[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Af presse- og informationsofficer
kaptajn M. Veltzé

I den forgangne uge har i alt 19 besætninger à tre mand fra Danmark og Holland dystet i infanterikampkøretøjskonkurrencen Danish Infantry Fighting Vehicle Competition i Jægerspris på Sjælland. Syv af besætningerne kommer fra II bataljons 4. kompagni, der i daglig tale går under navnet Ruder 4.

Besætningerne dystede bl.a. i skarpskydning med infanterikampkøretøj CV9035, skarpskydning med gevær, skriftlige og praktiske prøver vedrørende køretøjet, manøvrebane, materielkending og andre discipliner som en besætning på køretøjet skal mestre.

Vinderen af konkurrencen blev en besætning fra Ruder 4, der dermed hjembringer endnu et trofæ til kasernen. Godt gået soldater!

Læs mere om konkurrencen og se flere billeder derfra på Danish Infantry Fighting Vehicle Competition 2018 på FB.

Læs mere om IKK konkurrencen på nedenstående link:
https://www.facebook.com/groups/548291658665598/photos/