Et af regimentets fire fanebånd: Slaget ved Nyborg 14. november 1659 - hvad skete der?

Krigen mod svenskerne resulterede i en belejring af Jylland og en sønderslået dansk hær.

Den svenske overgang over isen 1657/58 først Fyn og siden Sjælland førte til, at København blev indesluttet. Ved underskrivelsen af den efterfølgende Roskildefred i 1658 afstod Danmark Skåne, Halland, Blekinge, Bohus Len, Tronhjem Len og Bornholm til Sverige.

Freden holdt ikke. I 1659 drog en allieret hær under feltmarskal von Eberstein gennem Jylland, og tilsluttede sig på Fyn en dansk styrke under ledelse af feltmarskal Hans Schack.

Slaget ved Nyborg:
Svenskerne havde oprettet stillinger uden for Nyborg. Stillingerne strakte sig fra Hjulby Sø til Skaboeshuse. I dette terræn kunne det svenske rytteri, som var det danske overlegent, bedre manøvrere. Styrkemæssigt var den svenske hær var på ca. 7.000 mand; den danske hær på ca. 10-11.000 mand.

Den danske hær angreb den 14. november. Slaget bølgede længe uden afgørelse. Feltmarskal Hans Schack førte det danske rytteri gennem moserne ved Hjulby Sø og faldt svenskerne i ryggen. Svenskerne måtte herefter trække sig tilbage til Nyborgfæstningen med store tab til følge. Den 15. november gjorde en dansk-hollandsk flåde, der lå ved Knudshoved, landgang, og den svenske hær overgav sig.

Tabene i slaget er usikre: De svenske tab angives til 2.200 - 2.300 mand; de danske til under 500 mand.

Resultat:
Sejren ved Nyborg førte til fredsslutningen i 1660. Danmark fik Tronhjem tilbage. Bornholm havde sørget for sin egen befrielse.

Feltmarskal von Eberstein


Feltmarskal Hans Schack