Modtagelse i Roskilde

Solen stod lavt på himlen denne smukke og frostklare vintermorgen, mens pårørende, venner og kollegaer til de tre dræbte soldater samledes i Roskilde Lufthavn.
Få minutter før det danske Hercules C 130-J landede i Roskilde Lufthavn trak et isnende tågetæppe ind over landingsbanen.  Klokken 11 gik rampen ned og tre kister blev båret ind i modtageområdet, mens Den Kongelige Livgardes Musikkorps spillede ”Kongernes Konge”.

Kisterne blev båret fra flyet og ind i hangaren af de tre dræbte soldaters kollegaer fra Gardehusarregimentet. Klik her for større udgave af billede
Foto: Per Amnitzbøl Rasmussen.

- Vi er til stede her i dag for at modtage og ære Jacob, Sebastian og Benjamin. Tre dejlige unge gutter, som vi alle modtog det lammende budskab om den 19. december 2008. Sådan indledte oberst Ib Hedegaard Sørensen, chef for Gardehusarregimentet, sin tale til pårørende, kollegaer og venner til de tre dræbte soldater. Til de tre gode husarer, som mistede deres unge liv i en eksplosion under gennemførelsen af deres arbejdsopgave i ørkenen i det sydlige Afghanistan, hvor de eskorterede forsyningskonvojer.

Obersten talte om hver enkelt af de dræbte soldater:
Sergent Jacob Moe Jensen, eskortesektionens næstkommanderende, var stolt af sit job i Hæren – og med rette. Han var en meget dygtig, ung befalingsmand, og han satte en ære i at sikre sig, at han løste sine opgaver korrekt og med omhu.
Jacob formåede at udføre sit arbejde med fuld accept af kammeraterne, så de ikke kun anså ham for at være en formel leder – nej, han var også deres kammerat og ligemand, når de delte de barske vilkår i ørkenen.

Konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen var stolt over at kunne noget, som betød meget for sine kammerater og for fællesskabet. Han var også stolt over for sin bror over at være professionel soldat, og han kunne ikke gøre sit arbejde godt nok.
Mange af Benjamins kollegaer understreger hans evner til at sprede godt humør, være en god kammerat, være hjælpsom og være positiv – også når der kom hårde opgaver.

Konstabel Sebastian la Cour Holm var en super-professionel soldat og han var meget glad for sit arbejde. Han gik op i alle detaljerne, som han skulle beskæftige sig med.
Sebastian beskrives af kammeraterne som uhyre hjælpsom, og at han kunne og ville mere end de fleste andre. Han var en eksemplarisk soldat, med et aldrig svigtende humør og motivation.

Obersten fortalte, at Benjamin og Sebastian var bedste venner og et sublimt soldatermæssigt makkerpar, og at de alle tre var det perfekte team.

- Som soldater kan vi kun hjælpe hinanden i sorgen, fortsatte obersten. Vi gør det, ved at presse på og følge op på de opgaver vores tidligere kollegaer i missionen har udført og måske endda ofret livet for. Det er selve meningen i den militære enheds selvforståelse, at vores sårede og faldne kammerater ikke blev krøblinge eller døde forgæves. Vi skylder dem at videreføre deres arbejde – selv med en høj pris.

Det er den stedlige militære chef, der sætter rammen for indsatsen afhængig af de skiftende situationer. Og det kan være hårde valg, som kræver respekt.
Tilsvarende skal vores politiske ledere udstikke målet for vores indsats, og de skal tage ansvaret, så vi alle ved, hvilken tilstand vi kæmper for at opnå, og som kan afslutte vores indsats på en tilfredsstillende måde.
Det er forudsætningen for, at tabene af Jacob, Sebastian og Benjamin ikke bliver meningsløse.

Forrest: Sergent Jacob Moe Jensen herefter konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen og konstabel Sebastian la Cour Holm. Klik her for større udgave af billede
Foto: Per Amnitzbøl Rasmussen.

Til de pårørende sagde oberst Ib Hedegaard Sørensen:
- I pårørende har givet Hæren, det dyrebareste I havde. Ingen her kan fatte omfanget af jeres ulykke. De, som er forældre til unge mennesker, kan måske forstå lidt, men de vil hastigt skubbe tanken bort, for den er for tung at bære. Den 19. december 2008 følte vi alle et sug i maven ved modtagelsen af budskabet og de tre soldaters død; og dér lægger de fleste af os chokket bort. Men vi ved også, at suget i maven hos jer pårørende ikke slutter dér.

Det er først dér, det begynder.
Derfor føler vi alle, som ansatte ved regimentet, en meget stor forpligtelse til at hjælpe jer på enhver måde, der måtte være behov for nu. I vil altid kunne komme til regimentet og finde jeres plads hos os, i bestræbelserne på at kunne leve videre efter i dag.
En fattig tak for jeres store offer!

Fra venstre: Sergent Jacob Moe Jensen, konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen og konstabel Sebastian la Cour Holm. Klik her for større udgave af billede
Foto: Per Amnitzbøl Rasmussen.

Feltpræst Christian Madsen talte og lyste velsignelsen, og da kisten blev båret ud til den ventende rustvogn, spillede musikkorpset ”Det var på Isted Hede”.
- Den kæde, som familie og venner udgør, er brudt, for nu mangler der et led: En søn – en bror – en ven – en god kammerat er revet fra os. Vi må alle rykke tættere sammen, når kæden bliver brudt, sagde feltpræst Christian Madsen.

Disse tre kammerater gav sig fuldt ud og betalte med den højeste pris, deres liv.
Jacob, Sebastian og Benjamin udviste et mod og en styrke vi kan være stolte af. Men det giver dem ikke tilbage til os. Vi der står tilbage, er overladt til hinanden. For altid vil vi savne det led i kæden, vi hver især har mistet. Vi må rykke tættere sammen, og hos hinanden finde trøst og styrke til at gribe den hverdag der kommer uden disse tre elskede.

Gud give os alle styrke og mod – kærlighed og håb i dag og i alle dage.
Guds fred være med Jacob, Sebastian og Benjamin.

Tågedisen omkransede båremodtagelsen under hele ceremonien. Mens pårørende, venner og kollegaer sagde et sidste farvel, brød solen igennem og sluttede højtideligheden af som den startede - med en frostklar decemberluft og en skyfri himmel.

Til stede ved højtideligheden var de tre soldaters nærmeste pårørende samt familie, venner og kollegaer.
Forsvarsminister Søren Gade deltog sammen med chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Poul Kiærskou, den amerikanske forsvarsattaché Roger Coldiron, Captain (Navy), den britiske forsvarsattaché Richard MacCormack, Wing Commander og oberst Ib Hedegaard Sørensen, chef for Gardehusarregimentet

Taler:
Oberst Ib Hedegaard Sørensens ord. (word)
Feltpræst Christian Madsens ord. (word)