Rheinmetall Skyranger 30
En førers dilemma bliver i fremtiden at forholde sig til, om en given trussel skal nedkæmpes, så snart den er inden for missilernes rækkevidde, eller om man vil vente, til målet er inden for kanonens rækkevidde.
Forsvaret har valgt Skyranger 30-systemet fra det tyske firma Rheinmetall til at beskytte 1. Brigade mod lufttrusler fra fly, helikoptere og droner. OBS: Den viste er ikke dansk. I Danmark bliver Skyranger 30 monteret på Piranha 5.
Tekst: Rune Dyrholm
Forsvaret har valgt Skyranger 30-systemet fra det tyske firma Rheinmetall til at beskytte 1. Brigade mod lufttrusler fra fly, helikoptere og droner. Systemet er grundlæggende et tårn, der monteres på et køretøj. I Danmark bliver Skyranger 30 monteret på vores pansrede mandskabsvogne af typen Piranha 5. Skyranger-systemet består af en 30-mm kanon til bekæmpelse af nærmeste mål og jord-til-luft-missiler til mål på længere afstand. Tårnet indeholder desuden en række sensorer til at opdage og måludpege truslerne i luften.
Forsvar med kanon eller missil
Det er blevet meget billigt at udføre angreb fra luften med små droner, og skal man bekæmpe dem, er man tilsvarende nødt til at forholde sig til pris. Hvis hver eneste af fjendens droner til få tusinde kroner bliver forsøgt nedkæmpet med et missil til for eksempel flere hundrede tusinde kroner, betyder det, at fjenden får en fordel i en nedslidningskamp. Derfor bliver det førernes dilemma at forholde sig til, om en given trussel skal nedkæmpes, så snart den er inden for missilernes rækkevidde, eller om man vil vente, til for eksempel dronen er inden for kanonens rækkevidde.
Fakta
Skyranger-systemet er aktuelt udviklet med to forskellige kanoner, og den kanon, Danmark har valgt, er en Oerlikon 30 mm med en skudkadence på 1200 skud pr. minut. Den høje skudkadence gør den velegnet til at nedkæmpe luftmål helt ned til hobbydrone-størrelse. Maskinkanonen kan skyde med programmerbar ammunition, der laver en ’air-burst’ ved målet og sender en byge af 160 tungstenskugler ud for at øge chancen for at ramme.
De præcise luftværnsmissiler til de danske Skyrangere er endnu ikke valgt, men det vil være gængse jord-til-luft-missiler.
Hvert Skyranger-tårn har sit eget radarsystem, der dækker luftrummet 360 grader omkring køretøjet ved hjælp af faste pladeantenner – det betyder, at der i modsætning til traditionelle radarsystemer ikke er en roterende antenne. Skyranger-systemet kan dele sine sensordata med andre luftværnssystemer og dermed også skyde på mål, som en anden enhed har erkendt med sine sensorer.
Foruden radaren har Skyrangeren også et infrarødt termisk kamera til at tracke mål passivt – det vil sige, at det, i modsætning til de aktive pladesensorer, ikke udsender energi, der kan afsløre enhedens position.
Skyrangertårnet kan både operere selvstændigt og arbejde sammen med andre systemer om at opdage og nedkæmpe fly, helikoptere, missiler eller droner. Oerlikon-kanonen er desuden velafprøvet fra flere forskellige platforme i både enkeltstående konfiguration med alle de nødvendige systemer i sig selv og i kombination med eksterne systemer, for eksempel i en skibsbaseret version med integration til sensorer og andre af skibets systemer.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse indgik i januar 2023 en rammeaftale med det danske firma Terma, som betyder, at Terma skal stå for systemintegration af et fremtidigt samlet luftforsvarssystem. Skyranger-systemet indgår i det samlede luftforsvarssystem, som Terma har systemhusansvar for gennem denne rammeaftale.