Gardehusar som diplomat i Sudan

[Oprindeligt publiceret af Gardehusarregimentet]

Kære alle.

Jeg har tidligere skrevet om de mange forskellige nationer der forretter tjeneste her i Sudan.

Nyeste skud på stammen er officerer fra Zimbabwe. Officererne fra Zimbabwe skal nu ud og lære et andet afrikansk folkeslag hvorledes et sandt demokrati virker, og hvorledes menneskerettigheder skal fortolkes og overholdes.

Jeg har stor forståelse for, at FN er for alle nationer, men jeg synes nu at dette er på grænsen til hykleri.

Stort kort over Sudan, så I kan se hvor vores Team Sites er beliggende   >>

I øvrigt har jeg bildt jer ind, at der var lidt over 50 nationer ved FN i Sudan. Det er der også, men det rigtige tal er at der er 129 forskellige nationer er repræsenteret i missionen.
Ikke underligt at vi ind imellem har svært ved at forstå hinanden.

En canadisk politiofficer fortalte os, at FN havde sendt nogle FN inspektører fra et andet afrikansk land ud og inspicere et fængsel. Tilbagemeldingen fra disse var at fængslet var godt og velfungerende, og at fangerne havde det godt. Da vores canadiske politiofficer, Robert Fox selv besøgte fængslet konstaterede han helt andre umenneskelige forhold. Da han konfronterede de afrikanske FN inspektører med dette var svaret, at i forhold til deres land, ja så var det fine forhold.

Jeg fornemmer en kæmpe træghed i FN systemet, og har ofte svært ved at se om FN, og min tilstedeværelse, virkelig gør en forskel, eller det bare er et kæmpe stort socialkontor, som omfordeler nogle penge. Samtidig har jeg heller ikke nogen umiddelbar løsning på hvorledes det kunne gøres anderledes, men jeg er ret sikker på at det kan gøres meget bedre.


Ovenover et par beboelse hytter i Juba, ikke noget at sige til at de vil have flere penge.

Ja og så blev der udskrevet valg. I den anledning har jeg fået travlt, -for hvordan får en observatør på et fjernt liggende Team Site nu stemt. Jeg har spurgt i FN systemet, om der kunne gives frihed for at bevæge sig til Khartoum og stemme ved den danske ambassaderåd. Svaret var kort og klart. Dette er et nationalt anliggende, hvis en observatør vil stemme, må han bruge sin orlov på at komme til Khartoum. I Khartoum er der en dansk ambassade kontor, der har jeg netop været inde og spørge om de kunne hjælpe. Men nej de kan ikke hjælpe os på nogen som helst måde, idet kontoret udelukkende fordeler danske bistandspenge, og der er kun en dansker ansat.

I dag, den 26. oktober, er jeg meddelt, at jeg qua min funktion som Senior National Representative er udpeget som brevstemmemodtager. Nu venter jeg på at modtage brevstemmemateriale, således vi kan stemme. Jeg er spændt på hvorledes Danmark vil få dette materiale til Sudan, og endnu mere spændt på hvorledes jeg skal få det hjem til Danmark igen, således det er ved den enkelte kommune på valgdagen inden kl. 0900. Jeg modtager særdeles gerne gode råd.

Og så til situationen i Sudan som desværre ikke er på rette spor- tværtimod. Først til Darfur.

I begyndelsen af oktober blev en enhed fra den Afrikanske Union angrebet og 10 soldater blev dræbt. I midten af oktober angreb Habania stammen fra SPA/Mini Menawi (det er ham som har underskrevet Darfur fredsaftalen med regeringen i Khartoum) enheder den arabiske stamme ”Salamat” og dræbte 26 arabere.

Den 22. oktober var det pay back time, og den arabiske Salamat stamme angreb nu Habania stammen og dræbte 75 medlemmer af stammen. I forbindelse med angrebet blev seks medlemmer af Salamat stammen dræbt, og der meldes om over 20 sårede.
Og for ganske nylig blev en konvoj med fødevarer fra WFP angrebet og tre lastvognschauffører blev dræbt og alt blev stjålet.

For nylig var der en stor demonstration i Nyala, idet en arabisk milits har voldtaget og dræbt en 15 årig afrikansk pige, og nu vil befolkningen have stoppet denne vold.

Voldsspriralen er dog stadig på sit højeste, og har antagelig ikke toppet, og kræver desværre dødsofre hver eneste dag. Her er der meget øje for øje og tand for tand.

Meget af volden kan tilskrives de mange oprørsgrupper, men i kølvandet på disse er der opstået en lang række kriminelle bander, som helt skånselsløst dræber og stjæler, og det er svært at se forskel på kriminelle og oprørere.

I dag den 25. oktober har den afrikanske oprørsbevægelse JEM kidnappet en iraker og en canadier, der begge arbejde med på et olie projekt i det sydlige Darfur.

Den 28. oktober begynder fredsforhandlinger i Libyen om Darfur. Imidlertid er der allerede på nuværende tidspunkt meldt ud, at seks fraktioner af SLA og de to JEM fraktioner ikke deltager i fredsforhandlingerne.

For at det ikke skal være helt løgn, så den fra medierne så kendte Bin Laden opfordret til hellig krig mod FN soldaterne i Darfur.

Det bliver svært at gå ind i sådant et land med et kapitel 6½ mandat, som godt nok bliver kaldt et kapitel VII mandat.

 

 

 

 

 

 

De to vicepræsidenter i samlingsregeringen, Salva Kiir fra SPLM og Ali Taha fra den Islamiske front.

