Regimentschefens Julehilsen 2008

[Oprindeligt publiceret af Gardehusarregimentet]

Kære Husarer!
Så nærmer vi os afslutningen på endnu et år, som har været ganske turbulent for Gardehusarregimentet.
Vi har igen haft soldater i internationale missioner, og især operationerne i det sydlige Afghanistan har været i fokus. Siden udgivelsen af sidste års julenummer af bladet har vi mistet kollegaer og flere er blevet såret.
Vi har genindviet mindemuren på Antvorskov Kaserne, og der finder vi nu en ny granitplade, som indeholder navnene: Sonny Kappel Jacobsen, Mark Visholm og Casper Alexander Cramer.

Med en flot fødselsdagsparade den 17. november 2008 og en smuk og enkel andagt, som fandt opbakning blandt næsten alle myndigheder og enheder på Antvorskov Kaserne, fik de pårørende til de faldne mulighed for mindes og at være sammen med de hjemvendte kammerater.

Vi har alle brug for at være sammen om vores uerstattelige tab. Regimentet står ved ordene om, at faldne soldater altid vil være i erindringen; det er vores pligt, men det er også kammeraterne til de faldnes behov. Den opgave, de gav deres liv for, er vigtig for os alle sammen, vi deler den tunge byrde solidarisk, og vi fortsætte arbejdet, så længe kravene er der.

I februar måned i det kommende år skal der udsendes to kampunderafdelinger, som bærer Gardehusarregimentets mærke. Vi er stolte over at være deres kollegaer, og såvel tjenestegørende som tidligere husarer følge forberedelserne tæt. Vi bakker jer op og vil også lægge ord til at give jer bedre vilkår, hvis der er behov herfor.

Det er ingen skam eller illoyalt, at rette en konstruktiv kritik imod kollegaer eller myndigheder, som skal støtte jeres udsendelse. Procedurer og metoder kan oftest forbedres eller tilpasses lokale forhold, så hverdagen glider nemmere. Det har I krav på støtte til.

Kritik skal ikke undertrykkes, fordi forsvarets ledere måske bliver irriteret over at skulle lægge ører til krav og forslag. Vi har pligt til at blive ved med at søge forbedringer i det daglige arbejde. Senest har en chef ved en af Hærens myndigheder introduceret betegnelsen ”fodvorter” om kritiske medarbejdere. Mere perfidt kan det vel næppe udtrykkes. Ved Gardehusarregimentet er konstruktiv kritik en pligt, og den er velkommen.

I årets løb har det været en fornøjelse at registrere en interesse for at løse de fælles opgaver i lidt større samhørighed, end det tidligere er sket. Implementeringsprocessen af det gældende forsvarsforlig er ”bruset lidt af” så ønsker og behov for at finde fællesnævnere og samarbejde mellem lokale tilstedeværende myndigheder synes øget. Vi skal fortsat arbejde på at fjerne samarbejdsrelationerne, som ligger i at skabe ”kunde/leverandørforhold” mellem ansatte på kasernen. Det skaber nemlig overmåde fristelse til at smække døren i til sin ”butik” og skrive ”lukket” på dørskiltet. Eller måske indsnævre ”åbningstiderne” til så korte og sjældne perioder at det ikke har praktisk betydning for ”kunderne”.

Vi skal løse de primære og højst prioriterede opgaver i fællesskab og dele glæden ved at se, at det kom til at lykkes – trods alle tilsyneladende uoverstigelige forhindringer. Der starter grundlaget for samhørigheden og den fælles arbejdsglæde.

Jeg vil hermed ønske alle medarbejdere på Antvorskov Kaserne en rigtig Glædelig Jul og et Godt Nytår og takke for indsatsen i det forløbne år – både for de udsendte og for de hjemmeværende. Også stor hilsen og tak til jeres familier, som har taget slæbet derhjemme i årets løb, enten ved adskillelse i længere perioder, eller når pludselige opgaver, som absolut skulle løses straks, udløste merarbejde. Sidst en tak for stor interesse og opbakning fra ”gamle husarer” i årets løb.