Slaget ved Kolding mindet

Gardehusarregimentets estandart- og fanebånd.

På Gardehusarregimentets estandart og fane findes fanebånd, som er tildelt regimentet for særlig bemærkelsesværdig indsats i de krige og ”bataljer”, som enheder fra Gardehusarregimentet i årenes forløb har været involveret i.
 

Gardehusarforeningen for Sydjylland 

Slaget ved Kolding er en af de begivenheder, som fanebåndene vidner om.

For at mindes de faldne og deres heltemod den 23. april 1849 - for 160 år siden, - stillede Gardehusarregimentet et æreskommando bestående af en officer og 6 trompetere, ligesom Gardehusarforeningen for Sydjylland stillede med fanekommando.

Der blev nedlagt kranse på skansen i Kolding, hvor ”attakken” fandt sted og på kirkegården i Taulov, hvor de 8 faldne husarer hviler.

 
Major S. Carlsen lægger kransen på plads 

Kampen ved Kolding.
General Bülows tropper fordriver efter hård kamp slesvig-holstenerne under general Bonin fra Kolding, men må atter rømme byen, da det afgørende angreb mod fjendens flanke mislykkes. En halv eskadron husarer under løjtnant Castenskiold udmærker sig ved en tapper attake.

Premierløjtnant Ludvig Castenskiolds rapport:
Ifølge Ordre fra 1. Kavaleri-Division indsender jeg herved Rapport over 2. Garde-Husar-Eskadrons 3. og 4. Delings Deltagelse i Affairen mandag d. 23. april 1849.

Ved Eskadronens Ankomst ved Kroen ”Krybily” blev jeg med den 2. halve Eskadron detacheret til Avantgarden, hvor jeg erholdt ordre til ved Patruljer at holde forbindelse med general v. Moltkes Brigade.
Under Fremrykningen, da vore Kanoner havde åbnet Ilden, holdt jeg østlig for Kalkovnen ved Chausseen, som fører fra Kolding til Snoghøj.
Der overbragtes mig den ordre ved Kaptajn Helgesen at rykke frem mod en af Fjenden opkastet Skanse liggende til højre af Chausseen, hvilken jeg i Forbindelse med Jægerne skulle storme.

Kommende frem på Chausseen blev jeg med tydelige Opfordringer fra en Højde fremskyndt i mit Angreb, hvor jeg Attakerede. Nogle hundrede Skridt fra Skansen blev vi modtagne af en så ødelæggende Salve, at jeg, efter at min Hest var skudt, og jeg var kommet på Benene, befandt mig alene på Højde med Skansen. 8 á 10 Husarer så jeg i det øjeblik i strakt løb ride ind i Kolding.

Jeg reddede mig bag et Gærde ned i Stranden, hvor vore Jægere lå. Her traf jeg to Husarer, Hvidovre og Cathrinebjerg. Efter at have ligget i nogen Tid dækkede, krøb vi på Hænder og Fødder langs Gærdet, til vi var i Sikkerhed.
Tabet antages at være 8 Døde, 19 Sårede og Fangne og henimod 40 Heste.

Løjtnant Castenskiold modtog dagen efter 2 pistoler samt et brev fra Chefen for 1.ste. kompagni, Slesviske – Holstenske Jäger Corps, Hauptmann von Schöning, hvor i han skriver ”Es gehört jedenfalls zu den glänzendsten Waffenthaben der Kavaleriegeschichte”.

At general Schleppegrell satte rytteriet højt fremgår af en tale, som generalen holdt på sin fødselsdag d. 28. juni: ”Den Kærlighed og Tillid, De viser mig, har gjort mig så lykkelig, at jeg ikke ved noget mere at ønske for dette liv, det skulle være, at kunne jeg få den Ære på en dag, hvor Fædrelandet sejrer over Fjenden, at falde i Spidsen for Dem, mine Herrer.
Alt, hvad der er muligt, ved jeg, at vort tapre Infanteri og Artilleri vil udføre, men behøves der noget, som synes umuligt, så må vort udmærkede Kavaleri til det.”