet nord for os – og der sker virkelig fremskridt. Jeg vil vurdere, at man er halvvejs i bearbejdningen af jorden, herunder får man ledt vandet tilbage til marsken. Det er noget af et ”skjern-å” projekt der er i gang – og da japanerne er bag det, er jeg sikker på det nok skal lykkes.
 
Amerikanerne er også tilstedeværende i området. Oliefelterne er i voldsom grad ved at blive udbygget, der ses næsten daglig udvikling, ligesom elmaster m.v. opstilles. Derudover er amerikanerne ved at bygge et hospital i Al Quarnah og et lægehus i Al Medinah – de har netop færdiggjort et hospital i Basrah City.

For tiden er vi også i gang med at omskole personel fra den irakiske hær til Humwee. Et amerikansk hjulkøretøj. Omskolingen går godt – og irakerne er så småt ved at få bilerne udleveret. Det er en flok stolte irakere der kører afsted. Bilen er indkøbt af amerikanerne.
 
Dette kombineret med irakisk deltagelse i operationer med englænderne i Basrah vil forhåbentligt accelerere hærens udvikling. De gør det normalt rigtigt godt i vores område – og meldingen er den samme fra Basrah.
 
Det lokale politi er også så småt på vej, men mangler desværre den mest basale udrustning. Der er stadig mangler på køretøjer og våben, hvilket er gældende både for den irakiske hær og politi.
Forhåbentlig kommer der skred i dette snart, for der sat en slutdato for, hvornår ansvaret for sikkerheden overdrages til irakerne i provinsen. Det bliver i løbet af foråret, som Tony Blair meldte ud forleden. Derfor begynder vi at få travlt. Politiet og hæren skulle jo gerne være så godt udrustet, så forudsætningerne for ansvarsoverdragelsen er der. Derfor tror jeg, at den udmeldte dato yderligere vil fremskynde opbygningen af politiet og hæren, for der er ingen vej udenom.

Vi prioriterer nu at gennemføre patruljer og operationer med de irakiske sikkerhedsstyrker for at give dem opbakning til selv at tage ansvaret.
 
Så der sker fremgang på stort set alle fronter i vores område. Jeg tror, at irakerne trænger til at blive herre i eget hus. De har bevist i vores område, at de magter det – jeg er overbevist om, at de også magter det i selve Basrah City, hvor de fleste problemer er koncentreret. De irakiske myndigheder skal med andre ord selv ud og svømme nu, men vi bliver lidt endnu for at kunne fiske dem op om nødvendigt.

Så der sker altså en væsentlig fremgang – men Rom blev heller ikke bygget på en dag – og her har jo faktisk lige været krig! For irakerne her i regionen, startede den krig i 1978 imellem Iran og Irak – og standsede først i 2003.
 
Humøret i eskadronen er godt. Selvom vi er flyttet i teltlejr, har det ikke påvirket os i nævneværdig grad. De fleste er rent faktisk glade for at have fået flere værelseskammerater. Vi har næsten ikke tid til at bekymre os om det – for vi er nærmest ude i et væk, så tiden går hurtigt.
 
Vi har haft feltunderholdning. Et band fra København var nede og spille heavy metal musik – til stor fryd for de fleste. Sergent A.B. gav et nummer på guitaren og Svendsen var på scenen og sang himmelhunden – flot gået……..


3. deling har lige holdt grill aften – de hyggede sig rigtigt godt.

I næste weekend skal vi afholde 100 km challenge march. Karen, vores IronQuinde, synes det var på tide, at vi fik lidt ekstra udfordringer. Så der budt om til 100 km dans på 24 timer. Jeg går til jeg ikke orker mere, forhåbentligt samtlige 100 km – ellers har Karen virkelig håneretten. I forvejen løber hun stort set alle mænd agterud på løberuterne – og der er sjældent nogen der tør lægge arm med hende. Det giver vist bare en tur på infirmeriet med en forstrækning.
 
Ellers har vejret taget en kraftig drejning. Det er blevet iskoldt om natten med temperaturer ned til frysepunktet – om dagen varmer solen ikke mere. Det er kun 20 grader. De fleste er begyndt at gå med lange underhylere når vi er på patrulje.
 
Vi har også pyntet op til jul – og har pyntet et juletræ. Vi holder juleaften i cafeteriet – og på selve juleaftensdag holder vi et sportsstævne.
 
Nytårsaften bliver også fejret på behørig vis, og øllerne fra Mallings mor bliver drukket der – må Gud stå hende evigt bi!

Vi begynder også snart at kunne ane enden på vores mission. Leavehold 5 tager hjem i morgen. Der er kun 69 dage til vi alle er hjemme. Sidste mand lander i Kastrup d. 14. februar. Herefter skal vi bruge den følgende uge på at aflevere vores materiel, diverse foredrag, psykologundersøgelser og parade – og så er det hele forbi.


Jeg vil ønske jer alle en god jul og et godt nytår
 
Uffe Geckler Pedersen
Major
Eskadronschef.