Kontingentparade OIR hold 8

Af Presse og Infobefalingsmand
OS N. Stone

”Er der chokolade inden i?” spørger en lille pige på fire år, mens hun med lys i øjnene kigger på de store guldfarvede medaljer der forhåbentligt snart skal uddeles. Hun er en af de mange børn der i dag skal anerkendes og påskønnes, fordi de har lånt deres mor eller far ud i seks måneder. Og nårh ja, soldaterne skal også have deres medaljer. Cheferne skal holde tale, og Prinsens Musikkorps skal spille. Men det virker ikke til, at børnene kan tage sig af alt det lige i dag. Dé skal have medalje, og de ved godt hvorfor. De er glade og stolte.

Men den første der skal have medalje er kontingentchef, oberst Charlotte Ployart Wetche, sammen med chefsergent Michael Højgaard Hansen. Obersten virker glad, måske lidt lettet, men nærværende og stolt. Det er lang tid, også for en oberst at være væk fra familien. Disse medaljer overrækkes af regimentschef, oberst Anders Poulsen. Han er glad for de alle er hjemme i god behold, efter en veloverstået opgave. Oberst Wetche uddelte efterfølgende medaljer til enhedscheferne ved kontingentet, der så efterfølgende kunne uddele medaljer til deres folk. Prinsens Musikkorps spiller, enkelte børn danser. Det er en munter dag i dag. Der er mange ting i Forsvaret der er svære, mange tunge beslutninger og meget savn. Meget tid væk fra dem man elsker. Men i dag er de sammen med familien. Soldaterne. Nu følger en tid med tilvænning til netop det. For hverdagen er fortsat uden soldaterne, og de skal finde deres plads i den igen. Men lige i dag, er en munter dag.  

Chefen for Hærkommandoen, ankommer med sin adjudant, regimentschefen, Hærchefsergenten og regimentsbefalingsmanden samt medlem af Forsvarsudvalget, Kristian Pihl Lorentzen. Chefen for hærkommandoen startede sin tale med at sige tak for samarbejdet til de baltiske enheder, der har været en del af kontingentet. ”You are our close allies and friends”. Dernæst rettede han en stor tak til de pårørende, for uden dem og deres støtte, har soldaten ikke ro til at fokusere opgaven de er sendt ud for at løse. Soldaterne kommer hjem til en travl hær, med fornyelse i et omfang, man ikke har set siden den kolde krig… ”og ja der var jeg også soldat”. Soldaterne har bidraget til Danmarks sikkerhed. ”I har gjort noget uselvisk og godt for andre, og I kan være stolte af jer selv resten af jeres liv”.  

Kristian Pihl Lorentzen havde også et par velvalgte ord til kontingentet. ”I har aktivt bidraget til fred, frihed og folkestyre”. Han rettede en tak mod de baltiske lande, og fremhævede samarbejdet på tværs af Østersøen, og NATOs kollektive forsvar, mod truslen fra øst. ”Nu er I hjemme, og kan tage vare på jeres familier og venner. Det er det vigtigste her i livet. I gør Danmark ære!”  

Kontingentet havde under deres udsendelse samlet penge ind til foreningen Støt Soldater og Pårørende. Det havde de gjort under DANCON marchen, hvor 475 soldater fra alle mulige lande, havde gået 20 kilometer med minimum 10 kilo på ryggen. Det havde de gjort med hjælp fra Maja, der ud over at være soldat, også er massør, og de mere end 150 behandlinger hun havde gennemført dernede var også en bidragende faktor. Sammenlagt havde holdet samlet 52.116 kr. sammen til foreningen. De blev modtaget af en rørt formand Lotte Kolind Poulsen.   

Så blev det endelig tid til det, som det handlede om for de fleste børn! Deres medaljer. En efter en blev de kaldt frem, og mødt af deres soldat, og sammen kunne de af oberst Charlotte Ployart Wetche, kontingentets næstkommanderende Thomas Nyholm Jørgensen, og chefsergent Michael Højgaard Hansen få overrakt den flotte store medalje i guld, hvor der på bagsiden står ”Tak for DIN tjeneste”. Medaljen er indført af Familienetværket som en måde at synliggøre for børnene, at de også fortjener alverdens anerkendelse, for det offer de gør, når deres soldat tager afsted. Det er rørende at se. Ganske enkelt.  

Det er en munter dag.