Kronik: Danske soldater gør det fremragende

Af Poul Kiærskou, generalmajor og chef for Hærens Operative Kommando
Offentliggjort 09.11.07 kl. 03:00 , Jyllands-Posten

Operationer, der har medført både døde og sårede danske soldater samt stor sorg, ængstelse og bekymring blandt soldaternes familier og venner.

Jeg oplever med jævne mellemrum, at såkaldte ”militære eksperter” uden særlig baggrund sætter spørgsmålstegn ved kvaliteten og uddannelsen af hærens soldater og i nogle tilfælde ligefrem underkender danske soldaters generelle evne til at deltage i risikofyldte og vanskelige kampoperationer. Men som chef for Hærens Operative Kommando - og dermed overordnet ansvarlig for både uddannelsen og udsendelsen af danske hærstyrker til internationale operationer - føler jeg, at det er både min ret og min pligt at bidrage til debatten.

Først og fremmest vil jeg slå fast, at enhver, der måtte have en mening om hæren, naturligvis kan give udtryk for denne. Sådan skal det være i et demokrati med ytringsfrihed, hvor en sund debat er en absolut nødvendighed for at kunne tage de rigtige beslutninger. Men når personer, der af lægmand opfattes som militære eksperter, udtaler sig kritisk i medierne om vore udsendte soldater, har det efter min opfattelse vidtrækkende konsekvenser. Konsekvenser, som man i det mindste bør være bevidst om.

Når man offentligt fremsætter påstande om, at danske soldater er for dårligt uddannede, har for dårligt materiel eller ligefrem ikke er gode nok til at deltage i kampoperationer, rammer det jo ikke kun soldaterne. Det rammer i mindst lige så høj grad de udsendte soldaters pårørende, der jo ikke kan vide, om sådanne påstande er rigtige eller forkerte. Derfor rammer den fremsatte kritik de udsendte soldater dobbelt hårdt. Både på den faglige stolthed - selv om de ganske vist ved bedre - og ikke mindst fordi den sparsomme tid, soldaterne har til at tale med deres pårørende, ofte må bruges på at overbevise familie og venner om, at vi har den rette uddannelse, det rette materiel og ikke mindst det rette personel. Tid der helst skulle bruges mere konstruktivt til at tale personligt om både livet hjemme i Danmark og dagligdagen i for eksempel Helmand-provinsen.

Det finder jeg generelt ikke er rimeligt over for både soldater og pårørende, der i forvejen må leve med den risiko og de bekymringer, der er en følge af den vanskelige, men også meget vigtige opgave, soldaterne løser. En opgave, som et politisk flertal har valgt at indsætte danske soldater i.

Jeg vil derfor benytte lejligheden til at opfordre debattører til nøje at overveje konsekvenserne, før man gennem gold kritik påfører såvel danske soldater som deres pårørende flere bekymringer, end de har i forvejen. Det betyder som nævnt ikke, at jeg blankt afviser den fremførte kritik eller for den sags skyld ikke ønsker konstruktiv kritik - tværtimod. Kun gennem en sund, kritisk tilgang til vores arbejde, bliver vi hele tiden bedre. I Hærens Operative Kommando tager vi med glæde imod alle forslag til en endnu bedre uddannelse og forberedelse af vores soldater.

Når det gælder beslutninger om, hvad forsvaret - og i særdeleshed hæren - kan og bør anvendes til, herunder hvorvidt danske soldater skal udsendes til højintense og risikofyldte operationer eller ej, er der naturligvis tale om en politisk beslutning. Men på spørgsmålet om hvorvidt vores soldater og enheder er egnede til de aktuelle operationer i Helmand-provinsen eller for den sags skyld kampoperationer generelt, føler jeg med rette, at jeg kan svare: Det er de i allerhøjeste grad!

Danske soldaters indsats anerkendes af såvel vores internationale samarbejdspartnere som af vores modstandere. Sidstnævnte ganske vist ikke direkte - hvilket vel også ville være for meget at forlange - men der er talrige eksempler på, at vores modstandere omtaler danske styrker med stor respekt. Eksempelvis kalder Taleban-bevægelsen i Afghanistan danske enheder for ”Nattens Dæmoner" eller "dem, der skyder lige så godt om natten, som om dagen". Der er for mig ingen tvivl om, at netop Taleban-bevægelsen har haft meget dårlige erfaringer med at angribe danske styrker.

Aktuelt er den danske styrke i Helmand-provinsen i Afghanistan ofte indsat i hårde kampe i bestræbelserne på at holde Taleban-bevægelsen væk fra det område, hvor genopbygningsindsatsen er koncentreret. Lad mig i den forbindelse citere dele af et brev, som den danske styrkechef i Helmand-provinsen i Afghanistan for nyligt modtog fra den afgående britiske chef for Battle Group Center, som den danske styrke hidtil har været tilknyttet:

»It has been my privilege and honour to take under command Odin Company, The Royal Life Guards, Danish Army [Infanterikompagniet fra Den Kongelige Livgarde. Red]...

Odin's training state prior to starting operations was impressive. The company's equipment is in good working order, plentiful and with lots of firepower. As an ex-mechanized infantryman but now commanding a light-role battalion it has been a pleasure to hear the rumble and clank of armour again!

