En af årets kursister skriver med et glimt i øjet om sine oplevelser fra Grundlæggende Ridekursus.

[Oprindeligt publiceret af Gardehusarregimentet]

Når soldatergerningen endelig kommer i balance -Anekdoter, fakta og staldtips fra GRIKU 2014/2015

10. november 2014 var en helt særlig dag for en udvalgt gruppe officerer og befaldingsmænd fra Gardehusarregimentet. Første dag på Grundlæggende Ridekursus (GRIKU) 2014/2015.
Ingen af kursisterne havde tidligere haft andet med heste at gøre end måske en træktur på en pony, så elevforudsætningerne var mildest talt pauvre.
Lad det dog med det samme være sagt, at gennem en strålende og målrettet indsats fra både elever og lærere på kursus blev resultatet nærmest episk (rygterne i staldene gik ihvertfald om, at eskadronschefen og næstkommandernede var faldet hinanden om halsen efter kursusafslutning og havde knebet enkelte glædestårer af ren lykke over det storslåede resultat).

Allerede ved kursusintroduktionen gjorde chef for Hesteskadronen (HESK), major C. P. de Renouard, det klart, at der krævedes en helhjertet indsats fra enkeltmand for at kunne gennemføre kursus med tilfredsstillende resultat, hvorefter ridelærer (RILÆ), seniorsergent C. D. Müller, svingede (ride-) pisken som tegn til at iværksætte den praktiske del af kursus – hvilket for kursisterne indledningsvis betød tøjeksercits, mugning, støvlepudsning og navnelære.
Dette blev dog meget hurtigt suppleret med opsadling og opsidning. Således kunne en kaptajn, fem premierløjtnanter, en seniorsergent og en oversergent begive sig ud på en rejse, som ultimativt skulle sætte dem i stand til at finde den perfekte balance.
De første mange ridelektioner var grænseoverskridende og dybt frustrerende, når man gang på gang blev rettet for fejl, som ikke syntes mulige at ændre – hvordan skal den menneskelige krop kunne tvinges ud i SÅ absurde stillinger? – men efterhånden som kroppen blev tilvænnet, blev evnen til at kommunikere klart og entydigt med hestene også forbedret. Hvilket betød stærkt forbedrede evner til at styre hestene rundt i diverse voltefigurer.
Allerede efter 3-4 uger gik snakken da også livligt i staldene under hestevartning om, hvorvidt man havde fået en "god" eller "dårlig" hest til dagens lektioner. Som en af disse "gode" heste kan f.eks. nævnes: Delta. Et prægtigt dyr, man tydeligt mærker er vant til at gøre alt hvad det kan for at støtte sin rytter.
Udover disse voltefigurer i dressurdisciplinen skal ryttere ved Gardehusarregimentet naturligvis også kunne springe med hestene, hvorfor denne særlige disciplin også blev trænet. Med det – for regimentets mere erfarne ryttere – tydeligvis meget skuffende resultat, at ingen faldt af hestene og kom til skade. Som trøst til førnævnte skal det retfærdigvis nævnes, at de fleste kursister skam også gennemførte ureglementerede afsidninger i løbet af kursus.

Som beskrevet indledningsvis blev kursus afsluttet i overordentlig fin stil – naturligvis kun at forvente af husarofficerer og -befalingsmænd – og alle elever kunne efter velgennemført springprøve smykke sig med titlen; GRIKU-eksaminerede ryttere.

Fakta om GRIKU, ridning og HESK:
• Bedst beståede på holdet: Premierløjtnant J. Vester, 1/V/GHR.
• HESK remontesektionen består af fagligt dygtige, engagerede og motiverende RILÆ, som har sat en ære i at give eleverne de bedst mulige betingelser for at blive indført i den beredne verden.
• 8 ugers varighed (daglig tjeneste) med typisk to daglige ridelektioner. Derudover et antal timers mugning, støvlepudsning og støvsugning af tæpper.
• GRIKU afsluttes med skriftlig slutkontrol, dressurprøve på kendt og „ukendt“ hest, samt gennemridning af springbane. Alle enkeltelementer skal bestås for at kunne bestå GRIKU.
• GRIKU deltager i slutningen af kursus i byridt (onsdag).
• GRIKU har gennemført terrænridning ifm. kursus.
• Torsdag er international „hovdag“.
• Hver mandag gennemføres der hesteparade ved HESK.
• Befolkningstilvæksten affødt af HESK stampersonel er pt. større end skattetrykket i Danmark.
• Den nye fagplan for GRIKU betyder, at man idag på GRIKU fokuserer på at ride og ikke på at lære støvlepudsning.

Undertegnede vil afslutningsvis benytte muligheden for at sende en stor tak til HESK, herunder især remontesektionen, for et spændende, sjovt og udfordrende kursus, samt opfordre til, at man søger om optagelse på GRIKU næste gang muligheden byder sig, såfremt man endnu ikke har haft muligheden for at lære denne særlige verden at kende.

Det er svært at sætte gamacher på en hest. SSG TS valgte både at sætte gamachen på det forkerte ben og på hovedet, det sidste har vi vist aldrig set et GRIKU hold gøre før J