Præsident Peer Høegh-Guldberg takker af

[Oprindeligt publiceret af Gardehusarregimentet]

Det er blevet tid til et vagtskifte efter, at jeg har haft den ære at være præsident i otte udfordrende år!


Værnepligten er nødvendig, og det er Danske Gardehusarforeninger også.

Præsidiet kan i dag konstatere, at der er ting, emner og ideer, som skal dyrkes hele tiden i lokalforeningerne som i forretningsudvalget. Det er ofte beskrevet af mig, at vi alle skal kæmpe en smule hver dag for vores ideer, for de kommer ikke af sig selv, og hvis vi glemmer det, risikerer vi at udviklingen går i stå.

Jeg har også mange gange gjort opmærksom på, at vi i Danske Gardehusarforeninger som en del af den samlede soldaterforenings-bevægelse skal finde vore ben at stå på med det ”nye forsvar”. Folk & Forsvar har vist sig som en god platform til noget af arbejdet.

Hvad er lykkedes? Vi har erkendt, at en afgørende vigtig opgave for Danske Gardehusarforeninger er at bakke op om vore udsendte gardehusarer og deres familier. Vi kan gøre mere. Og det er naturligvis på dette område, at fokus skal holdes i de kommende år.

Vore lokalforeninger, der først og fremmest er kammeratskabs- foreninger, må nødvendigvis føle det vanskeligere at oparbejde og vedligeholde solidariteten, men det er den eneste vej fremad, kære gardehusarer. Det har vist sig, at vi har en enkel og effektivt virkende struktur, der er blevet finpudset i løbet af de sidste otte år.

Vi skal ikke være os selv nok. I den nære fremtid bør det være i fokus. Som vi alle har drøftet og har været enige om, skal samvirketanken kunne udvikles til en bærende del af soldaterforeningsbevægelsen lokalt og i ”Folk og Forsvar” -regi. Det skal være sjovt at være medlem, men også meningsfuldt.

Har Gardehusarregimentet brug for os? Ja, det har udviklingen ikke mindst siden 2000 med al tydelighed vist. Tjenesteds- og foreningsbladet ”Gardehusaren” er det lysende eksempel på et velment og meget udbytterigt samarbejde med Gardehusarregimentet. Året igennem har jeg registreret de arrangementer, hvor vore lokale gardehusarforeninger har deltaget i parader, march gennem byen, kransenedlægning og så videre. Lokalbefolkningen bliver derved mindet om, at der er en bevægelse, der kerer sig om Forsvaret, om soldaterne, og det giver medejerskab og samhørighedsfølelse, og det påvirker langt de fleste positivt og opfylder dermed i en eller anden grad vort ønske om at styrke forsvarsviljen i den brede befolkning.

Jeg ønsker vort nye præsidentpar, præsidiemedlemmerne og enhver tjenstgørende gardehusar og ansat på Antvorskov kaserne og ikke mindst alle medlemmer i de tretten lokalforeninger, spredt ud over hele landet alt det bedste for dem og deres familier, og al mulig held og lykke med det videre soldaterforeningsarbejde.

Tak for otte dejlige og udfordrende år.