Dansk kampbataljon vender hjem fra Letland
Den danske kampbataljon i Letland er på vej hjem. De 800 danske soldater har demonstreret NATOs sammenhold i tider med krig i Europa og samtidig opnået værdifuld træning.
28. april, 2023 - Kl. 10.00
Danske soldater afventer angreb fra fjenden under en af de defensive faser under øvelse Crystal Arrow. Senere angreb den danske bataljon og de andre afdelinger i den lettiske brigade og tog tabt terræn tilbage. Foto: Eric Lerdrup Bourgois / Forsvaret
Af Forsvarskommandoen
Danmark har siden foråret 2022 haft en bataljonskampgruppe indsat i Letland. Her har de omkring 800 soldater været en del af Danmarks bidrag til NATOs forsvarsplaner (NFP) for de Baltiske lande efter Ruslands invasion i Ukraine. Dermed har kampbataljonen også være med til at styrke sikkerheden for Danmark.
”NFP-missionen har været vigtig for Danmark, fordi vi har været en integreret del af den lettiske forsvarsplan og dermed en del af den samlede forsvarsplan i NATO mod den mulige trussel, vi har fra Rusland og fra Belarus,” forklarer oberstløjtnant Thomas Lunau. Han er chef for det danske hold 2, der har haft vagten i Letland siden efteråret 2022.
”Vi har trænet med enheder fra andre lande og er blevet klogere på, hvordan de opererer. Vi har gradvist bygget på og opnået erfaring med, hvordan vi agerer sammen med enheder fra de andre lande. Det hele kulminerede i den store afsluttende øvelse Crystal Arrow, hvor hele brigaden arbejdede sammen, og hvor jeg havde polske kampvognsenheder og italienske soldater under min kommando. På den måde opnåede vi erfaring med, hvad der virker,” siger oberstløjtnanten.
Se videoindslag fra øvelse. Artiklen fortsætter efter videoen
Indsættelsen i Letland har også i rent dansk perspektiv givet uddannelsesmæssige gevinster.
”Ud over beredskabsdelen, som naturligvis er det primære, så har det været en uddannelsesmission, hvor vi har udnyttet, at vi i et halvt år har haft samlet enheder fra hele Hæren. Vi har kunnet øve samvirke og øve nogle af de ting, som er svært derhjemme, hvor Hæren er spredt rundt i hele Danmark. Der har vi svært ved at øve det, der skal til for at træne en kampbataljon,” fremhæver Thomas Lunau.
Hør Thomas Lunau fortælle om erfaringerne fra indsættelsen i Letland her: Artiklen fortsætter under videoen.
Danmark har periodevis udsendt bidrag til NATOs skærpede beredskab i de Baltiske lande og Østeuropa siden 2018.
Danmark har siden foråret 2022 haft en bataljonskampgruppe indsat i Letland. Her har de omkring 800 soldater været en del af Danmarks bidrag til NATOs forsvarsplaner (NFP) for de Baltiske lande efter Ruslands invasion i Ukraine. Dermed har kampbataljonen også være med til at styrke sikkerheden for Danmark.
”NFP-missionen har været vigtig for Danmark, fordi vi har været en integreret del af den lettiske forsvarsplan og dermed en del af den samlede forsvarsplan i NATO mod den mulige trussel, vi har fra Rusland og fra Belarus,” forklarer oberstløjtnant Thomas Lunau. Han er chef for det danske hold 2, der har haft vagten i Letland siden efteråret 2022.
Hovedformålet med indsættelsen i Letland har været at bidrag til NATOs forsvarsplan for Letland. Et stor sidegevinst har været, at enheder fra alle dele af Hæren har kunne øve sammen. Foto: Eric Lerdrup Bourgois
I Letland har den danske bataljon været en integreret del af en lettisk brigade. Brigaden rummer også bidrag fra en række andre NATO-lande. Thomas Lunau fremhæver det internationale samarbejde som en af de store gevinster ved indsættelsen i Letland.”Vi har trænet med enheder fra andre lande og er blevet klogere på, hvordan de opererer. Vi har gradvist bygget på og opnået erfaring med, hvordan vi agerer sammen med enheder fra de andre lande. Det hele kulminerede i den store afsluttende øvelse Crystal Arrow, hvor hele brigaden arbejdede sammen, og hvor jeg havde polske kampvognsenheder og italienske soldater under min kommando. På den måde opnåede vi erfaring med, hvad der virker,” siger oberstløjtnanten.
Se videoindslag fra øvelse. Artiklen fortsætter efter videoen
Indsættelsen i Letland har også i rent dansk perspektiv givet uddannelsesmæssige gevinster.
”Ud over beredskabsdelen, som naturligvis er det primære, så har det været en uddannelsesmission, hvor vi har udnyttet, at vi i et halvt år har haft samlet enheder fra hele Hæren. Vi har kunnet øve samvirke og øve nogle af de ting, som er svært derhjemme, hvor Hæren er spredt rundt i hele Danmark. Der har vi svært ved at øve det, der skal til for at træne en kampbataljon,” fremhæver Thomas Lunau.
Hør Thomas Lunau fortælle om erfaringerne fra indsættelsen i Letland her: Artiklen fortsætter under videoen.
Danmark har periodevis udsendt bidrag til NATOs skærpede beredskab i de Baltiske lande og Østeuropa siden 2018.
Fakta: Den danske kampbataljon
Den danske kampbataljon i Letland er opstillet af 1. brigade.
Hovedstyrken på hold 1 (maj til november 2022) kom fra Gardehusarregimentet. På hold 2 er hovedstyrken fra Den Kongelige Livgarde. Bataljonen omfatter også støtteenheder fra Artilleriregimentet, Føringsstøtteregimentet og Trænregimentet.
Det danske bidrag omfatter også blandt andet et nationalt støtteelement og et bidrag fra militærpolitiet, i alt ca. 800 soldater pr. hold.
Hovedstyrken på hold 1 (maj til november 2022) kom fra Gardehusarregimentet. På hold 2 er hovedstyrken fra Den Kongelige Livgarde. Bataljonen omfatter også støtteenheder fra Artilleriregimentet, Føringsstøtteregimentet og Trænregimentet.
Det danske bidrag omfatter også blandt andet et nationalt støtteelement og et bidrag fra militærpolitiet, i alt ca. 800 soldater pr. hold.
Relateret
