Uge 29 rapport fra Irak

[Oprindeligt publiceret af Gardehusarregimentet]

Af major Lasse Nelson, presseofficer.

Generelt
Pakning fortsatte, og det gik stærkt i denne uge - rigtigt stærkt. Transporten af køretøjer og materiel gik også i den rigtige retning, så de mange millioner af stumper rullede i en lind strøm sammen med soldater ind over grænsen til Kuwait.

Bataljonen fik skabt sig et luksusproblem, da soldaternes effektivitet oversteg planlægningens forventninger. Vi kunne aflyse planlagte læsninger og transporter af materiel, som simpelthen allerede stod opmagasineret i det såkaldte Marshalling Area, der er et gigantisk havneområde i Kuwait, hvor containere og køretøjer opstilles i lange rækker.

Køretøjerne lines op i snorlige rækker, som hver er opdelt i køretøjstyper. Til slut vil der stå næsten 300 danske køretøjer i Marshalling Area. Scenen sættes af olieraffinaderierne, som praktisk talt indhegner området.

Historien, som ramte alle forsider i Danmark, var da tolke og andre tidligere lokalt ansatte ved de udsendte danskere i Irak blev fløjet ud af Irak. Det blev en opgave, som bataljonen simultant måtte løse med hverdagens patruljer, store og mindre operationer i ansvarsområdet, vedligeholdelse og administrative opgaver.

At bataljonen var midt i en krævende nedpakning og re-deployering, gjorde det ikke mindre udfordrende. Det var afgørende, at vi kunne få de irakiske familier ud, uden at det blev kendt af de militante grupperinger. Så var raketangrebene mod Contingency Operation Base (COB) blevet intensiveret, og der var endnu større fare for, at familierne ville blive angrebet, før de danske soldater kunne beskytte dem i lejren.

En tidligere lokalt ansat iraker står med sin familie, mens deres bagage kontrolleres af militærpolitiet. I løbet af få timer var de igennem en intensiv proces og derefter på vej i fly til sikkerhed i Danmark.

Præcist 200 mennesker i alderen fire dage til ca. 50 år blev på gelinde og diskret vis samlet i Camp Einherjer. Der udspillede sig stærke scener ved hovedvagten til COB, da der blev krammet, grædt og sagt farvel til de nærmeste familiemedlemmer og venner. Det var tydeligt for enhver soldat, som stod vagt ved porten, at der blev taget afsked med et tungt sind. Bedsteforældre kyssede farvel til børn og børnebørn. Brødre vinkede farvel til søskende, mens de mindste børn kikkede på med store øjne. De fornemmede klart, at der skete noget specielt, men de forstod det nok ikke.

Forud for denne operation, som blev kaldt New Opportunity (Ny Mulighed), havde bataljonen allerede brugt mange ressourcer. Behandlingen af de første 22 ansatte tolke, som stadig var aktive, da sagen tog fart, var fra starten af en opgave, der lå meget langt fra, hvad bataljonen tidligere havde prøvet. Opgaven blev analyseret og overvejelser gjort, og så gik det slag i slag, indtil der lå en plan på bordet.

Der skulle i hast gennemføres individuelle samtaler med hver enkelt tolk, som skulle beskrive sin situation og oplyse, hvilken hjælp han/hun ønskede. Der blev skrevet referater og rapporter, som skulle hjem til Danmark, hvor afgørelserne skulle træffes. Men opgavernes omfang udviklede sig hastigt og blev pludselig enorme, da ikke kun tolkene, men alle tidligere ansatte også skulle igennem den samme mølle.

Over et par uger blev der etableret kontakt til over hundrede tidligere ansatte, som skulle til samtale og føres i journal. Fotos blev taget. Navn, alder og køn på familiemedlemmer skulle registreres, og så skulle vi sikre os, at der var tale om et tidligere ansættelsesforhold.
Helbred skulle klarlægges. Sygdomme og graviditet kunne hindre eller besværliggøre en evakuering med fly. Bataljonen støttede denne proces med sekretariat, jurist, læger og sygeplejersker, ophold, mad og drikke, beskyttelse, transport, tolke, regnskabskontor, signal- og netforbindelser og mange andre elementer.

Et kæmpe arbejde blev leveret, og det er med en vis stolthed, at bataljonen kan konstatere, at alle irakere kom sikkert frem til Danmark. Herfra tog andre myndigheder over, så familierne kan få en ny mulighed i livet.

Den lille dreng er slet ikke klar over, hvad der sker. Han knuger sig tæt til sin mor, som om nogle år må fortælle om deres land Irak, og hvordan danske soldater hjalp dem til Danmark.

Beskydninger med raketter mod Contingency Operational Base (COB) kom op på 17 angreb i denne uge. Der var ingen nedslag i den danske lejr Camp Einherjer.

At ulykken kan ramme, når man mindst venter det, blev bataljonen mindet om 19. juli, da tre af vores britiske kammerater blev dræbt, da en raket ramte ned i deres beboelse.
Beskyttelsesforanstaltningerne i Camp Einherjer er løbende blevet udbygget, så kilometervis af betonvægge, dækningsrum, store forede metalkurve fyldt med jord, yder dækning over hele lejren.
Vi bliver varslet om angreb af sirener, og soldaterne gør, hvad de kan for at undgå ulykken.

