Sanitetsdelingen træner evakuering af en såret med helikopter. Helikopteren er en canadisk Chinook.

Sanitetsdelingen træner evakuering af en såret med helikopter. Helikopteren er en canadisk Chinook. Foto: Magnus Terp / FLF / Forsvaret

Af Forsvaret

 

Forward Land Forces Hold 2 (FLF 2), Danmarks bidrag til NATOs kollektive forsvar i Baltikum og Østeuropa

Den danske kampbataljon har skiftet Camp Valdemar ud med det lettiske øvelsesterræn.

 

Bataljonen deltager sammen med en række andre NATO-allierede på øvelse Oak Resolve, der er den første store øvelse for bataljonen under udsendelsen til Letland.

 

Oak Resolve er en brigadeøvelse i rammen af Multinational Brigade Latvia, som kampbataljonen indgår i. Under øvelsen har de danske soldater en todelt rolle, hvor de både skal agere modstandere, men samtidig også indgå i brigadens egne planer.

 

soldater på øvelse i Letland

Foto: Lærke Weensgaard / FLF / Forsvaret

Kampbataljonen har primært brugt de første dage af øvelsen på at indrette kampstillinger. Derudover har øvelsens opstartsfase også givet bataljonen mulighed for at gennemføre fokuseret uddannelse.

 

Blandt andet har kampvognsbesætningerne været i simulationscenter i Camp Valdemar, og sanitetsdelingen har trænet evakuering af sårede til luft med en canadisk Chinook helikopter.

 

Danske soldater på vej ind i canadisk helikopter i Letland

Foto: Magnus Terp / FLF / Forsvaret

Du kan læse mere om øvelse Oak Resolve og kampbataljonens deltagelse her: Kampbataljonen drager på første øvelse i Letland.

 

Danske soldater inde i canadisk helikopter

Foto: Magnus Terp / FLF / Forsvaret

Derudover har den canadiske premierminister besøgt den multinationale brigade, hvor han i den forbindelse hilste på chefen for kampbataljonen, oberstløjtnant Jimmi Holst, og danske soldater.

 

Danmarks bidrag til NATO-missionen i Kosovo, Kosovo Force (KFOR)

I en gryde omringet af de storslåede balkanske bjerge finder man Kosovo. En stat, der ikke er en stat, og et territorium som siden Jugoslavkrigene i 1990’erne har været præget af konflikten mellem det serbiske mindretal og det store flertal af albanere.

 

Konflikten er blevet holdt i ave af Kosovo Force (KFOR), en NATO mission der i dag tæller 33 lande, der med over 5.000 udstationerede soldater, fylder godt i det bjergrige landskab og sørger for, at spændingerne mellem de to befolkningsgrupper ikke koger over.

 

Midt i KFOR finder man den danske hær. En af de største lejre i Kosovo - Camp Novo Selo (CNS) - er under dansk bevogtning og her sørger 29 soldater for, at hverdagen er sikker for de 16 andre landes soldater, der kalder CNS deres hjem. Som en af de skarpe missioner danske soldater er en del af, giver månederne i Kosovo mulighed for at udvikle og arbejde med sin faglighed i et skarpt scenarie.

 

I KFOR hovedlejr, Camp Film City (CFC), arbejder seks andre danske soldater fra Hæren på daglig basis med deres speciale. Fire ud af seks har Psykologiske Operationer (PSYOPS) som deres speciale, som de på daglig basis arbejder med i skarpe operationer. Operationer bliver planlagt, udført og evalueret uge efter uge, og fagligheden bliver højnet, mens mennesker bliver påvirket og influeret.

 

Den femte sørger for, at al den træning, der foregår i missionen, ikke er spildt, men at læringen bliver uddraget og brugt næste gang, så der dermed sikres konstant udvikling.

 

Sidste mand sidder i NALT (National Advisory Liaison Team), som er en anden NATO-mission i Kosovo hvor der bliver givet rådgivning til de kosovariske myndigheder med det mål at sørge for størst mulig fremskridt og flest gode beslutninger.

 

Bidraget til KFOR og NALT er ikke en stor dansk mission, men det er afgørende for stabiliteten i Kosovo, på Balkan og i en større del af Sydøsteuropa. Selvom det danske bidrag ikke er det største, skal man bestemt ikke undervurdere opgavens betydning.

 

 

Danske bidrag til NATOs minerydningsstyrke i Nordatlanten og Østersøen (SNMCMG1)

Efter deltagelse i øvelsen Sandy Coast har SNMCMG1 forlagt nord om Skagen og syd på mod Kiel, til et kort havneophold. Havneopholdet bød dels på velkomst af MCM DNK fartøj HDMS HIRSHOLM – i dagligtale kaldet MSD5.

 

MSD5 er et mindre fartøj som er udstyret med en undervandsrobot, der anvendes til at identificere og eventuelt bortsprænge objekter på havbunden. MSD5 vil deltage i SNMCMG1 som en del af MCM DNK samlede værktøjskasse.

 

Havneopholdet bød også på en øvelseskonference i forbindelse med den kommende deltagelse i øvelse Nothern Coasts 2025 (NOCO25) som afvikles i Østersø regionen.

 

Formationssejlads

Formationssejlads. Foto: Forsvaret

Du kan læse mere om øvelsen her: Danmark deltager i stor maritim øvelse i Østersøen

 

”MCM DNK personel ombord på HMCS EDMONTON er nu fuldt integreret, og vi har fået skabt et godt fundament for vores samlede indsættelse i SNMCMG1” udtaler næstkommanderende MCM DNK, kaptajnløjtnant Torben Christensen.

 

SNMCMG1 giver værdifuld træning og erfaring med multinationale operationer og styrker samtidig NATOs evne til at sikre fri sejlads og sikkerhed til søs.

 

Frontex – Forsvarets støtte til overvågning af EU’s ydre grænser

Overvåningskøretøj på Symi, Grækenland:

I begyndelsen af ugen genoprettede det nye hold presenningen over RAPTORENS parkeringsplads, efter at det forrige hold nedtog presenningen midlertidigt på grund af blæsevejr.

 

Den nådesløse varme på SYMI er en udfordring og der gøres alt hvad der er muligt for at skåne udstyr for sol og støv. 

 

Ugen er også gået med at ombytte hold 2, og de er nu i fuld gang.

 

Bil holder udsigt

Dagene bliver kortere og kortere, men der er smukke solnedgange fra udkigsposten. Foto: Forsvaret

 

Helikopterbidrag, Spanien

Missionen kører på fuld kraft. En ny besætning er ankommet og rollen kom ’detachement commander’ er overgået til den nye besætning. Besætningen har fløjet deres første turer og har set de første aktiviteter i området.


På Guardia Civil fronten sker der også udskiftning, hvor der tages afsked med en rigtig god samarbejdspartner mens besætningen ser frem til samarbejdet med den nye kollega, der kommer til i næste uge.

 

Foto af Gibraltar

Gibraltar set fra luften fra det danske bidrag. Foto: Forsvaret