Konstabel Sophia Bruun modtaget og mindet

Konstabel Sophia Bruun modtaget og mindet
ROSKILDE: Der er leveret en stor, uselvisk indsats, som kun kan fremtvinge et stort ”RESPEKT”, sagde regimentschefen i sin tale  
 
  

Kisten med den faldne konstabel Sophia Bruun ankom planmæssigt til Roskilde Lufthavn klokken 9.30 i en EH 101 Merlin helikopter.

Hæren modtog den faldne konstabel, der tirsdag den 1. juni blev dræbt, da hendes Piranha mandskabsvogn blev ramt af en improviseret sprængladning i nærheden af patruljebasen Bridzar, der ligger ca. seks kilometer nordøst for byen Gereskh i Helmand-provinsen i Afghanistan.

I hangaren var der en mindehøjtidelighed. Stående bag den faldne soldats kiste sagde chefen for Gardehusarregimentet, oberst Tommy Paulsen:

- Nu står vi så ved afslutningen af Sophia rejse. Hun har kæmpet i Afghanistan for en bedre verden. Hun har sin unge alder til trods taget alvorlige beslutninger om at ville hjælpe og kæmpe for, at mennesker kan leve i fred og frihed. Der er her leveret en stor uselvisk indsats, som kun kan fremtvinge et stort ”RESPEKT” fra os hendes chefer og fra alle jer, der kendte hende!

- Vi er stolte af at have kendt dig, og jeg er stolt af at have haft en husar af din støbning, meget stolt.

Vi vil ikke glemme dig, vi vil værne om dit minde og ære dig, som den helt du er.

Til stede var de pårørende, venner og kolleger.

Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech deltog sammen med forsvarschefen, general Knud Bartels, chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Niels Henrik Bundsgaard, chefen for Den Danske Kampgruppe i Afghanistan, oberst Flemming Mathiasen, og chefen for Gardehusarregimentet, oberst Tommy Paulsen.

Fra den amerikanske ambassade deltog forsvars- og flådeattachéen, Chris McDonald, Captain (N) og hærattachéen, major Mike Cullinane.

Fra den britiske ambassade deltog forsvarsattachéen, Commander Martin Schmidt.

Kisten med den faldne soldat blev båret af kolleger fra Hold 9 i Afghanistan, mens Den Kongelige Livgardes Musikkorps spillede ”Kongernes Konge”.

I hangaren var der opstillet et æreskommando fra Gardehusarregimentet, og efter oberst Tommy Paulsens tale lyste feltpræst Karen Marie Bøggild velsignelsen, og kisten blev båret ud til rustvognen, mens musikkorpset spillede ”Det var på Isted Hede”.

Konstabel Sophia Bruun bisættes fra Sankt Nikolai Kirke i Holbæk onsdag den 9. juni kl. 13 ved en privat ceremoni med deltagelse fra Gardehusarregimentet.

Oberst Tommy Paulsen, chef for Gardehusarregimentet:
Tale ved modtagelsen af konstabel Sophia Bruuns båre i Roskilde Lufthavn den 6. juni 2010

Kære familie og venner til Sophia, kære soldater!

Vi er til stede her i dag for at modtage og ære Sophia Bruun. En husar fra Charlie-kompagniet, der brændte for sin soldatergerning og det vigtige job, hun udførte i Afghanistan.
Meldingen om IED sprængningen kom 1. juni om formiddagen, hvor min kontaktofficer ringede til mig med en meget alvorlig stemme. Vi fik sammensat et hold og kørte til Holbæk. Resten kender I desværre.
Sophia var skytte på kompagnichefens Piranha – et job som kun tilfalder de rigtig dygtige!
Hendes kompagnichef er da også helt klar i sin beskrivelse, når han siger, at Sophia var rolig og meget professionel i sin opgaveløsning, at hun altid var der, når der skulle løses vigtige opgaver, som at køre ud på patruljer og som at forstærke de andre delinger, når de var pressede i deres opgaveløsning ude i patruljebaserne.

Kompagnichefen major Ronni Holm Hansen slutter da også beskrivelsen med at sige, at hun var en kvinde med et godt humør, en stærk vilje, et glimt i øjet og en kæk bemærkning – kæk, men ikke flabet: En rigtig husar!

Nu står vi så ved afslutningen af Sophia rejse. Hun har kæmpet i Afghanistan for en bedre verden. Hun har sin unge alder til trods taget alvorlige beslutninger om at ville hjælpe og kæmpe for, at mennesker kan leve i fred og frihed. Der er her leveret en stor uselvisk indsats, som kun kan fremtvinge et stort ”RESPEKT” fra os hendes chefer og fra alle jer, der kendte hende!

Så nu skilles vi Sophia. Vi fra Gardehusarregimentet overgiver dig nu til dine elskede – til din familie. Vi er stolte af at have kendt dig, og jeg er stolt af at have haft en husar af din støbning, meget stolt.

Vi vil ikke glemme dig, vi vil værne om dit minde og ære dig, som den helt du er!

Dit navn vil komme på vores Mindesten over faldne husarer, og på Regimentets fødselsdag den 17. november vil vi samles og lægge blomster ved stenen sammen med jer pårørende og ære Sophia.

Vores tanker her i hangaren går i dag også til Hold 9 i Afghanistan og til jer fra Charlie-kompagniet og dig Flemming, som er chef for hele holdet. Jeg ved, I er fast besluttet på at fortsætte det vigtige arbejde med at levere den hårde sikkerhed i Helmand, så stabilisering og genopbygningsarbejdet kan finde sted. I har et langt sejt træk tilbage og har været igennem en særdeles hård periode, men I har kæmpet, og I har leveret en enestående indsats for et bedre Afghanistan og for en bedre verden med fred, frihed og sikkerhed.

I pårørende har givet hæren det dyrebareste, I havde. Vi ved desværre af bitter erfaring, at der venter jer en vanskelig tid forude. Også derfor føler Gardehusarregimentet en stor forpligtigelse til fortsat at hjælpe og støtte jer på alle mulige måder. Der er ingen opgave, der er for lille, ingen der er for stor. I er altid velkomne hos os!

Fra mig som Regimentschef skal der lyde en fattig tak for Jeres store offer.

Æret være Sophias minde.