COB forsvares også af flere hurtigt skydende Gatling-kanoner kaldet "PHALANX", som har haft succes med at skyde flere raketter ned. Ydermere er mange soldater allerede sendt på arbejde i Kuwait i takt med, at operationerne blev neddroslet og materiellet flyttet sydpå.
Soldaterne i Camp Einherjer har lært at leve med den konstante trussel, og de har vist en meget stærk psyke.

Konstabel Ruthmann sidder på en betonvæg, som stoppede fragmenterne fra et tidligere raketnedslag ved den britiske helikopterbase i COB.

Operationer
Panserinfanterikompagniet gennemførte en operation ved en grænseovergang mellem Iran og Irak, hvor en deling blev fløjet med britiske helikoptere af typen MERLIN, så de var luftbårne dragoner for en dag. Opgaven var at beskytte 20 specialister, som skulle overtage den danske opgave med at uddanne og kontrollere det irakiske grænsepoliti ved Al Schalamchah grænseovergangen.

De to landes flag ses under den store port, som markerer grænsen mellem Iran og Irak. Trafikken er livlig med næsten 200 store lastbiler, busser og personvogne hver dag. Hertil er der en konstant strøm af fodgængere begge veje.

Uniformerne er forskellige, for specialisterne er fra Australien, USA og England.

Det er en varm dag ved Al Schalamchah grænseovergangen midt ude i ørkenen. Emil Møller, Franz Stærk og Lasse Nelson sidder og hviler i skyggen.

Dragonerne sikrer landingszonen, mens de mange specialister løb om bord i MERLIN'erne og fløj retur til COB.

Livet som nomade er afprøvet af spejdereskadronen og eskorte- og sikringssektionen i rigt mål. De har i snart tre uger eskorteret de næsten endeløse kolonner ind og ud af Irak.

Den amerikanske Camp Virginia i Kuwait opfattes måske ikke længere som et Eldorado fyldt med rekreative aktiviteter, som alle ellers tidligere har kikket langt efter. Men de har nydt at kunne sove længe og genvinde lidt vægt i det store amerikanske køkken. Husarerne udviste en flot moral og seriøsitet til opgaven hver gang, de startede bilerne op, fik passagerer bænket fast i køretøjerne, dirigerede kolonnen på plads, våbentjek, radiotjek og satte det hele i bevægelse.

Overkonstabel Kristensen starter en kompressor og blæser sand ud af sit tunge maskingevær, før kolonnen skal rulle af sted.

Kolonnen fortaber sig i den lette sandstorm.

Sergent Munksgaard og konstabel Johansen fra bjærgningssektionen løftede også adskillige tons denne uge, hvor de blev godt hjulpet af de mekaniske kræfter. Den eneste Piranha, som ikke orkede mere, og som mekanikerne tog reservedele fra, skulle have ekstra hjælp til at komme hjem fra Irak.

De to bjærgere trådte til med deres 80 tonsmeter kran, som kunne trække Piranhaen op på laddet af en blokvogn. De måtte opgive et vinkeltræk med wire, da et surringsøje på blokvognen sprang. Laddet blev spændt fra og klodset op. Nu prøvede de med et lige træk, og det virkede, indtil Piranhaen gik sin egen vej og begyndte at dreje bort fra laddets midterlinie. Stop!

En tredje mand satte i løb og kom to minutter senere kørende rundt om hjørnet i en stor SWE-truck. Gaffelen blev kørt i position under Piranhaen, og det 18 tons tunge pansrede køretøj blev snildt vippet på plads.

Den "døde" Piranha kræver en alternativ løfteteknik, før den står rigtigt på laddet af blokvognen.

Hvor stod den løsning i instruktionsbogen?

"Den findes vist ingen steder," svarede Munksgaard med et skyldigt smil. Johansen sluttede sig til:

"Noget har man ikke oplevet før, så man må prøve sig frem."

En ting er sikkert med bjærgningsfolk. De knokler med tunge ting, og de får altid løst opgaven - på den ene eller anden måde. Piranhaen? Den endte på sin plads i Marshalling Area i Kuwait, hvorfra den sejles til værksted i Danmark.

 
Det sidste køretøj, som blev indsat i det danske ansvarsområde, blev symbolsk nok et støttekøretøj. Sanitetsdelingen afgav en gruppe med læge til en britisk enhed, som patruljerede nær byen Al Madinah i to dage.

Samarbejde med irakiske sikkerhedsstyrker
Det danske militærpoliti gennemførte det absolut sidste kursus og træning af det irakiske politi, så alle stationer i det danske område nu er vurderet som på et tilfredsstillende niveau indenfor uddannelse.

Uddannelse af den irakiske hær er afsluttet for den danske bataljon. Britiske soldater vil fortsætte opgaven.

Genopbygning
Rebuilding Unit Denmark (RUD) er færdig med alle projekter i området. De lokale byråd fik selv ansvaret for at videreføre og vedligeholde de etablerede faciliteter og bygninger, som blev finansieret med danske penge.

Sektionen for "civilt og militært samarbejde" (CIMIC) fik fornøjelsen af at afvikle de sidste projekter i de danske rapporteringssystemer, så håndteringen af de mange millioner også en dag kan klare Rigsrevisionens besøg.