”Det er da totalt drengerøvsagtigt”

”Jeg er fra Nordjylland, og der er ikke andet end tyske turister. Jeg har forberedt mig til at blive kampvognskommandør hele mit liv” siger B.M. og griner, inden han igen kravler ned i lugen på kampvognen Leopard 2A5. Kampvognen er tysk, og der er gule skilte på tysk med advarsler mange steder i vognen.

Men reglementerne er heldigvis på dansk, og dem kommer kursisterne til at kigge dybt i, over de næste tre og en halv måned. Så lang tid tager det at blive kampvognskommandør. Først seks uger med grundmodul, kører/vognkommandør og skytteuddannelse, siden otte ugers taktik, hvor kursisterne lærer at bruge vognen offensivt og defensivt. ”De første uger er det rent teknik, altså håndelag. Vi skal have håndværkeren frem. Siden skal den viden omsættes til egentlige færdigheder.” fortæller seniorsergent Rask, som er sagsbehandler/undervogn ved Panserbataljonen, og han er glad for at man nu kører kurset lokalt på kasernen: ”Fordelen er, at vi kan være lidt mere fleksible, da vi har en hel bataljon der kan støtte os med mandskab og vogne. Det giver bare en større samhørighed, når egne enheder uddanner eget personel. Så har man det samme værdisæt fra start af.”  

Chefen for Panserbataljonen, oberstløjtnant J. Møller-Pedersen er også glad for muligheden for at gennemføre uddannelsen lokalt, og dermed samle kampvognsekspertisen på én garnison, taktisk og teknisk. ”Vi har fået fire nye delingsførere, og med de aktiviteter der kommer til at foregå i efteråret giver det god mening at få dem udlært på vognen nu, så de kan få glæde af sidemandsoplæring, ved for eksempelvis SIKU, 1. brigades BLU og live firering exercise. Taktikken er den samme, selv når vi til næste år modtager kampvognen i en opgraderet version Leopard 2A7.” Det vurderes for nuværende, at en omskoling fra Leopard 2A5 til 2A7 vil tage 1 uge til fjorten dage.

Hvad har de nye delingsførere så lært på den første dag? For det første, at en kedeldragt skal være rigeligt stor, når man sådan skal kravle rundt på kampvognen. For det andet, at der er MANGE dimser og dingenoter på sådan en stor maskine, og dermed mange nye ting der skal læres. For det tredje, at der kommer til at gå to hele uger inden de får lov at køre den. Men der er noget at kæmpe for: ”Det er et tyngdemiddel på kamppladsen, og ledelsesmæssigt er det små teams, med høj dedikation, professionalisme og stolthed. Og så er det jo bare en kæmpe gokart, med en stor kanon, og det er da totalt drengerøvsagtigt” siger T.R. der ser ud til at nyde at være kommet i gang med den nye uddannelse, også selvom vejret er vådt og koldt.   

Kursisterne drejer lidt på tårnet – og hvordan er det nu med det gevind? Er det syv gange rundt den ene vej inden tårnet hopper af? Og hvem tæller?