“Trust comes with respect for differences”

[Oprindeligt publiceret af Jydske Dragonregiment]

Der er, som soldat, en vis tryghed i rutinen til sådan en parade. Der er den almene flimren rundt i en lille halv time inden. I dag spillede ingeniørerne og tolkene basketball, og beviste ved flere lejligheder, at det var godt de ikke havde valgt det som karrierevej. Men lige så stille fyldes salen af først lidt pårørende, så lidt flere soldater, så lidt musikere fra Prinsens Musikkorps, så lidt flere soldater og lidt flere og lidt flere. Pludselig, som på et uhørligt, usynligt signal stiller de op. Seks geledder. Der flimres stadig lidt. Men alle ved, at et halvt øre er på den kommando der snart kommer. De fleste har været det hele igennem flere gange før. Medaljerne på venstre bryst viser med al tydelighed, at det er en erfaren forsamling.

En parade, er en del af det man skal igennem, inden man kan få lov til at gøre sit arbejde. Mange soldater, er ikke nødvendigvis hverken så gode til, eller så glade for, parader. Men ligegodt. Her står de. Danske soldater, skulder ved skulder med soldater fra Estland, Letland og Litauen. De udgør tilsammen et bidrag på 200 soldater, der skal undervise og uddanne irakerne, og dermed ruste dem bedre til kampen mod ekstremistiske oprørsgrupper, der destabiliserer ikke bare Irak, men hele regionen (altså i Mellemøsten ikke Vestjylland).    

Chefen for det danske kontingent, oberstløjtnant Kim Kristensens stemme fylder gymnastiksalen ”ATTENTION”, og alt bliver stille, med undtagelse af førerne, der retter folkene af. Oberstløjtnanten ser stolt ud. Det er ikke ofte man får lov til, at eksercere rundt med så mange folk. Han befaler ”eyes right”, og soldaterne kigger mod højre, for at følge folketingspolitiker og medlem af Forsvarsudvalget, Naser Khader, og den fungerende chef for Hærstaben, oberst Keld Robert Christensen, der får paraden overdraget fra oberstløjtnanten. Kim, Keld og Khader skridter paraden af, til det musikalske bagtæppe af Prinsens Musikkorps der spillede ”Den Danske Hærs Honnørmarch” af Flemming Neergård. 


Chefen for det danske kontingent, oberstløjtnant K. Kristensens
 

Herefter holdt obersten tale. Han anerkendte i særdeleshed partnerskabet med de estiske, lettiske og litauiske enheder, der trods situationen i deres hjemlande, med en øget trussel fra Rusland, i dag stod skulder ved skulder med de danske soldater. Klar til at hjælpe med at skabe fred og frihed i Irak. Obersten mindede om, at man langt fra Danmark har en anden måde at gøre tingene på, en anden kultur, og at: ”Trust come with respect for differences. […] Jeres adfærd og jeres holdning, er en vigtig faktor for succes”. Han fortsatte talen med at minde om følgende: ”Brug hinanden. Det er ikke alle opgaver der hverken kan eller skal løses alene”. 

   
FG chef for Hærstaben, oberst Keld Robert Christensen
 

Naser Khader åbnede sin tale med, at give udtryk for den særlige følelse han altid fik, når han stod foran soldater på vej til udsendelse. ”Det er med både vemodighed over den afsked I snart skal tage, og en stolthed, at jeg anerkender jeres valg om, at sætte jer selv til side, og tage ud i verden. Der er en risiko forbundet med, at tage derhen hvor I skal hen. Men mange af jer har været der før, I ved hvad I går ind til.” Naser Khader fortsatte sin tale med at slå fast for soldaterne, hvor stor en forskel de gør for, at sikre Danmark mod den største sikkerhedspolitiske og udenrigspolitiske trussel i dag. Han gav en status på det såkaldte Islamisk Stat: ”Islamisk Stat er en kræftsvulst indenfor Islam. De skal bekæmpes både ideologisk, og der må muslimer gå forrest, men også militært, og der er der brug for hjælp. […] For hver Islamisk Stat kriger der ikke vender hjem til Danmark, gør I livet mere trygt for jeres familier.” Også Naser Khader takkede de estiske, lettiske og litauiske soldater, og slutteligt de pårørende, med tak for lån af deres familiemedlemmer.


Folketingspolitiker og medlem af Forsvarsudvalget, Naser Khader

 

Efter paraden, var der frokost i cafeteriet. Naser Khader sagde i mere uformelle rammer, om hvorfor han tager med til parader: ”Det er det mindste vi kan gøre, som politikere er det os der tager beslutningen om, at sende soldaterne ud. Så er det også vigtigt at vi stiller op. Jeg håber også de pårørende ser, at vi mener det, at det gør en forskel.” Endvidere ville Naser Khader gerne fremhæve, at han er meget tilgængelig for soldater og pårørende. ”Vi svarer på alt og jeg vil meget gerne have mail og billeder mv. dernedefra.”  

Også obersten havde skaffet sig en sandwich, og forklarede at: ”Det er vigtigt for mig at give soldaterne et ord med på vejen. Vise soldaterne at vi står bag dem. Også de estiske, lettiske og litauiske soldater. Det er et ligeværdigt partnerskab, som alle parter værdsætter”.
 

Hold OIR 9 

Slutteligt kunne oberstløjtnant Kim Kristensen fortælle, at han er stolt over enheden. ”Jeg glæder mig til at komme afsted og løse opgaven. Jeg kan godt lide at være udsendt, og vi har talt meget om opgaven i enheden. Det har været en god oplevelse indtil videre. Det er en god opgave, og en relevant opgave. Det er her vi helst skal komme til, hvor vi kan træne de irakiske soldater til selv at løse opgaven. Jo bedre vi træner dem, jo mere vi træner dem, jo mere sikker bliver vores billet hjem. Igen, jeg glæder mig til opgaveløsningen.” 

Operation Inherent Resolve (OIR) Danmark har siden 2014 deltaget i den internationale koalition, der bekæmper terrororganisationen ISIL i Irak og Syrien. Bidraget udgøres p.t. af et træningsbidrag. Der uddanner irakiske soldater, et radarbidrag, et kirurghold, et transportfly-bidrag, et logistikbidrag samt mindre stabsbidrag. I alt cirka 250 soldater, der primært har base på Al Asad luftbasen i Irak samt i Kuwait og UAE. (kilde: forsvaret.dk)