Værnepligt

Foto: Forsvarsgalleriet

Et bredt flertal i Folketinget blev med forsvarsforliget i juni 2023 enige om, at værnepligten skal styrkes gennem flere værnepligtige, mere ligestilling i den danske værnepligtsmodel, ligesom den periode, som de unge aftjener værnepligt, skal forlænges.

 

Samtidig står Forsvaret over for en historisk styrkelse, og personelopbygning er en afgørende forudsætning for, at Forsvaret kan bemande operative enheder hurtigt. Derfor er der behov for at nytænke den danske værnepligtsmodel, så de værnepligtige i højere grad bidrager til at understøtte Forsvarets operative opgaveløsning.

 

”Den sikkerhedspolitiske situation i Europa er desværre blevet mere og mere alvorlig, og det er vi nødt til at tage højde for, når vi ser på fremtidens forsvar. En mere robust værnepligt, herunder fuld ligestilling mellem køn, skal bidrage til Forsvarets opgaveløsning, national mobilisering og til at bemande vores Forsvaret”, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

 

Derfor fremlægger regeringen nu et oplæg til en model for en styrket værnepligt. Det sker ved at udvide værnepligtsperioden til 11 måneder. Værnepligtige vil som udgangspunkt gennemgå fem måneders basisuddannelse, og i de efterfølgende seks måneder vil de værnepligtige blive anvendt i operativ tjeneste samt modtage supplerende uddannelse. Det gælder dog ikke særtjenester såsom Livgarden og Garderhusarerne, som fortsat vil have en anderledes ordning, om end der vil kunne ske tilpasninger afhængig af det operative behov.

 

Med ovenstående model vil der årligt være ca. 5.000 værnepligtige, som bl.a. vil kunne bemande enheder i Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet. Regeringen lægger endvidere op til at, en andel af de værnepligtige vil skulle gøre tjeneste som værnepligtig sergent eller løjtnant.

 

”En ny og styrket værnepligt ser jeg som et nødvendigt fundament for løsning af militære opgaver, hvor faglige færdigheder, beredskab og robusthed er afgørende for Forsvarets kampkraft. De værnepligtige bør få en 11 måneders uddannelse, som består af en grunduddannelse og en efterfølgende samfundsberedskabs- og uddannelsesperiode. I anden del af værnepligten indgår en stor del af de værnepligtige i Forsvaret operative styrker. Derfor har netop det også været Forsvarets militærfaglige anbefaling til det politiske niveau. I Forsvaret støtter vi alle initiativer, som kan udvide vores rekrutteringsgrundlag og øge mangfoldigheden. Her er en højere grad af ligestilling mellem kønnene både nødvendigt og ønskværdigt”, siger forsvarschef Flemming Lentfer.

 

”Værnepligten er en særlig oplevelse, hvor de unge får en unik mulighed for at komme ud af deres vante rammer og blive meningsfyldt udfordret på måder, som ikke kan lade sig gøre andre steder. Under værnepligten lærer de unge mere om sig selv, og de får erfaringer, som de kan tage med sig resten af livet. De løser opgaver af afgørende betydning for vores samfund og sikkerhed”, siger Troels Lund Poulsen.

 

Med oplægget styrkes evnen til mobilisering i tilfælde af bl.a. krig og katastrofetilfælde. Det følger af, at de værnepligtige, der har gennemført værnepligtstjenesten, vil have et væsentligt højere uddannelsesniveau end i dag, herunder med operativ erfaring.

 

Samtidig er der behov for, at værnepligten bliver mere tidssvarende. Derfor lægger regeringen op til fuld ligestilling i værnepligten. Det vil sige, at alle unge, uanset køn, omfattes af værnepligten. Alle vil fremover gennemføre værnepligtstjeneste på ens vilkår og vil kunne tvangsindkaldes.

 

”Det er helt afgørende, at vi får en mere robust værnepligt i Danmark, når vi skal opbygge det danske forsvar. Derfor er der behov for et bredere grundlag for at rekruttere, der inkluderer alle køn. Det vil give adgang til flere kompetencer og bedre opgaveløsning. Ganske enkelt et mere alsidigt og mere komplet forsvar”, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

 

Til Pressen:

Da der er tale om et politisk udspil fra regeringen, ønsker Forsvaret ikke at stille op til interview, før der foreligger en politisk aftale.