”You’ve got a friend in me”

Det var ikke det største slag, men det var vigtigt, og vi skal huske dem der gav sit liv for fædrelandet, og dem har siden har gjort det samme.

Det er korporal Tommy Bruhn fra Dragonregimentet der, flankeret af sin kone, sørger for at de rigtige chefer får taletid, og de rigtige kranse at lægge på mindestenene. Han byder velkommen, og gennemfører mindehøjtideligheden med præcision og humor. Generalmajor, og midlertidig chef for Hærkommandoen, Kenneth Pedersen bliver råbt an af korporalen. Generalmajoren inspicerer tropperne, og lægger krans ved mindestenen for danske soldater.

Jydske Dragonregiment blev repræsenteret af oberstløjtnant Søren D. Møller, der er chef for V uddannelsesbataljon, fortalte i sin tale levende om slaget der fandt sted her for 170 år siden, men også om kroens nyere historie. Han sagde blandt andet: ”Tyskerne nåede Rindsholm Kro den 4. juli, og det kom til en kort fægtning mellem tyskerne og de danske forposter, som bestod af en underofficer og 14 dragoner. Forposten trak sig tilbage, og de tyske husarer optog forfølgelsen. Da de fjendtlige husarer var 3 kilometer fra Viborg, angreb major Fabers Dragoner, under kommando af Ritmester Brock, støttet af kaptajn Rist’s Jægere. De tyske husarer blev aldeles overrumplede ved det energiske modangreb, og flygtede tilbage til Rindsholm Kro, hvorefter de sammen med resten af styrkerne flygtede tilbage til Højbjerg” og fortsatte: ”Major Faber og hans folk levede op til Hærens bedste traditioner om pligt, kammeratskab og fædrelandskærlighed. Disse traditioner føres i dag stolt videre af vore soldater rundt om i verden”.  Oberstløjtnanten lagde krans ved mindestenen for 4. juli 1849.

Siden lagde Oberst Christian Arildsen, chef for Ingeniørregimentet krans, og Oberst Kern Oddershedde, chef for Air Control Wing, lagde krans ved Flyvevåbnets mindesmærke, og Kommandør Mikael A. J. Bill lagde krans ved Søværnets mindesmærke.

Også Politiet har en mindesten i mindeparken ved Rindsholm, og rigspolitichef Jens Henik Højbjerg holdt tale og lagde krans ved denne. Han sagde i sin tale at selv om han havde set meget frem til denne dag, var det med en endnu større ydmyghed. Han fremhævede dyderne indgraveret på Politiets mindesten: Mod, Handlekraft og Respekt. ”Det står på Politiets mindesten, men det gælder for alle der rejser ud”. Politifolk rejser ofte på lige fod med Forsvaret på missioner rundt omkring i verden, og konsekvenserne er de samme.  Han talte om hvordan udsendelsen kan være et gode, og vejen til større modenhed og helhedsforståelse, men kan også kræve menneskers mentale sundhed eller liv. ”Derfor er det vigtigt at vi samles og mindes”. Han talte direkte til Frode og Hanne. Rigspolitichefen havde ikke tidligere været i mindeparken, og trods store forventninger, var de oversteget på alle mulige måder. Det gjorde ham ekstra stolt og glad over, at Politiet er med.

Siden lagde Direktør Henning Thiesen krans ved Beredskabsstyrelsens mindesten, oberstløjtnant Per M. Nikolajsen, chef ved Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vest ved Hjemmeværnets mindesten, Hr. Jens Morten Jørgensen lagde krans ved Danmarks Veteraners mindesten, og også Veteranforeningen Blood of Heroes lagde krans.  

Prinsens Musikkorps, der trods base i Skive, hører hjemme ved Jydske Dragonregiment, havde i løbet af mindehøjtideligheden spillet blandt andet ”Danmarks sidste hilsen”, spillede nu ”Kongernes Konge”, og efter Jydske Landsoldater afgav løbeild, spillede de to trompetere ”Altid frejdig når du går”. Se, det er ikke en hvilken som helst sang, og mangen en soldaterbegravelse, har haft netop denne sang som en bevægende del af afskeden. Andægtigheden lod sig sænke over mindehøjtideligheden, og spontant begyndt folk at synge med. Ikke for at høres, ikke for at ses, men for at mindes. I samme nu blæste det op, og fanerne blafrede i vinden, og det begyndte at drypregne. Som om verden, naturen, markerede øjeblikket i tiden. Et øjeblik at mindes. Et øjeblik der, tumulteret som vejret, oprørsk som stormen, og utæmmeligt som regnen, minder os alle sammen om, at trods modstand, er der noget der er værd at kæmpe for.

