Gardehusar som diplomat i Sudan

Kære alle

Efter en rigtig god orlov ankom jeg til Sudan igen den 6. oktober, og fik et kæmpe varme chok. Vi har fået fat i en termometer, og den daglige udendørs temperatur har været 46 grader i skyggen. I vores lejligheder der selv om air condition kører ca. 30 grader. Det er ganske enkelt ulideligt.

Jeg fik under min orlov mulighed for at gennemføre en lang række troppeforsøg med en plæneklipper og forskellige typer af hækkeklippere.

Da jeg rejste fra Sudan bestod vores lokale hundestamme af ni voksne hunde og fire store hvalpe. Imidlertid er der i er stort hus ca. 200 meter fra vores flyttet en 10-15 kinesere ind (de er svære at tælle fordi de er så små og så hurtige) og miraklet er sket. Nu er hvalpene væk, og der er kun fem voksne hunde tilbage, så nætterne er blevet noget roligere.

I kender antagelig historien om de syv plager. I Khartoum er den konstante plage varmen samt dynger og lugten af affald, og så kom regnen og med den kom myg, fluer og frøer. Nu er frøer, myg og fluer væk (ja altså affaldet er der stadig), men så er der ankommet et par millioner græshopper. Nu er jeg spændt på hvad den sidste plage måtte være. Imidlertid tror jeg på, at der er meget mere end syv plager i Sudan.

Ramadanen er netop afsluttet, og det sker med en stor fest -og der er samtidig et par helligdage. Helligdagene hedder Eid Al-Fittr, og dem får vi også glæde af. Så det har været en dejlig lang weekend fra 13. til 16. oktober.


Den nydelige unge dame i forgrunden er Jade.

Og her er så min daglige arbejdsplads. Den nydelige unge dame i forgrunden er Jade, og hun kommer fra Canada. Hun arbejder på de tre geografiske områder omkring grænsen der kaldes 1/1/1956, hvor tilhørsforholdet til Nordsudan og Sydsudan endnu ikke er afklaret. Som sekundært arbejdsområde har hun Darfur, og for mig er det lige omvendt.

Det er i øvrigt ikke helt godt i Sudan for tiden. SPLM som er den politiske gren af den sydsudanesiske hær (SPLA) har trukket alle sine ministre og embedsmænd ud af den fælles regering. Der rasles noget med sablerne og SPLM beskyl-der Præsident Bashir for at forsinke demokrati processen, kanalisere oliepengene til Khartoum og for ikke at overholde de aftaler som blev indgået i forbindelse med indgåelse af CPA (fredsaftalen mellem Nord – og Sydsudan). Da SPLM ville overrække præsidenten deres krav, ja da sendte præsidenten en underordnet embedsmand, hvorved raseriet hos SPLM fik yderligere næring.

Nedenstående foto tog jeg i Uganda, som er meget bekymret for situationen. På grænsen mellem Uganda og Sydsudan opererer en militsgruppe der hedder LRA (Herrens Modstands Styrke), som i forbindelse med indgåelsen af CPA er blevet nogenlunde pacificeret.

I Uganda er der nu frygt for at LRA igen vil få næring og blomstre op. LRA har hærget på begge sider af grænsen, men består hovedsageligt af folk fra Uganda, og blev til dels accepteret af SPLM. Derfor Ugandas frygt for en opblussen af konflikten.

Visse medier har endda omtalt muligheden for en opblussen af krigen, og på et af vores Team Sites har de lokale anmodet om garanti for deres sikkerhed af FN observatørerne.

Jeg har på den baggrund anmodet vores observatører om at gennemgå evakueringsprocedurerne, og har givet en forholdsordre.

Især i grænseområdet gennemføres der lige for tiden troppebevægelser, og der er oprettet forskellige check points, ligesom våben igen er blevet synlige.

Medierne beretter i dag, at Sudans 1. vicepræsident i samlingsregeringen Salva Kiir fra SPLM har udtalt, at Sydsudan ikke vil tilbage til krigen, men der skal ske mange forbedringer i forholdet til Nordsudan såfremt vejen til fred ikke skal kollapse.

Lad os håbe parterne besinder sig, og igen fortsætter fredsprocessen.

Og så til Darfur. Her står det det virkelig slemt til. For nylig angreb en oprørsgruppe de afrikanske soldater og dræbte 10, mange sårede og der mangler stadig en endelig opgørelse over tabene. Det formodes at det er gruppen JEM (afrikansk oprørsgruppe i Darfur) der står bag, men p.t. har ingen taget ”æren” af angrebet.

