Blomster, brandrør og sovende kæmper

Tekst: Frederikke Frederiksen, Steffen Fog og Martin Finnedal

Natten til den 25. juli 1943 ankommer to hårdt sårede engelske flyvere, Thomas og Reginald, til Sønderborg Hospital. De er eneste overlevende fra besætningen på et engelsk Halifax-bombefly på vej fra Yorkshire til Hamborg. Undervejs er flyet kommet væk fra sin eskadrille, skudt ned af en tysk natjager og styrtet ned i en frugtplantage ved Kær nord for Sønderborg.

Nyheden om styrtet breder sig i løbet af morgenen. Alle er berørte over den situation, og de lokale viser deres sympati ved at sende masser af buketter til de indlagte engelske flyvere.

Ifølge lokale kilder strømmer det ind med blomster i de engelske farver. De tyske vagtposter på gangen forbyder, at blomsterne afleveres til de forulykkede, men det vil personalet ikke acceptere. Reginald og Thomas skal mærke lokalbefolkningens opbakning. Sygeplejerskerne løser problemet ved kort at præsentere blomsterne for flyverne og efterfølgende sætte dem ind på andre patienters stuer og på eget kontor. Thomas når aldrig at nyde synet af blomsterne. Han dør et halvt døgn efter indlæggelsen. Kollegaen Reginald kæmper videre.

Ustabile og særdeles farlige

29. oktober 2022 ringer telefonen hos Syd – og Sønderjyllands Politi.

”Vi har fundet en bombe,” fortæller stemmen i den anden ende.

Cirka 30 børn og voksne fra foreningen Air Force Memorial Center Als er taget til Halifax-flyets nedstyrtningssted nord for Sønderborg for med metaldetektorer i hænderne at lede efter besætningens personlige ejendele. Her finder de resterne af en bombe, der tydeligvis var detoneret under styrtet. Men endnu mere opsigtsvækkende og uhyggeligt finder de en tilsyneladende intakt 500 kilos bombe. Og kort tid efter endnu én.

Politiet tilkalder straks Forsvarets ammunitionsryddere, EOD (Explosive Ordnance Disposal).

”De første af vores folk på stedet gjorde store øjne, da de så, hvad vi stod overfor. Selv om vi ser mange ting, er det ikke hverdagskost at stå overfor så store og farlige bomber,” siger major Peter Jegsen, der er chef for Ammunitionsrydningstjenesten.

EOD foretager en række tekniske undersøgelser af såvel bomberne som området. Muligheden for at andre udetonerede bomber er undsluppet Halifax’ens bug er bestemt tilstede.

Kodeord i journalen

Sønderjylland i 1943 er præget af dybe grøfter mellem besættelsesmagten, de tysksindede danskere og resten. Det kan konstateres ved at læse i det sønderjyske politis indberetninger til rigspolitichefen og Justitsministeriet. Således har lokalformand for de danske nazister, Laurits Nielsen, anmeldt arbejdsmand, Hans Johan Christian Lassen, for ”Uddeling og Salg af smaa engelske Flag (metal)”, ligesom en lokal kvinde, Irma Caroline Hinriksen, er blevet indberettet for at nægte at sælge æg til en tysk underofficer. Begge disse indberetninger sender det lokale danske politi videre til Statsadvokaten for særlige anliggender.

Modstand, selv i form af tilsyneladende bagatelagtige handlinger, er med andre ord ikke risikofri. Sygehuspersonalet er derfor meget diskrete, når de identificerer og kommunikerer om tyskvenlige danskere for at sikre, at man ikke taler over sig i deres nærhed - eller for den sags skyld lægger dem på samme stue som modstandsfolk.

Pensioneret sygeplejerske og tidligere forstander for Haderslev Sygehus, Dagmar Bork, skriver i Sønderjysk Månedsskrift nr. 7 i 2006 følgende:

”Der blev indført kodeord i patientjournalen, når man med sikkerhed vidste, at den pågældende var aktiv på tysk side. På Statshospitalet hed det: ”Patienten har kolde fødder”.

Ifølge samme artikel, som i 2007 blev genoptrykt i fagbladet Sygeplejersken, kan læseren konstatere, at historien om blomster til flyverne Thomas og Reginald langt fra er unik.

”Mod krigens slutning blev engelske fly i flere tilfælde skudt ned, og de sårede piloter indlagt på nærmeste sygehus. Fælles for dem var, at stuerne, hvor piloterne lå, bugnede af blomster og lækkerier, hilsener og opmuntringer tilsendt af den lokale befolkning. Fra lægelig side strakte man indlæggelsestiden så langt, som det overhovedet var muligt, men på et tidspunkt sagde tyskerne stop, og englænderne gik en uvis skæbne i møde.”

Undersøger med plastikskeer

79 år efter Halifax-flyet styrtede ned, undersøger Forsvarets EOD-folk med først plastikskeer (af hensyn til eventuel magnetisk påvirkning af bomberne) og så endnu mere forsigtigt med fingrene bombernes tilstand Det tager tid, da de er begravet i tyk blåler. De brandrør, (detonatorer RED.), bomberne var blevet udstyret med, da Halifax’en fløj fra Yorkshire, viser sig at være af typen No.37. Det ene er endda brækket lidt af og sidder skævt på.

“Et No.37 brandrør er et kemisk brandrør og er meget farligt at have med at gøre. Det virker ved, at bomben antændes med en vis forsinkelse efter, at bomben har ramt bygningerne i den by, man kaster dem over. Og så er de også lavet sådan, at forsøger man at fjerne dem fra bomben, vil bomben gå af. Det betyder, at har man med et No.37 brandrør at gøre, så kan man ikke bare fjerne brandrøret fra bomben for at uskadeliggøre den. Det viste sig, at vi havde med sovende kæmper at gøre,” forklarer Peter Jegsen.

Inden den endelige identifikation af brandrørstypen blev det overvejet at bygge store volde rundt om bomberne. De ville kunne inddæmme trykbølgen fra bortsprængning af bomberne. Det ville derfor ikke være nødvendigt at evakuere lokalbefolkningen i så stort et omfang. Planlægningen af den ret så omfattende konstruktion af volde er allerede godt i gang. Men med de ustabile brandrør er der ingen vej uden om at fjerne truslen så hurtigt som muligt.

I løbet af planlægningen er EOD i konstant kontakt med kollegaer i Hamborg, der af åbenlyse årsager har stor erfaring med denne type brandrør og kan fortælle, hvor farlige de er.

Om eftermiddagen den 15. november anmoder Peter Jegsen og hans folk politiet om at få evakueret alle personer inden for en radius af 2.240 meter.

I løbet af morgenen den 16. november 2022 bliver der placeret fem kilo sprængstof oven på hver af bomberne. Det er vigtigt, at de placeres ovenpå, da trykbølgen vil forplante sig nedad og blive optaget af den kraftige lerjord. I ét hug bliver begge bomber uskadeliggjort – uden tilskadekomne og med minimale materielle skader.

Dermed er der endelig ryddet op efter Reginald, Thomas og deres fem besætningskollegaer. De er dog ikke glemt og bliver det næppe heller. I Kær står der i dag en mindesten med syv navne og en Royal Air Force-kokarde på. Der bliver ofte lagt blomster.