Gardehusar som diplomat i Sudan

Kære alle

I udkanten af Khartoum findes et sted hvor nogle sorte Dinkaer fra Sydsudan har slået sig ned. De fremstiller forskellige former for træfigurer, og lever lige i nærheden med deres familie.

Hytterne de bor i er særdeles primitive uden vand og elektricitet, men den Hvide Nil er nærmeste nabo og fungerer som kloak og daglig vandforsyning. Dinkaerne er let genkendelige, idet de er tatoveret i ansigtet, -ikke med farver, men streger og prikker, -primært i panden.
Vi tror, at vi hver gang har gjort en god handel, fordi vi har fået figurerne til det halve af prisen, men jeg tror nu bare at de indledningsvis sætter prisen højt, og så med vilje lader os prutte dem lidt ned.


Figurer til salg på Pepsi Tower markedet. I baggrunden en Dinkas familie hjem, og lidt længere bagude har vi den Hvide Nil.

Og så har jeg været i Juba, som er hovedstaden i Sydsudan. Der var nu ikke meget hovedstad over byen, som primært bestod af gamle udslidte bygninger og grusveje. Jeg vil umiddelbart vurdere, at der højst er 1 kilometer særdeles dårlig asfalterede veje.

Den store helt i Juba er den afdøde oprørsleder John Garang, og hans gravsted og mindesmærke var vi henne og besøge. Der er jo to danske stabsofficerer i Juba, nemlig major Hans Carøe, som er min klassekammerat fra officersskolen og major Tage Løejborg-Nielsen som er holdkammerat fra officersskolen.

Mindesmærke blev bevogtet af fire SPLA soldater, men selve mindesmærket lignede et -der var udført af de forhåndværende materialer, og af nogle af de børnesoldater som han har benyttet sig af.

 
Hans Carøe og mig ved mindesmærket for John Garang.

Vi kørte en tur rundt i byen og stødte blandt andet ind i disse køer. Læg lige mærke til deres horn.


Det må være de såkaldte store horn køer.

I Khartoum er der hunde overalt, i Juba er der geder overalt. Ja selv inde i de forskellige FN lejre går der geder, ænder og høns overalt, Hvem der ejer dem er lidt svært at vurdere. I det hele taget var det en helt andet land end den ørken vi er vant til i Khartoum. Allerede på vej til Juba flyver man hen over en af verdens største sump områder ved byen Malakal hvor vi mellemlandede. Klimaet er væsentlig anderledes. Der er ca. 20 grader om natten og ca. 30 grader om dagen, men det regner meget, og luftfugtigheden er normalt over 90.

Jeg var indkvarteret i en FN lejr i en udmærket PREFAB. Det eneste irriterende var, at når man om aftenen skulle i bad, -ja så skulle der lige smides en 10-15 frøer ud. Dem er der virkelig mange af, -og også nogle med en anselig størrelse. Det må være noget for franskmændene!.

Og så kan man jo få øl og svinekød i Juba, og det benyttede jeg mig af i rigelig mængde. Den ene aften kørte Hans og jeg ud til en særdeles hyggelig restaurant, som ligger helt ned til den Blå Nil. Vi fik en god gang svinekød, og nogle kolde lokale øl. Dejligt. Dejligt.

Mit egentlige formål med besøget var at deltage i Ceasefire Joint Monitoring Committee (CJMC).

Det er dette forum hvor de to parter SAF (Sudans regerings hær) og SPLA (Oprørshæren i syd) mødes for at drøfte om nu våbenhvilen også overholdes. Mødet ledes af UNMIS Force Commander, general Jasbir Lidder som kommer fra Indien, og er Sikh. Fra SAF deltog en generalmajor, Hussain Ali Kampal og en oberst. Fra SPLA deltog en brigadegeneral (leder og vel 35 år), Mac Poul. En brigadegeneral, Robert Okimo og en oberstløjtnant.

Hele UNMIS CJMC stab var endvidere tilstede. Denne bestod af personel fra følgende lande, USA, Tyskland, Zambia, Indien, Norge, Sverige, Bangladesh, Canada, Brasilien, Peru, Spanien, Congo, Kroatien, Nepal, Benin og Bolivia. Endvidere deltog der så en enkelt dansker, nemlig mig, og de bemeldte herrer fra Sudan. Ikke underligt, at der til tider er en anelse sprogforviklinger.

På trods af at Mac Poul taler flydende arabisk talte han under mødet engelsk, hvorimod SAF´s repræsentant kun talte arabisk, og så skulle der jo oversættes. Og det tager sin tid. De to generaler blev til tider noget sure på hinanden, og så blev der talt arabisk til hinanden, og endda med meget store bogstaver. General Lidder er dog en meget rolig og humoristisk mand, så alle uoverensstemmelser blev på god diplomatisk vis glattet ud. Han er en god repræsentant, og fik hver gang strandede samtaler ført ind på rette spor. Det var en stor oplevelse at være med til.
De øvrige deltagere fra SAF og SPLA sagde intet på mødet.

Det er tydeligt, at SPLA stadig er en oprørshær, idet Mac Poul ikke altid lige viste hvor de fysisk befandt sig, og han nævnte, at de var svære at styre, og ikke altid modtog ordrer fra andre.

General Lidder irettesatte general Mac Poul på dette område, og bad ham få styr på sine tropper, således de efterkom de anvisninger der kom fra FN. General Mac Poul besvarede ikke general Liders henvendelse, men kiggede væk og ned i gulvet.

Det var ligeledes tydeligt, at SAF havde styr på sine enheder, men general Mac Poul drillede general Hussain og sagde at der ikke skete noget med SAF enheder før Præsident Bashir gav sine ordrer, og at det var derfor det hele gik så langsomt. Utvivlsom rigtigt, men ikke særligt diplomatisk, og så blev Hussain sur og råbte op på arabisk.

Det hele endte i fryd og gammen, og efter en dags snak kunne vi spise lagkage. Nogle antydede, at der var lidt af et spil for galleriet, idet mødet blev overværet af to tyske rigsdagsmedlemmer.

I Juba køber ungdommen disse billige motorcykler fra Kina. En motorcykel koster ca. 2500 kr., og styrthjelmen er en kasket. Jeg fik fortalt, at der sker mange alvorlige uheld. Nogle anvender dem som taxi for at tjene en ekstra skilling. De findes sammen med gederne alle steder i Juba. I øvrigt køber man benzin på det lokale marked i en liters vandflasker!


Billige motorcykler fra Kina.

Og her er så mødedeltagerne der skærer kagen. Fra venstre, general Mac Poul fra SPLA, i midten Force Commander, general Jasbir Lidder fra Indien, og til højre general Hussain Ali Kambal fra SAF. Yderst til højre en oberst fra SAF. Skægt nok har de kunne enes om samme distinktioner. Eneste forskel er en rød stribe på SAF distinktioner, og på SPLA distinktioner står der SPLA. Men læg også mærke til at general Mac Poul har det Sydsudanske flag på sin uniform.


Mødedeltagerne der skærer kagen.

Og saa har jeg overvejet at konvertere til muslim den naeste maaned. Ramadanen begynder den 13. september og varer ca. en maaned. I denne periode har muslimer i hovedkvarterer faaet reduceret deres arbejdstid, saa kom ikke ikke og sig, -at der ikke er fordele ved at vaere muslim.

Og så har jeg været i missionen i naesten fire måneder, og tager nu hjem på, -synes jeg selv, en velfortjent orlov.
I hører fra mig i slutningen af oktober.

Nyd kulden i Danmark

De bedste hilsner

Allan Vennike