Nyheder
Følg Forsvaret
Døgnrapport
Arrangementer
Forsvarets arealer
Publikationer
Forlig
Gymnastiksalen fyldes med blide toner fra Prinsens Musikkorps og benhårde kampsoldater. Klar til nytårsparole. Soldater er opdraget til enshed. Enshed i tøj og tanke. Derfor kan det være de små ting der tæller. Som en triangel på det helt rigtige sted i et stykke musik. Så som salen fyldes med spættet tøj, bliver harmonien - trianglen på det rigtige sted - endnu vigtigere. For sådan er interaktion mellem mennesker. Det er menneskerne der skaber regimentet, og det er ikke kun soldaterne. På Dragonkasernen er vi en broget flok af baretfarver, men består ligeså berettiget af civile - fastansatte og flexmedarbejdere. Det er rengøringspersonale og kantinefolk og alle de andre der gør alt det vi tager for givet. Som til jul da der pludselig stod et juletræ med lys på, til glæde for hver morgens passage af hovedvagten. Så når alle disse folk, soldater og civile, finder melodien sammen, er det, at det bliver rigtigt godt. Og det er rigtig godt ved Jydske Dragonregiment.
Nytårsparolen startede med at regimentschefen, oberst Anders Poulsen, læste uddrag af Dronningens nytårshilsen, og derefter fulgte følgende udnævnelser:
Udnævnelser til seniorsergenter:
II/JDR – M.S. Hansen
II/JDR – E.M. Vinding
V/JDR – K.M. Stenger
I/JDR - J.W. Olesen (in absentia)
Udnævnelser til oversergenter:
I/JDR - K.L. Jørgensen
I/JDR – J.D.B. Jensen
Tillykke til dem alle!
Og så var der briefing, hvor regimentschefen gennemgik planen for 2020 hvor regimentet går fra indsættelse til opbygning. Regimentet skal i de kommende år have opført tre af Forsvarets standardgarager, og tilgangen af nye Eagle 5, Piranha 5 og ikke mindst Leopard 2A7 bliver kampdimensionerende for regimentet.
Regimentschefen fremhævede Jydske Dragonregiment som Danmarks bedste regiment. De konkurrencer regimentets soldater har deltaget i taler sit eget sprog: IKK-konkurrence i Oksbøl, KVG-konkurrence i Canada, Finskytte-konkurrence i England, Cambrian Patrol i Wales, og mliltære 5-kæmpere. Alle med flotte resultater. Men det høje niveau stiller krav om at blive der, og det er næsten sværere end at komme derop. Men Jydske Dragonregiment er et godt sted at være, og sammen, gør alle der går på arbejde her hver dag, det til en fornøjelse at yde kvalitet i hver eneste opgaveløsning. Siden kom regimentschefen ind på krænkende adfærd, og nogen gange kan man godt mærke en metaltræthed i forhold til at tale om krænkende adfærd. Det er målet at alle arbejder i et miljø, hvor ingen bliver krænkede eller mistrives. Men hvis det, at have kendskab til disse processer, og viden om hvor man kan søge hjælp, kan være med til at hjælpe den ene medarbejder du en dag står overfor, der virkelig har brug for det. Så er det helt sikkert, at alle på Dragonkasernen, gerne vil være med til det. Dragoner hjælper hinanden, og alle andre der har brug for det. Krænkende adfærd står ikke alene. Konflikter på arbejdspladsen kan føre til krænkede adfærd, og det kan føre til stress hos den enkelte medarbejder. Her på kasernen har vi en veluddannet OPRK (Organisationen for Personlig Rådgivning og Kollegastøtte) kadre der står klar til at støtte med håndteringen af alle tre emner – krænkende adfærd, konflikter og stress. De kan findes via intranettet eller på hjemmesiden på internettet: www.respektforhinanden.dk
Godt nytår, og tak for musikken, til Prinsens Musikkorps som vi ser alt for lidt. Men de har også de sidste 14 dagen spillet til 6 nytårsparoler, 4 orkesterprøver, 8 nytårskoncerter inklusiv lydprøver, 1 pårørendearrangement, 1 udsendelsesparade, 1 medaljeparade og 1 chefskifteparade. Så de slider ikke gulvene af musikhuset i Skive lige i tiden. Men altid en fornøjelse at høre dem spille. De har endnu et par enkelte nytårskoncerter er i aften i Hadsten, 23. januar i Ålestrup, 24. januar i Skive og slutteligt 25. januar i Brønderselv. Se mere på deres hjemmeside for flere oplysninger. www.prinsensmusikkorps.dk
Og således sluttede paraden med at Prinsens Musikkorps spillede ”Champagnegalop” af H.C. Lumbye, og lod propperne springe.
Godt Nytår!
Se mange flere billeder på regimentets facebookside.