Odin Company has now been deployed on Operation HAMMER STRIKE for the last 10 days? I am delighted with their performance and only wish I had had them under command earlier. Without a doubt, Odin Company is the finest and best trained Danish military unit I have ever seen. They are strong in defence, brave and skilled in the attack, and compassionate in victory. In 3 weeks time, the Commanding Officer of the Danish Battle Group takes over from me and assumes responsibility for the area of operations. He has Odin Company and British infantry companies under his command. I hope that they work as hard and as well for him as Odin Company has for me.«

Jeg modtager - bl.a. under mine jævnlige besøg ved vores udsendte soldater - fra tid til anden den slags tilkendegivelser fra vores internationale samarbejdspartnere, men ofte kan de ikke frigives af sikkerhedsmæssige årsager eller af hensyn til netop vores samarbejdspartnere. Det har derfor også været nødvendigt at fjerne specifikke lokaliteter og hændelser fra brevet.

Når jeg her vælger at offentliggøre dele af denne særlige tilkendegivelse, er det fordi den for mig bekræfter, at vores soldater leverer en indsats, vi med rette kan være stolte af - og bør være stolte af. Samtidigt synes jeg, at brevets indhold - i lighed med lignende tilkendegivelser - er i skærende kontrast til nogle af de føromtalte ”ekspertudsagn” fra personer i og uden for det danske forsvar, der vedbliver med at påstå, at danske soldater er uegnede til de vanskelige operationer, vi oplever i det sydlige Afghanistan, og derfor alene bør anvendes i fredsbevarende operationer eller som ”fredsvagter”.

Selvom jeg både er stolt over og særdeles tilfreds med vores soldaters evne til at kæmpe effektivt, er det samtidigt vigtigt for mig at understrege, at vores indsats i Afghanistan - og for den sags skyld i andre internationale operationer - handler om meget mere end blot at bekæmpe modstandere med militær våbenmagt. Det handler først og fremmest om at vinde den almindelige afghaners tillid og tro på en fremtid, samtidigt med at vi bekæmper modstandere af en fredelig udvikling så effektivt som muligt. Det er i sig selv en hårfin balanceakt, som ikke er nogen let opgave for vores soldater, da Taleban gemmer sig blandt - og undertrykker - den lokale befolkning. Derfor lægger vi også stor vægt på at iværksætte andre aktiviteter, så snart kamphandlinger ophører.

Efter vi har fjernet Taleban fra et område, rykker vi hurtigst muligt ind i området med civil-militære støttehold, læger og anden sundhedsfaglig kapacitet samt ingeniørenheder med kapacitet til bl.a. ammutionsrydning. Vi tager kontakt til de ældste i lokalsamfundet, går i gang med at identificere byggeprojekter som hurtigt kan påbegyndes, laver "lægekonsultation", begynder minesøgning o.s.v. Dette medfører, kombineret med danske soldaters generelt respektfulde optræden over for lokale skikke og kulturer, at danske styrker ofte opnår en meget hurtig og tæt kontakt til afghanere, så snart de er befriet fra Talebans undertrykkelse. Dette er opgavetyper, den danske hær har gode erfaringer med, og hvor jeg med en vis stolthed vil mene, at vi med vores danske baggrund og kultur også er godt rustede.

Det er også vigtigt for mig at understrege, at kampoperationer og de ”blødere” tillidsskabende aktiviteter ofte må gennemføres side om side. Det stiller naturligvis enorme krav til den enkelte fører og soldat på stedet, som må være i stand til at ”læse situationen” og populært sagt ”bygge landet op og uddele nødhjælp under fjendtlig beskydning”. Netop denne balanceakt har danske soldater efter min mening været fremragende til at håndtere. Jeg mener, der er talrige eksempler på, at hærens udsendte enheder til fulde behersker både de hårdeste kampoperationer og de blødere dele af opgaven, som eksempelvis at vinde lokalbefolkningens tillid gennem genopbygning m.v.

Man kan naturligvis altid diskutere, om soldaternes uddannelse er god nok - det skal man efter min mening faktisk hele tiden gøre. Derfor er alle forslag til forbedringer mere end velkomne. Jeg kan garantere, at vi i Hærens Operative Kommando bestræber os på, at soldaterne er maksimalt forberedte på, hvad de måtte møde i operationsområdet. Det medfører løbende evaluering og konstante ændringer af de procedurer, vi benytter, således at vi sikrer mindst mulig risiko og størst mulig effekt ved indsættelsen af hærens enheder.

Danske soldater løser en vigtig opgave - både for Danmark, for det internationale samfund og for den lokale befolkning i de områder, hvor de er indsat. Deltagelse i vanskelige og risikofyldte operationer, som eksempelvis i det sydlige Afghanistan, vil uvægerligt medføre risiko for døde og sårede danske soldater, uanset hvor godt forberedte og beskyttede de er. Vores soldater i Helmand-provinsen har haft en barsk start, og der er lang vej endnu til et fredeligt og stabilt Afghanistan. Så der er et stort behov for opbakning. Jo mere opbakning soldaterne og - ikke mindst - deres pårørende oplever, jo lettere er det at leve med afsavn og sorg. Soldaterne glædes og trøstes ved, at deres arbejde er vigtigt, og at deres indsats respekteres.

Man kan mene, hvad man vil om dansk udenrigspolitik og anvendelsen af militære styrker i internationale konflikter. Men at påstå, at danske soldater ikke kan kæmpe eller indsættes i kampoperationer, er både usagligt og forkert. Den danske hær behersker hele opgavespektret fra hårde kampoperationer til humanitær indsats - det synes jeg vores soldater har bevist gennem de seneste år.

Vores soldater fortjener opbakning og respekt. Det skylder vi både dem og deres pårørende. De både kan og gør det fremragende!