Militær begravelse af konstabel Kenneth Patrick Nielsen

Fra kirken og frem til begravelsesstedet blev kisten båret af æresvagten fra Gardehusarregimentet. På kisten ligger NATO’s missionsmedalje til venstre og til højre Forsvarets medalje for Faldne og Sårede i tjeneste. Fotos: Thomas Reimann.

Garnisonsfeltpræst Andreas Christensen, der er sognepræst i Frihavns Kirke på Østerbro, holdt mindetalen over Kenneth Patrick Nielsen, og han fremhævede Kenneths tænksomme, flittige, beskedne og livskloge væsen.

Præsten bemærkede, at Kenneth i sine breve brugte tegnene: ”prik, prik, prik, smiley”. Prikkerne betyder: Vi fortsætter med at tænke, der hvor ordene slutter. Smiley betyder: Nu tænker vi det samme!

Kenneth vidste, hvad han gjorde og tænkte over tingene. Med sit lille skæve smil kunne han lade sin viden smitte af på andre. Ikke mindst til sine to søskende. Kenneth var en god støtte.

Kenneth var kokkeelev, før han blev soldat, og præsten fortsatte med ”Mange kokke fordærver maden” som billede på, hvor svært det er som soldat og som pårørende, når der er 117 meninger om, hvad Danmarks skal i Afghanistan - og ikke skal. - Vi skylder Kenneth og de andre faldne at fokusere på, hvor meget fred og fremgang, der er skabt, sagde Andreas Christensen.

Om det evige liv sagde præsten: Ligesom ordene kan slutte, kan livet det også. Det er svært at sætte ord på, hvad det evige liv er, men det er, som om Gud fortsætter med ”prik, prik, prik, smiley”.

Gardehusarregimentets fane sænkes ved graven. Til højre garnisonsfeltpræst Andreas Christensen.

Til stede i kirken var de nærmeste pårørende, familie, venner og kollegaer. Blandt de officielle gæster var forsvarsminister Søren Gade, forsvarschefen general Knud Bartels, chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Niels Henrik Bundsgaard, chefen for Gardehusarregimentet, oberst Tommy Paulsen, og formanden for Hærens Konstabel- og Korporalforening Flemming Vinther.

Fra den amerikanske ambassade i København deltog oberstløjtnant Bruce Carswell og fra den britiske ambassade forsvarsattachéen Dick MacCormac, Wing Commander, sammen med oberstløjtnant Richard Brunet fra Royal Engineers.

Salmerne var ”Under dine vingers skygge”, Altid frejdig når du går” og ”Dejlig er jorden”.

Lige inden kisten blev båret ud, læste garnisonsfeltpræst Andreas Christensen de sidste linier i Kenneths afskedsbrev:

”Vi ses igen, men bare tag Jer god tid til at blive godt og grundigt gamle – og så ses vi til den tid; om lang tid – jeg vil stå og tage imod Jer hver og en. Hvad har man ellers familie til ”smiley”.
Farvel, eller skal vi sige på gensyn, og igen tak ”prik, prik, prik, smiley”.

Kisten blev båret ud af de pårørende og to kollegaer fra Gardehusarregimentets æresvagt, og det skete til tonerne af Elvis Presley’s ”Can’t Help falling in Love”.

Chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Niels Henrik Bundsgaard, gør honnør ved graven.

Derefter bar æresvagten kisten de mere end 100 meter frem til begravelsesstedet, hvor dekorationer, hovedbeklædning og flaget blev fjernet fra kisten, inden den blev sænket i graven.

Efter jordpåkastelsen blev der bedt bøn og velsignelsen blev lyst.
Til afslutning blæste en trompetist fra Den Kongelige Livgardes Musikkorps ”Last Post”.

Den militære begravelse blev gennemført med stor støtte og opbakning fra Køge by og Køge Kirke, og efter højtideligheden var der mindesammenkomst på Hotel Hvide Hus.