Arabiske grupper er også begyndt at slås indbyrdes for at skabe en magtbase når FN ankommer. Det forlyder, at så kan de presse prisen for anvendelse af bygninger og jord i vejret!. Jeg var forleden dag til en pressekonference med FN særlige udsending til Darfur den svenske diplomat hr. Jan Eliasson.

Han prøvede at være positiv, men nævnte alle besværlighederne. Der er p.t. ingen fredsaftale som FN skal overvåge, og i slutningen af måneden er der et møde i Tripoli, hvor flere af oprørsgrupperne har nægtet at give møde.

SLA/Mini Minawi som i sin tid underskrev DPA (fredsaftalen mellem Sudan og en enkelt oprørsgruppe i Darfur) har truet med at bryde denne aftale, idet Sudans regering har bombet nogle områder i Darfur hvor Mini Minawis støtter holder til. Også meget underligt at Sudans regering bomber deres allierede, men det siger på mange områder alt om situationen i Sudan.

Hr. jan Eliasson sluttede med et godt dansk ordsprog ”Man kan tvinge hesten til truget, men man kan ikke tvinge den til at drikke”. Han skyndte sig dog at tilføje, at han absolut ikke sammenlignede folket i Sudan med heste. Flere oprørsgrupper har udtalt, at der ikke kan blive permanent fred i Darfur, før der er kommet en endelig løsning på konflikten mellem Nord – og Sydsudan. Var der nogen der sagde, at dette er indviklet.

I vores travle hverdag fik Lars, hollænderen Frank og jeg mulighed for at tage til et vigtigt møde i Uganda, og helt tilfældigt faldt det sammen med vores forlængede weekend i anledning af afslutningen på Ramadanen. På trods af mødes vigtighed fik vi stor mulighed for at se lidt af Ugandas hovedstad og opland. Turen begyndte i Khartoum, hvorefter vi fløj til Sydsudans hovedstad Juba, og herefter til Entebbe i Uganda. Fra Juba til Entebbe fløj vi med et russisk gods fly, et såkaldt Antonov fly. Det var en oplevelse, men absolut ikke særligt behageligt, men turen tog heldigvis kun en time og et kvarter. Fra Entebbe tog vi en taxa til Kampala. Det var en køretur på en lille time, og vi betalte i alt ca. 160 kr.

Det var en særdeles positiv oplevelse at besøge Uganda. Et rent, grønt og venligt land med et behageligt klima. Kampala ligger i ca. en kilometers højde, og der er året rundt mellem 20 og 30 grader varme. Ja og så en ikke ubetydelig fordel. Vi kunne få koldt og velsmagende øl.

Dag nr. 2 var det en tur til ækvator. Det tog ca. 1½ time fra Kampala, og det var morsomt at stå på ækvator. Vi fik taget et godt foto, som I kan se nedenfor. Endvidere fik jeg et diplom, som jeg nu kan vedlægge mit CV.


Det var morsomt at stå på ækvator.

I Kampala boede vi på hotel Speke. Det er det ældste hotel i Kampala, men absolut flot, og lever helt op til vesteuropæisk standard. Speke var i øvrigt opdagelsesrejsende, og det var ham som fandt den Hvide Nils udspring.

I Entebbe var det en oplevelse at se Viktoria søen, som ligger helt tæt på lufthavnen. Viktoria søen er ca. 1½ gang større end Danmark, og det er her den hvide Nil har sit udspring, den mødes så med den blå Nil der kommer fra Etiopien, og mødestedet er jo Khartoum. Herefter flyder den videre gennem Sudan og Egypten med navnet Nilen. Det er spændende at være sådanne historiske steder.

I Kampala gik vi lidt rund og så på byen. Ren og pæn og flotte forretninger hvor man kunne købe alt muligt. Endvidere kæmpe indkøbscentre, men også meget småhandel.

I Kampala var disse storke overalt. Det er de såkaldte Marabou storke. De lever midt inde i byen, og der er lige så mange som vi i Danmark har gråspurve. Det er en kæmpe fugl som kan blive 1½ meter, men de findes overalt. Helt utroligt.


De såkaldte Marabou storke.

Og så op i denne russiske bumpe maskine og tilbage til varmen, affaldet og stanken. Jeg er sikker på at sudan kan lære meget af Uganda.

Netop medens jeg var ved at sende denne mail indløb der besked om at den danske major Anders Storruds fra Den Kongelige Livgarde er død af sine kvæstelser i Afghanistan. Måske fordi man er så langt hjemmefra rammer sådan en ”nyhed” meget hårdt, og det er med meget våde øjne jeg sidder og skriver disse linier.

Nyd kulden i Danmark

De bedste hilsner

Allan Vennike