SPLM (fra Sydsudan) er jo trådt ud af samlingsregeringen, og samlingsregeringens 1. vicepræsident Salva Kiir fra SPLM er nu ”kun” præsident i Sydsudan. Der har været lidt af en krig på ord mellem de to vicepræsidenter Salva Kiir fra SPLM og Ali Taha fra den Islamiske front har begge indkaldt til pressekonferencer, og beskyldt hinanden for bruddet.

Der er ingen tvivl om, at netop disse to har vidt forskellige ideer om udviklingen i Sudan, især på det religiøse område.

SPLM vil have en lang række ministrer udskiftet, og de vil have deres andel af oliepengene. De anklager præsident Bashir for at tage ¾ af penge, således de i syd kun får ¼. Jeg ved ikke om det er sandt, men sandt er det at Juba i syd er særdeles underudviklet. Jeg tror dog også, at SPLM anvender en stor del af oliepenge til den militære gren SPLA, men gemmensigtighed er der ikke på nogen af siderne.

I syd er de ligeledes begyndt at kæmpe indbyrdes. Der har været heftige kampe mellem politiet i syd og SPLA, og det forlyder, at der er op til 100 dræbte. For nylig er der i den vestlige del af Sydsudan fundet uran, så nu mener regeringen at denne del af landet tilhører nord. Var der nogen der sagde at dette er indviklet.

I hele Sudan er der 30 Team Site. Vi har danskere på seks forskellige Team Site og vi forsøger at ordne det således, at der som minimum er to danskere samlet på et Site. Det har desværre ikke været muligt hele vejen igennem, idet der på Site Kadugli og Site Maridi hvert sted kun en dansker.

Et billede fra Sektor III, hvor kontingentet (en bataljon) er indisk, og hvor vi har to danskere på Team Site Melut.


Jeg medsender et kort over Sudan, således I kan se hvor vores Team Site er beliggende, og endvidere hvor Hovedkvarteret og det regionale hovedkvarter ligger.

På team site Aweil i Sektor II er der to danskere. De har netop meldt om heftige kampe i byerne Malual og Rumaker mellem SAF og SPLM. Der er meldt om døde og sårede, og observatører fra team sitet skal nu medvirke til besøg af -og afhøring af krigsfanger samt opgørelse af krigergrave m.m.

På team site Maridi i Sektor I er kun en dansker. Team Sitet ligger i en stor mudderpøl, og vores dansker som har været der i syv måneder fortæller, at der i hans periode er ni observatører som har pådraget sig malaria og en har fået Blackwater Fever. I området er der utrolig mange sygdomme, herunder mæslinger, Black Flies, Denges Fever (har kostet en FN politiofficer livet), River Blindness, kolera, rabies, tuberkulose, HIV/AIDS, tyfus (en dansker på dette team site var indlagt på hospital i fire dage, og tabte 15 kilo på grund af tyfus) og meget mere.

Team Sitet har samme opgaver som øvrige Team Site, ”Show the flag”, ”Verification” af JIU (den fælles hær) SPLA/SAF, gennemførelse af patruljer for at overvåge troppebevægelser samt ”Village profiles”. Dette team site er nok det værste team site som vi har danskere på.

På team site Ed Damazin i Sektor V er det to danskere. På grund af beliggenheden tæt på linien 1/1/ 1956 er området fyldt med miner, og det er besværlig at bevæge sig rund, især fordi kort materiel og minekort er stærkt begrænset. Dette begrænser i stort omfang observatørernes muligheder for at udføre deres job.

På alle team site er problemet endvidere, at FN forlanger, at der skal være 75 % tilstedeværelse af observatørerne, så det er meget svært for observatører af afholde deres orlov og CTO.

På grund af minefaren gennemføres mange patruljer med helikoptere. Dette er primært russiske helikoptere og russiske piloter, og det er ikke altid lige sjovt at flyve med dem.

På team site Melut i sektor III er der to danske sømænd, og de gør det godt. De melder om troppebevægelse og synlige våben i gadebilledet. Der er konstateret troppebevægelser af kampvogne som er deployeret til området omkring Mulbok. Observatørernes forhold til den lokale SPLS commander er meget anspændt, så det er ikke muligt for observatørerne at besøge en SPLA infanteribataljon i Mulbok. Alle patruljer er midlertidig indstillet.

Der er dog konstateret ægte JIU enheder. Der er de rigtigt integreret, træner og bor sammen. Det er også erfaret, at flere soldater fra SAF og SPLA støtter JIU. Så lidt glædeligt er der dog i trøstesløsheden.

 
En afrikansk kvinde er i Darfur pisket med læderremme af den arabiske Janjaweed milits.

Egentligt havde jeg tænkt mig at stoppe med den daglige dosis malarone medicin som vi forebyggende tager mod malaria. Jeg synes den giver lidt ”urolig” mave, og i den sidste periode er der ikke konstateret myg i Khartoum. Så fik vi den sørgelige melding om at en filippinsk oberstløjtnant, der var Team leder på et Team Site i den syd vestlige del af Sudan var afgået ved døden på grund af Malaria. Så jeg har droppet ideen.

Tiggeriet er blevet noget mere avanceret. Nu fremviser enten voksne eller børn skrivelser fra en læge om at de er dødssyge og skal bruge penge til behandling. Udenfor hovedkvarteret stod en mand i arabisk klædedragt og viste mig to ampuller og denne skrivelse fra lægen. Han fortalte, at hans lille søn var blevet bidt af en hund, og sønnen havde nu fået rabies. Faderen havde kun råd til to injektioner, og hvis sønnen ikke fik fire mere, ja så ville han dø. Faderen græd hjerteskærende.
Jeg synes det er svært at tro på, og da jeg henviste han til receptionen i hovedkvarteret, ja så gik han.

Nyd kulden i Danmark

De bedste hilsner

Allan Vennike