Nyheder
Følg Forsvaret
Døgnrapport
Arrangementer
Forsvarets arealer
Publikationer
Forlig
Af Natasha Hyge Andersen, VFK KOM
Til mindedagen den 4. juli 2014 modtog Frode og Hanne Hansen Forsvarschefens mønt og Forsvarschefens Påskønnelse for deres store arbejde med mindelunden. Det var en anerkendelse, der både rørte og glædede kroparret. (Foto: Mogens Balslev)
Mindelunden ved Rindsholm Kro er et yndet udflugtsmål for pårørende og soldater. I år kan den fejre 10 års jubilæum, og populariteten stiger i takt med alderen. Næsten dagligt kommer folk forbi for at mindes og få et kærligt kram og en snak med ejerne af kroen, Frode og Hanne Hansen.
- Folk kommer fra hele landet for at besøge mindelunden. Den er vores hjertebarn, og det betyder meget for os, at folk er glade for den, fortæller Frode og viser sin vægkalender frem. Det er tydeligt, at kroparret er elsket af mange, for telefonnumre og navne kæmper om pladsen på bagsiden af den ellers store kalender.
- Tænk, at vi har fået så mange gode venner og oplevelser, fordi vi opdagede historien bag Rindsholm Kro og derfor grundlagde mindelunden, siger Frode.
Egetræer afslørede glemt kamp
- Det var helt tilfældigt, at vi opdagede, Rindsholm Kro var historisk, fortsætter han, mens han skænker kaffe op.
I 1989, samme år som Frode og Hanne købte kroen, blev der fældet nogle egetræer i kroens have. Det viste sig, at træerne gemte på noget.
- De var fyldt med kugler, og det undrede os. Så vi gik i gang med at kigge tilbage i historien, og med hjælp udefra genopdagede vi en historisk begivenhed: Der havde været kamp mellem tyskere og danske dragoner og infanterister ved kroen den 4. juli 1849.
Det viste sig, at den danske hær drog nordpå under slaget ved Fredericia som en afledningsmanøvre for at trække tyskerne væk fra byen. Aarhus var på det tidspunkt besat af 22.000 tyske soldater, så danskerne udnyttede situationen og spredte falske rygter om, at den danske hær var i Viborg. Da tyskerne havde opmærksomheden et andet sted, kunne danske soldater via Helgenæs sejle udenom tyskerne til Fredericia, hvor de fungerede som forstærkning. Planen lykkedes, for danskerne vandt slaget den 6. juli 1849.
Den første mindesten
Efter denne genopdagelse rejste Jydske Dragonregiment i 1990 en mindesten ved vejen udenfor kroen. Der stod den i 14 år, indtil Frode fik et opkald fra regimentets presse- og informationsofficer.
- Han kunne ikke forstå, hvorfor der ikke blev lagt blomster ved stenen hvert år, og det kunne vi faktisk heller ikke. Det var primært fordi, det var upraktisk at afholde mindehøjtideligheder ved en stærkt trafikeret vej. Så vi flyttede stenen ind i haven, der i dag er mindelunden, fortæller han.
Siden da er flere sten og mindesmærker kommet til. Senest har Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen rejst en sten hver, og ifølge Frode overvejer politiet også at rejse en.
- Vi har reserveret en plads til dem, fortæller han med et glimt i øjet.
Beslutningen om at grundlægge en mindelund var nem for kroparret, for de har begge tilknytning til forsvaret. Hannes far var oberst i Hæren, og Frode er tidligere soldat i Flyvevåbnet, men har også været i engelsk tjeneste, hvor han blev udlånt til det australske forsvar under Vietnam-krigen. Derfor ved de begge to, hvordan det føles at undvære sine kære, og hvad de udsendte danske soldater går i gennem.
Alle skal huskes
Mindelunden huser også mindetavler, der ærer alle danske soldater siden 1956, og det blev foranlediget af Søren Gade.
- Pårørende til en af de tre soldater, der mistede livet under øvelse i Oksbøl, kom forbi mindelunden. Det var med stor sorg, de opdagede, at deres søns navn ikke var nævnt. Med godkendelse fra den daværende chef for Hærens Operative Kommando, Agner Rokos, satte vi en tavle op, der ærer soldater, der er faldet under missionsuddannelse. Alle skal kunne mindes her, slutter Frode.
Mindesten- og mærker i Danske Soldaters Mindelund |
2004: Mindestenen, der oprindeligt stod ud til vejen, bliver flyttet til mindelunden. |