[Oprindeligt publiceret af Gardehusarregimentet]

Af major Lasse Nelson, presseofficer.

Generelt
Indsatsen med at pakke det danske kontingent i Irak ned i containere og transportere det hele til Kuwait satte sine tydelige præg på ugen. Når støvet efter hver dags arbejde med køretøjer af alle typer og størrelser, slæbende eller trækkende bevægelser af tonstunge genstande og støvletramp har lagt sig kort før aftensmaden, kræver det ikke skarpe øjne for at konstatere, at Camp Einherjer forsvinder langsomt, men sikkert.

Nedtagning af bataljonens hovedværksted (3. echelon).

Nedtagning af et mindre værksted (1. echelon). Teltet løftes, så benene kan klappes ind under taget og efterfølgende skilles ad og pakkes ned med håndkraft.

Træning af det irakiske politi bevægede sig ind på opløbsstrækningen i denne uge, da bataljonens eget militærpoliti gennemførte et af de sidste kurser for irakiske instruktører.

Ved ankomst til politiakademiet udenfor Basra får man straks indtryk af potentialet ved det nationale politi. Her undervises fremtidens politistyrke i stort antal.

Beskydninger med raketter mod Contingency Operational Base (COB) kom op på 17 angreb i denne uge. Der var ingen nedslag i den danske lejr Camp Einherjer.

Operationer
Panserinfanterikompagniet gennemførte sin vel nok sidste ”tunge” patrulje i det danske ansvarsområde, da kompagniet over to dage viste den britiske enhed, som skal overtage deres opgaver, rundt i terrænet om byen Ad Dayr og øst for Tigris floden.

Dragonerne har lagt stor ære i at overdrage deres område og opgaver på bedste vis til deres britiske kammerater. Udtrykkene områder og opgave klinger lidt hult, hvis man ikke husker, at det drejer sig om nogle hundrede tusinde civile mennesker, som kompagniet har arbejdet hårdt for at hjælpe i et halvt år. Det går fremad, og infanteristerne kan begynde at skrive det sidste kapitel af deres mission: Nedpakning og hjemrejse.

Eskortering og sikring af militærpolitiets træning af det irakiske politi var også en opgave, som panserinfanteriet gennemførte i løbet af ugen.

Soldaterne fra panserinfanterikompagniet er siddet op i deres køretøjer i vestkanten af Ad Dayr og kører væk langs et af de mange diger, som også virker som veje i den tidligere så frodige marsk.

Spejdereskadronen og eskorte- og sikringssektionen fortsatte med den store opgave, at sikre de lange kolonner med alskens gods fra Camp Einherjer til Kuwait.
Husarerne blev lidt trætte at se på i løbet af ugen, hvor de to gange var tur/retur til den amerikanske lejr Camp Virginia. Kilometerrne fortsatte med at løbe ind på kontoen, og spejderne er overbeviste om, at de har sat missionsrekord i tilbagelagte metre på de irakiske landeveje.

Ankomsten til ”Khabari Crossingen”, som er navnet på grænseovergangen fra Irak til Kuwait, bliver velsignet af en opstående sol.

Ved grænseovergangen tog bureaukratiet over, og så slog soldaterne over på autopilot; ventetiden skulle udfyldes. Feltrationer blev åbnet og indtaget under en stille hyggestund og snak med kammeraterne, mens de svedige uniformer og fragmentationsveste blev tørret af den støt stigende temperatur. Bevægelser foregik i adstadigt tempo hos de fleste, andre sov, mens enkelte fandt en amerikansk fodbold frem, og så gik den vilde jagt med hujen og råben.

Alt imedens et par officerer fik nye grå hår i hovedet, da de skulle lægge arm med de noget nidkære toldere og det amerikanske militær, som har ansvaret for alle militære transporter ind og ud fra Irak. Stakke af papirer med registreringsnumre, afmærkning af containere, kontrol af deres indhold, opdeling af civile og militære køretøjer, tider for passage, hensyn til andre kolonner, gennemgang af cargo-lister og manifester, endnu flere samtaler og mange stempler i dokumenter senere, kunne kolonnen fortsætte. Denne gang efter små fire timers ventetid.

Ved Camp Virginia drejede eskorten fra og kørte i stald, som det kaldes af husarerne. Blokvognene havde stadig nogen vej at tilbagelægge, for de skulle ned til et havneområde syd for Kuwait City. Eskorten blev overtaget af det kuwaitiske civile politi, som behændigt førte de tunge vogne udenom beboede områder og evt. trafikale hindringer.

