En gruppe eller en deling har været en tur ’uden for hegnet’. Uanset, om der er sket noget eller ej, skal alle igennem en debriefing.
Først samles grupperne og briefer. Så samles delingen, og gruppeførerne opridser deres gruppes ”oplevelse” af opgavens forløb. Delingsføreren samler op, og endelig kommenterer kompagnichefen med en overordnet konklusion.
Forløbet indeholder også et forsøg på at indkredse en fælles oplevelse, samt at drage en fælles lære. Med andre ord søger soldaterne under briefingen at anskue deres opgave ud fra, hvad den kan bidrage med af ny erfaring.   

Danske soldater på patrulje med afghanske soldater

Processen er uhyre spændende. Jeg har sjældent mødt en så klarsynet håndtering af et fælles anliggende. Af en fælles interesse. Soldaterne er skarpe og skrappe. De skærer ind til benet. Og naturligvis: Det handler om liv eller død. Men alligevel. De korrigerer hinanden. Korrekser en vildledt tanke. Ikke mindst det, for soldaterne kommer også i situationer, hvor de befinder sig i orkanens øje. De bindes af en konkret fare, og så kan de miste sansen for tid og sted. Sådan er det bare. Dog ikke i den nære omgivelse. Der hvor man sikrer kammeraten. Det er betegnende, at soldaterne hele tiden har øje for hinanden i gruppen. 

Det er en vigtig proces. En erfaringsbaseret tilgang vinder over forestillinger og ideer. Og det føles og mærkes som tilstedeværelse. At tage ved lære af mødet med virkeligheden skaber med andre ord opmærksomhed og nærvær. Noget som briefingrummet i bogstaveligste forstand emmer af. Alene fordi 40 soldater sveder og slapper af efter strabadserne. Nok skal ideen i sving før og efter opgaven i form af taktik og strategi. Men den kan ikke kvæle virkeligheden og dens elev, erfaringen. Forsøger ideen det, ødelægger den sine allerbedste venner. Den får ikke retning uden virkeligheden og erfaringen.   

Dansk patrulje i pansret mandskabsvogn

De danske soldater er gode til at bruge erfaringen og at være nærværende.
Noget som også socialt får vidtrækkende konsekvenser. I form af en indfølt omsorg for hinanden på tværs af forskelle. Naturligvis bruges til tider grovkornet humor, men den kammer sjældent over. Tværtom skal den til, for også at kunne holde hinanden ud i strakt arm. Blikket for hinanden er i al fald til stede. De har tillid til hinanden. Er frimodige og bramfrie. 
De har lært at gruppen skal udvise respekt for hver enkelt.