[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]


Wisent bjærgningsvognen trækker en Leopard 2 kampvogn over til reparationdelingen.

Af: Kommunikationssektionen/Trænregimentet

Den pansrede Wisent bjærgningsvogn brøler og sender en sky af blå røg ud over parkeringspladsen ved Jyske Dragonregiment. Alting ryster, og bælterne rasler, når den trækker den 62,5 ton tunge Leopard 2 kampvogn ned til bygningen, hvor reparationsdelingen fra 3. Vedligeholdelsesbataljon har værksted.

Her bliver der lavet eftersyn og repareret, så Panserbataljonen kan uddannes og køre på øvelse i ind- og udland. Reparationsdelingen har specialister i våben, elektronik og alle de køretøjer, der findes ved regimentet, så de kan lave alting fra pistoler til kampvogne. Men det, der fylder mest, også rent fysisk, er vedligeholdelsen af kampvognene.


Leopard 2 kampvogn på vej ind i værkstedet.


Kampvognenes tårne bliver drejet i alle retninger, for at få plads til dem i værkstedet. Der kan laves mellem seks og ti kampvogne ad gangen, afhængig af hvad der skal laves.

Det er lige før jeg drømmer om kampvogne.
Jacob er en af den slags mennesker, der altid møder glad på arbejde. - Jeg elsker at skrue i Leoparden, den fås jo næsten ikke større. Det er lige før jeg drømmer om kampvogne, når jeg går i seng.
Jacob har været kampvognsmekaniker i knap 17 år. Han kender Leopard 2 kampvognen fra top til bund og kan tage motoren ud af den på omkring 45 minutter. - Der er meget varmt i motorrummet, og lige meget om man kører på vej eller i terræn, så ryster den. Selvom motoren er ophængt i gummi, for at fjerne vibrationerne, så tager det hårdt på slanger og rør. Der kommer elektriske fejl, og skader på slanger og rør så den spilder kølervæske eller motorolie.


Jacob har været mekaniker i 17 år, og elsker at skrue i Leopard 2 kampvognen – næsten lige så meget som han elsker at køre den.

De er jo gamle efterhånden, og gummi bliver mørt med tiden, fortæller Jacob, - og så kan det ikke holde til vibrationerne længere. Det største problem er ikke, at reparere dem, der er at få nye stumper til dem. Der er effektiviseret så meget, at der ikke er reservedele på lager længere, og det tager tid at skaffe dem.

Når man spørger Jacob, hvad det bedste ved arbejdet er, så er han ikke i tvivl, -Det bedste er, når vi skal ud og afprøve dem. Eller når vi får besøg af børn og unge mennesker på værkstedet. Børnene bliver helt vilde når kampvognen startes op og bliver kørt rundt på pladsen foran dem.


Når først motoren er løftet ud af kampvognen, er der god plads i motorrummet.
 

Den 6,5 ton tunge motor er taget ud af kampvognen og står bagved, så den er lettere at reparere.

Alting er større – og tungere.
Men det er også et hårdt arbejde, at reparere kampvogne og andre pansrede køretøjer. Når en kampvogn på 62,5 ton metal kommer ind i værkstedet en vinterdag, så bliver den ikke varmet op lige med det samme. En kampvogn er ikke designet for at være ergonomisk for mekanikeren, så der er mange små steder, hvor man skal slå knuder på sig selv for at komme til. 


Motorlemmen skal løftes af med en kran, før man kan komme til at skrue i motoren.

Det er ikke altid let at komme til, når man skal reparere pansrede køretøjer.
Det er også belastende for kroppen, at skulle op og ned og ind og ud af en kampvogn mange gange hver dag.

Nogle bolte skal spændes med et moment, der næsten kræver, at to mand hænger i armene i momentnøglen. Derfor vælger nogle mekanikere at ende karrieren med at reparere lastbiler og andre hjulkøretøjer, når kroppen begynder at sige stop.

Soldat og mekaniker på én gang
Efter omlægningen fra den gamle vedligeholdelsesstruktur til den nye i 2011, var reparationsdelingen presset og havde 26 ledige stillinger ud af 48, men nu er de nede på fire ledige stillinger, fortæller Karsten, der er seniorsergent og delingsfører for landets største reparationsdeling.


Karsten er delingsfører for landets største reparationsdeling med 48 mekanikere af alle slags.

– Det har især hjulpet, at vi kan tilbyde civile mekanikere fuld løn med svendebrevstillæg, mens de tager militær efteruddannelse ved en HBU- og HRU-enhed ved Jyske Dragonregiment, så de kan fungere som både soldat og mekaniker, når de er færdige, fortæller Karsten.

-Det er selvfølgelig ærgerligt, at skulle undvære dem på værkstedet under den militære uddannelse, men vi vurderer, at når de kommer tilbage med nogle gode enkeltkæmperfærdigheder, som vi aldrig selv ville have tid til at give dem ved reparationsdelingen.


Nicklas blev for nyligt uddannet lastvognsmekaniker. Nu venter han på at skulle igennem den militære efteruddannelse.

En af de mekanikere, der netop er blevet ansat, er Nicklas. Han blev for nylig færdig med uddannelsen som lastvognsmekaniker i Hæren, og er nu gået fra at være civil lærling til at skulle være soldat og mekaniker. 

-Jeg glæder mig meget til at skulle i gang med den militære efteruddannelse. Det er måske lidt en drengedrøm, at blive soldat, fortæller Nicklas.

- Jeg kan godt lide at arbejde i Hæren. Det er de samme køretøjer vi får ind igen og igen, så hvis vi laver tingene ordentligt første gang, slipper vi for at skulle reparere dem igen senere. Hvis jeg var hos et civilt værksted, så ville vi få biler ind, der var lavet alle mulige steder, og så er det ikke til at sige, hvad de havde gjort ved dem.

-Selvom vi bruger lang tid på at rekruttere og uddanne mekanikere til soldater og senere giver dem uddannelse på kampvognen og pansret mandskabsvogn, så ser vi gerne, at de på et tidspunkt søger ud i kompagnierne og eskadronerne, fortæller Karsten.

- Efter nogle år i reparationsdelingen er de blevet gode til arbejdet og kan arbejde selvstændig i kompagnierne. På den måde kan vi sende dygtige mekanikere ud til underafdelingerne ved kamptropregimenterne. Når de begynder at etablere familie og trænger til at komme tilbage en hverdag med faste arbejdstider, kan de søge en stilling hos os igen.