Blokvognene modtages i havneområdet af et såkaldt terminalkommando, som særskilt er kommet til Kuwait fra Logistikcentret i Vordingborg. De dirigerer containere i en retning, store og små biler i en anden og tredje retning. For det utrænede øje ender det hele på forunderlig vis i de rigtige rækker, læsses af og skidt og sand vaskes af.

I løbet af eftermiddagen blev de civile blokvogne og den militære eskorte på ny samlet i Camp Virginia. Det var nu tid til eftersyn, evaluering af turen ud af Irak og befaling for den nordgående køretur. Efter masser af søvn, afslapning med de næsten utallige rekreative tilbud som den amerikanske lejr tilbyder, blev turen tilbage til Camp Einherjer iværksat.

Kolonnen med civilt hyrede blokvogne strækker sig over flere kilometer, så opgaven er stor for den eskorterende styrke.

Et af de lidt mere underholdende indslag, som oprydningen og nedpakningen gav soldaterne i denne uge, blev gennemført af ingeniørsoldaterne, som absolut ikke havde svært ved at finde frivillige hjælpere fra de andre enheder. Bataljonen skulle bortsprænge en masse gammel og beskadiget ammunition, som ikke skulle fragtes tilbage til Danmark. Opskriften er enkel.

Der graves et hul og formes en kasse med panserminer, som briterne bad danskerne om at skaffe af vejen, og forskellige typer af ammunition pakkes pænt. Det hele armeres med sprængsnor og en tændmekanisme tilsluttes. Der søges dækning, der drejes på et håndtag og BUM!

Det bringer det store smil frem hos soldaterne, når de arbejder med sprængstof. Seks gange ca. 500 kilo senere pakkede de sammen og kørte tilbage efter en god og sjov dag i trøjen.

Samarbejde med irakiske sikkerhedsstyrker
Uddannelsen af det irakiske politi har genvundet momentum. Der blev igen i denne uge gennemført et kursus for irakiske instruktører i politikorpset. Det danske militærpoliti underviste blandt andet i efterforskning af gerningssteder, afhøring, rapportskrivning, teoretiske og praktiske øvelser i undervisningsmetoder, fysisk træning og meget andet.

De glade kursister sammen med to af deres danske instruktører.

Uddannelsen af den irakiske hær fortsatte ligeledes, men i denne uge skete det sammen med repræsentanter fra den britiske brigade. De skal overtage træningen og opgaven, med at få flere nationale hærstyrker gjort operationsklare.

Det litauiske forsvarsministerium sponserede en træningsfacilitet til den irakiske division i Basra provinsen, som fik et containerbaseret hus, så de kan fortsætte træningen i emnet ”kamp i hus”. Nærkamphuset, som det kaldes, blev sat op på divisionens egen base i denne uge.

Genopbygning
Rebuilding Unit Denmark (RUD) er færdig med at tilse projekter i området. RUD mangler nu kun at få de administrative formalia på plads for de sidste syv (7) igangværende projekter.

RUD gennemførte det femte og sidste seminar for de lokale byråd, så der blev sat punktum for et meget frugtbart samarbejde i denne uge. De vigtigste budskaber blev gentaget under seminaret, så byrådsmedlemmerne har den helt rigtige kurs låst fast, når de i fremtiden skal samarbejde med briterne, og når de endnu senere igen skal stå på egne ben.

Bataljonens britiske kolleger var noget overraskede over det aktive samarbejde mellem den danske soldat og det enkelte byrådsmedlem, som briterne var vidner til. Oplevelsen fik briterne til at overveje at bruge flere ressourcer på samarbejdet med de lokale byråd, så de kan fastholde det danske niveau.
Seminaret var præget af lidt vemod over at skulle sige farvel, men også dyb taknemlighed for det danske bidrag til genopbygningen af de lokale samfund og en gensidig respekt. Byrådene har helt sikkert lært, at genopbygning er meget mere end mursten til skoler, asfalt til veje eller planter til markerne. Det drejer sig også om demokrati, ansvar og god administration af de lokale samfund.

Det sidste seminar blev suppleret med repræsentanter fra den britiske bataljon, som skal løfte arven fra den danske bataljon i Irak.