Regimentschefens Julehilsen 2007
Både og! Som chef nej! Som officer ja! Som menneske ja!
Som chef er jeg ikke glad. Og desværre bliver det værre af, at jeg kan se og høre alt for mange af Hærens officerer på alle niveauer, chefer for kompagnier, bataljoner, regimenter og sektioner i stabe, som heller ikke er glade – især som chefer. Alt for mange unge officerer og befalingsmænd taler om at afprøve sig selv med andre karrieremæssige udfordringer.
Kendetegnet for dem alle er efter min opfattelse, at de dagligt føler at skulle kæmpe op ad bakke for at få de arbejdsvilkår, som er nødvendige for at kunne samle deres enheder om sig; at være coach for medarbejderne i hverdagen; inspirere deres medarbejdere til at yde endnu mere, have direkte indflydelse på at udvikle medarbejderne til det de er bedst til inden for enhedens rammer; rådgive og inspirere medarbejderne om uddannelse og have indflydelse på, at motivationen fastholdes og se, at det lykkes.
Kort sagt jeg efterlyser et arbejdsmæssigt kick i hverdagen, som vores hjemvendte kammerater fra mission kommer hjem med. De stråler at selvtillid, de har gjort en forskel såvel for omverdenen men ikke mindst også for deres kammerater. De har oplevet at få et fællesskab til at fungere helt ud i detaljen; chefer og førerne har været helt tæt på medarbejderne og været den samlende faktor uden bureaukrati, manglende beføjelser og utidige ydre beordringer fra foresatte, de aldrig har mødt. Kort sagt de har set det optimale samspil mellem officerernes, befalingsmændenes og professionelle meniges arbejdsglæde.
Som officer er jeg glad for alle de positive unge, der kommer til regimentet to gange om året og gennemgår Hærens Basisuddannelse (HBU). Deres gå-på-mod og vilje er smittende. Mange viderefører deres militære uddannelse og afslutter det første års uddannelse med at tegne en kontrakt for at komme ud i verden og afprøve færdighederne sammen med kammeraterne. Det er fantastisk flot, at de formår at nå et professionelt niveau, som tilfældet er.
Det er ubegribeligt for mig, at jeg kan finde oberster i Hæren, som ikke kan se nødvendigheden af, at vi har en bred berøringsflade til samfundet igennem værnepligten, som giver unge mulighed for at finde ud af, om de kan og vil være soldat. Mange søger derfra en karriere i forsvaret. Og vi skal bruge, alle der vil!
Tilsvarende er det fantastisk at se trofaste, gamle medarbejdere inden for specialistfagene, som stadig holder ud og får det hele til at fungere på forunderlig vis. Tak til alle for jeres indsats i årets løb!
Desværre oplever jeg også, at enhver røst, som løfter sig om vores arbejdsvilkår, bliver mødt med den mistro, at kritik alene er ønsket om at føre tilstandene i forsvaret tilbage til ”de gode gamle dage”. Intet er mere forkert. Det er ikke en synd at begå fejl, men det er en stor synd ikke at rette erkendte fejl. Lad os i fællesskab forsøge at anvende det nye år til at forandre og forbedre vores fælles hverdag.
Jeg er glad, fordi jeg er heldig at have et godt familieliv og kan glæde mig over et positivt, givende fællesskab der. Det håber jeg meget, at alle husarer og deres familier også kan sige, og med det håb ønsker jeg alle medarbejdere på Antvorskov Kaserne samt husarer herhjemme og i missionerne, De Danske Gardehusarforeninger og Sjællandske Livregiment Soldaterforening en rigtig Glædelig Jul og et Godt Nytår.
Regimentchef
oberst I.H. Sørensen