Forberedelsen der aldrig ender

Af Kaptajn Rasmus Andersen, Chef 4 Kompagni ved II Panserinfanteribataljon

Kampstilling og forsvar får mange til at tænke på spader, hakker, hård jord, rødder og sten. Når så engang man kan stå godt kommer ventetiden. Heldigvis ofte afløst af mere ventetid. Det er de færreste soldater der ikke kan nikke genkendende til følelses af ens knæ der braser ind i jorden foran en i skyttehullet, simpelthen fordi man er ved at falde sammen af træthed.


Et godt forberedt kampstade, komplet med energidrik til de sene stunder.

Når vi angriber er der et mål, en sluttid og så er det ovre. I forsvar er der altid mere at gøre. Når man kan beskytte sig selv er det tid til hindringer. Når hindringerne er ude kan man lave en skiftestilling. Når den er på plads kan man lave termisk sløring, listen bliver bare ved. Hvis man tror man er færdig er det fordi man har overset noget, eller bør begynde at gøre de allerede byggede hindringer og kampstader bedre.


Primitiv termisk sløring, det virker.

På øvelse er det svært at vise den lange forberedelse. Der er kun så mange øvelsesdøgn og det der med weekendøvelse er både dyrt og dårligt for hjemmefronten. For at øve overdragelse og det at arbejde videre på allerede forberedt kampstilling valgt kompagniet at rotere delingerne. På den måde kunne man se samme stilling anvendt vidt forskellig og se hvordan kampstillingerne blev udbedret dag for dag.


Nogle græstotter har måtte lade livet for en god sløring.

En god vind og solrige dage sikrede kompagniet en god utilsigtet træning i brandbekæmpelse. Man kunne konstatere at røg er ganske fint som sløring da en af kompagniets pansrede mandskabsvogne benyttede lejligheden til at pynte en drivkrans med et fint og skinnende stykke pigtråd. Fandt hurtigt ud af at det ikke virkede og med lidt klippearbejde kunne man forsætte.


Et hæderligt forsøg på primitive ALU fælge.

Normalt kan man i forsvar kæmpe mod en overmagt, men hvis der skal tre delinger til at træne en deling er der ikke meget uddannelsestid tilbage. Samtidig er det ikke altid lige motiverende at lege at GD’er er kampvogne og at en mand tæller som fem-seks stykker. For at afprøve om en kampstilling virkede eller ej blev delingerne på skift momenter for hinanden. Det gav lidt oplevelser når angribende deling rent faktisk selv fandt de svage led.


Morgendisen i Finderup.

Alle soldaters opfindsomhed har været udfordret i at finde på hindringer og måde man kan forbedre sin egen stilling. Det er kun fantasien der sætter grænserne for hvordan man kan standse og snyde sin modstander. Mange har på øvelsen også måtte erfare en af livets små sandheder: selv erfarne soldater kan fare vild når man er i Finderup.


Stemningsbillede fra det afgørende modangreb.