Kosovo-missionen begyndte i efteråret 1999, hvor 875 danske soldater som en del af den NATO-ledede styrke Kosovo Force (KFOR) blev udstationeret i det konfliktfyldte område. Kosovo var dengang en del af det nu tidligere Jugoslavien. KFOR omfattede omkring 50.000 soldater, da missionen var på sit højeste i begyndelsen af år 2000.

Det danske bidrag var på 875 soldater, da det var størst, og KFOR var i en periode Hærens største internationale mission. I takt med at Hærens internationale engagement blev udvidet andre steder, og at sikkerhedssituationen i Kosovo blev forbedret, blev Hærens bidrag til KFOR reduceret.

Hovedopgaven for de i dag cirka 35 danske soldater i Kosovo Force (KFOR) er bevogtning af Camp Marechal De Lattre de Tassigny ved Novo Selo. De danske soldater løser også opgaver i KFOR's hovedkvarter i Pristina.

Vigtige begivenheder under den danske indsats

Danmarks bidrag til NATO-missionen i Kosovo har strakt sig over mange år. Her er nogen af de mest markante begivenheder: 

• 10. juni 1999. NATO indgår en militærteknisk aftale med Jugoslavien, der sikrer, at serbiske militær- og politienheder trækker sig ud af Kosovo og NATO-styrken Kosovo Force (KFOR) kan rykke ind. 12. juni kører de første NATO-soldater ind i Kosovo.

• August 1999: Det første hold danske soldater på 875 mand ved KFOR indretter sig i de to lejre Camp Olaf Rye og Camp Holger Danske.

• Februar 2001. Ved overgangen mellem KFOR hold 3 og 4 lukker den danske bataljon Camp Holger Danske, så hele det danske bidrag er samlet i Camp Olaf Rye to kilometer fra Mitrovica.

• Marts 2004. To kosovo-albanske drenge drukner i floden Ibar og et falskt rygte om, at Kosovo-serbere har drevet dem ud i floden, sætter 17-18. marts gang i voldsomme uroligheder. Store dele af den danske bataljon, som på dette tidspunkt er på 350 soldater (KFOR hold 10), må rykke ind i Mitrovica for at holde Kosovo-albanere og Kosovo-serbere adskilt. I dagene omkring 20. marts ankommer 96 yderligere soldater fra Danmark til forstærkning den danske bataljon i Kosovo. I løbet af en uges tid standser urolighederne, men den danske regering skrinlægger alle planer om yderligere reduktioner af KFOR.

• 17. februar 2008: Kosovo erklærer sig selvstændigt. Beslutningen er, som man kan forvente, meget upopulær blandt Kosovo-serberne, der er en stor befolkningsgruppe i det danske ansvarsområde, hvor KFOR hold 18 netop er ankommet. Danskerne opretter check points og patruljerer hyppigt. I løbet af marts er der forskellige protester. Blandet andet afbrænder Kosovo-serbere en grænsepost og besætter en retsbygning i Mitrovica.

• Januar 2010: Den danske bataljon lukker Camp Olaf Rye og flytter til den franske lejr i Novo Selo. Styrken, hvor danskerne indgår i, skifter navn fra Multinational Task Force North (MNTF-N) til Multinational Battlegroup North (MNBG-N). Samtidig reduceres den danske styrke i februar 2010 fra 350 mand (KFOR hold 21) til 180 mand (KFOR hold 22).

• Februar 2011: Hjemmeværnet overtager opgaven i Kosovo fra Hæren. Samtidig reduceres det danske bidrag fra KFOR’s hold 23 på 180 mand til en bevogtningsdeling på ca. 30 mand med base i lejren i Novo Selo samt et mindre stabsbidrag på fem officerer i KFOR's hovedkvarter i Pristina (KFOR hold 24). Den primære grund til, at Hjemmeværnet får opgaven er, at Hæren i denne periode bruger mange kræfter og ressourcer på opgaven i Afghanistan.

• August 2013: Hæren tager opgaven med at stille bevogtningsdeling til KFOR tilbage fra Hjemmeværnet. Bidragets størrelse er det samme. Skiftet finder sted ved overgangen fra KFOR hold 27 (Hjemmeværnet) til KFOR hold 28 (Hæren) og sker fordi Hærens andre internationale opgaver nu har et mindre omfang end i 2011, hvor Hjemmeværnet trådte til og aflastede Hæren i Kosovo.

Se en kort dokumentar om indsatsen i Kosovo.

Forsvarsministeriet om Kosovo Forsvarsministeriet

NATO mission in Kosovo jfcnaples.nato.int