Frode og Hanne fik ordet for en kort bemærkning, og alle der har mødt Frode ved, at det er en ”contradiction in terms”. Men det gik nu godt. Frode og Hanne er ikke bare gode mod andre. De er gode for og med hinanden, og én kunne lægge mærke til, at som de stod der, og talte til de fremmødte, holdt i hånd. Det er en stor dag. Også i dag. Frode fortalte historier. Selvfølgelig gjorde han det. Hvis han ikke gjorde ville det være som citronfromage uden citron. Men Frode fortalte også, at det er dage som i dag der gør: ”at man kan holde til det”. Han fortalte om mindeparken. At der altid er fri adgang, og desuden at der for nyligt er oprettet en støtteforening, hvis arbejde er, at hjælpe til bevarelsen af mindeparken. De kan findes her: https://www.facebook.com/groups/349182889047674/

Et sted i skyggerne står et par veteraner. De har læderveste og rygmærker på. De hedder Blood of Heroes. Det ligner umiddelbart et par hårde nysere, men de er nu fredelige nok. De fremhæver at de er en veteranforening, og ikke en motorcykelklub. Det er ikke let for dem at være her. Folk med Post Traumatisk Stress Disorder har det generelt ikke så godt med mange mennesker på et sted, og skudafgivelser. Men de er her: ”Det er smukt de holder det år efter år, og det er da en anerkendelse… absolut” siger Milo, der er veteran og har gjort tjeneste på Bornholm, ved Gardehusarregimentet, Danske Liv og Sjællandske. ”Det gør noget godt at få lov at være sammen med ligesindede” siger Jan Petersen, der har været soldat ved Prinsens Livregiment i Viborg fra 1989-1995. Og Milo fortsætter: ”Det er fedt nok der er kommet fokus på de skadede, men det er også vigtigt at huske på dem der ikke er skadet”. ”Ja”, siger Jan, ”og så er det jo sådan, at selvom man har PTSD, så kan man godt have et godt liv”. Gutterne fortæller lidt om de fordomme de ofte møder når de fortæller at de har PTSD. Så er man nok sådan en psykopat… Men de virker nu ret medgørlige, og egentlig ret berørte over dagen.  De er her fordi nødvendigheden af handling overstiger frygten og tvivlen. Himlen er dyster, men fuglene fløjter endnu.  

Frode og Hanne kunne herefter invitere på helstegt pattegris. Indenfor er der varmt og gemütlich. Folk er her af alle mulige forskellige grunde. Forskellige indre landkort, og ydre omstændigheder der har bragt dem her. Der dufter af grill og gris. Det summer af snak og røverhistorier i den gamle kro. Hvad den snart ikke har lagt ører til… Historien om Hanne og Frode og kroen får I efter sommerferien. Frode troede faktisk han var blevet syg dengang han mødte Hanne. Men han var bare forelsket. Mere om det en anden gang. Flyvevåbnet gennemførte et fly by med et par F-16, til stor glæde for især børnene der var med. Og også lidt de voksne… 😊

Prinsens Musik Korps sluttede dagen af med at spille ”You’ve got a friend in me” fra  filmen Toy Story. Men det er vel sådan med Frode og Hanne. Uanset hvor du er fra, uanset hvilket værn eller enhed. Så er der venner at finde på Rindsholm Kro.


Generalmajor Kenneth Pedersen, chef for Hærkommandoen hilser


Hanne og Frode byder velkommen.

Se mange flere billeder på regimentets facebook side!  

You've got a friend in me
You've got a friend in me
When the road looks rough ahead
And you're miles and miles from your nice warm bed
You just remember what your old pal said
Boy, you've got a friend in me
Yeah, you've got a friend in me

You've got a friend in me
You've got a friend in me
You got troubles, and I got them too
There isn't anything I wouldn't do for you
We stick together, we can see it through
'Cause you've got a friend in me
Yeah, you've got a friend in me

Some other folks might be a little bit smarter than I am
Bigger and stronger too
Maybe
But none of them will ever love you
The way I do
It's me and you, boy

And as the years go by
Our friendship will never die
You're gonna see it's our destiny
You've got a friend in me
You've got a friend in me
You've got a friend in me