2 HBUESK KRIGSDAGBOG FOR UGE 09 2015

I stadig silende sne fik vi gjort os klar til kamp og derefter begav vi os ud ad porten til det uvisse og tre dage med nyt mad, nye senge og ikke mindst – feltlatrinen. Denne skulle sammen med resten af BSO’et udgraves som det første ved ankomst, og inden længe lyste de første blege balder skovens mørke kroge op. Teltflagerne gik i første omgang nemlig til opsætningen af vores personlige bivuakker i nærhed af hver gruppes nærsikringshul og vores egne nærforsvarshuller, hvor vi i nattens bulder og mørke skulle bekæmpe en eventuel fjende hurtigst muligt – For manges vedkommende iført underbukser, støvler, basis og gevær.

Først skulle vi dog alle lære om lyd- og lys-disciplin under nattens første patrulje, hvor geværer blev ladt, smøger blev tændt og LYSBLUS opsendt for at demonstrere letheden af erkendelse om natten. For mange blev dette dog i stedet en mulighed for en kort lur i buskadset, indtil det første brag lød, og øjnene sprang op, for at undgå sergenternes erkendelse af ens power-nap.

Tirsdag d. 24. februar.
Våde, kolde og trætte efter nattens roterende vagttjeneste, fik vi kæmpet os ud ad soveposen til lektion om hygiejne i felten, der fik stuens til tider kolde vand til at føles som en jacuzzi og delingens store fyre til at lyde som deltagerne til næste sæson af ”Divaer i Junglen”. I et forsøg på at generobre varmen, fandt vi derefter vores personlige ”dybde” til dagens første feltration jævnfør lektionen dagen forinden. Pludselig længtes mange efter kantinedamernes smil og buffetens store udvalg, men heldigvis kan det meste reddes med en gang kakao, sukker og god fantasi.

I 2 hold begav vi os herefter af sted på dagens opgavemarch til 10 poster, hvor vi blev testet i de ting, vi hidtil havde lært, og desuden fik vi foretaget ”funktionskontrol” på vores regnsæt i den silende regn. Regnsættet kom os også til gode under nattens vagttjeneste, hvor flere med en god portion paranoia spejdede ud i mørket efter andre patruljerende delinger.

Onsdag d. 25. februar.
”Artilleri! Alarm opbrud”.
Onsdag morgen blev alle delinger fanget som køer foran et sæt billygter til faldende K-slag og røgbomber, som gjorde skovens træer og teltbaduner til en farlig forhindringsbane i den kaotiske stemning. Alt blev smidt og trampet i taskerne så hurtigt som muligt, og hvis man glemte sin delikate feltration, var det bare ærgerligt.

Da stilheden igen havde lagt sig og solen for første gang kiggede frem bag skyerne, indstillede vi kompasset til TS-retning ”Tyrens Røvhul” og den berygtede REX-bane, som efterfølgende skulle sikre os vores H-REX mærker. Udtrykket ”No Pain, No Gain” kom for første gang virkelig til sin ret igennem turens mange vandløb, vandrør og søer, som alle skulle forceres hurtigst muligt med stålkassen i front og en kammerat på båren. Da alle havde fået svømmet, vaklet og skubbet hinanden igennem, blev vi gennemblødte og lettede ført over til garagen, hvor himmerigets porte åbnede op for grillkød og øl/sodavand til alle mand – Troede vi. Sergentaspiranterne kom nemlig til at love chefen, at de var villige til at gøre alt for at gå hele vejen, hvorefter de blev beordret i deres våde uniform igen, klar til at rykke ud på ny. Slukøjede og med munde løbende i vand som en sulten køter, trak de væk fra varmen og ud i skoven med 2 feltmåltider udleveret pr. mand til ubestemt tid.

Som solidariske kammerater ryddede vi andre grillene i mellemtiden til jublende skål og udveksling af røverhistorier, hvorefter der skulle VEDL’es for alle pengene resten af dagen.

Torsdag d. 26. februar.
I kontrast til den fugtige skovbunds hårdhed, føltes sengene på stuerne nu som de rene drømmesenge, og efter en god nattesøvn, fortsatte arbejdet med vedligeholdelsen af turens materiel. I løbet af dagen kom sergentaspiranterne tilbage til kasernen, men igen blev deres forhåbninger om grillmaden skudt i sænk. Som levende døde blev de trukket igennem forhindringsbanen og en lektion i selvforsvar med chefen, hvorefter de blev briefet om fredagens forestående mission i et nærliggende vandområde. Ved afgang med lastbilerne blev portene til garagen dog pludseligt åbnet til aspiranternes store glæde. Nu kunne de endelig indhente de sidste døgns forsømte kalorier med ”All you can eat”-buffet, efter underkæben var blevet samlet op fra jorden!

For manges vedkommende stod den senere på den første rekognoscering af Holstebros byliv, hvor nye begreber som måludpegning blev nyttigt ved byens barer og dansegulv, og mange steder blev afsøgt på kort tid under flere kald ”Alarm opbrud – Den retning jeg peger – 200 meter – Ny bar, to fingersbredder til højre”.

Fredag d. 27. februar.
Selvom udsigten til weekend havde været ekstra lang i løbet af ugen, blev det som altid fredag igen. Under CH-timen blev der samlet op på feltturen og forløbet indtil nu, og efter en god frokost evaluerede vi delingsvist til DF-timen, hvor man langsomt kunne dufte weekendens sødme efter ugens strabadser. Som det sidste skulle vi dog for første gang til både eskadrons- og bataljonsappel, hvor de velfortjente dragonmærker som det første blev udleveret. Herefter blev sløret løftet for resultaterne af ugens konkurrence der viste, at 3. deling i 2. eskadron havde været de bedste til både at bide tænderne sammen og løse marchens opgaver. Inden vi fik set os om blev vi aftrådt til weekend, og ugens feltrationer og udsøgte sovepladser blev hurtigt glemt. Helt glemt blev de dog ikke, for godt nok drog vi ud med en tung rygsæk, men vi kom uden tvivl hjem med flere madrester og vand i bagagen.