NATO 75 år

NATO har siden 1949 udgjort hjørnestenen i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik. NATO’s formål er at fremme sikkerhed og stabilitet i det nordatlantiske område gennem politisk og militært samarbejde på tværs af Nordatlanten.

NATO er en unik organisation. Det er den første politisk-militære alliance baseret på konsensus, hvor alle dens medlemmer deltager på lige fod, og den første, der blev grundlagt i fredstid for at forhindre konflikt og bevare freden.

Sverige og Finland er for nylig blevet medlemmer af NATO. De ønsker de samme sikkerhedsgarantier fra USA og NATO, som Danmark har, og det vil styrke alliancen markant. Forsvaret ser frem til at få et samlet Norden under den NATO-paraply, som er afgørende for Danmarks sikkerhed.

En af Forsvarets vigtigste roller i NATO-samarbejdet i dag er at bidrage med styrker til at afskrække Rusland fra at angribe NATO-allierede. Det sker bl.a. ved at udsende enheder til NATO’s østlige flanke eller deltage i NATO-øvelser og aktiviteter.

I en krise eller konfliktsituation er Danmark i dag transit- og opmarchområde for allierede styrker. Det betyder, at Forsvaret skal være god til at yde værtsnationsstøtte. Forsvaret skal sammen med civile myndigheder sikre et effektivt og smidigt samarbejde med allierede styrker, der opholder sig i Danmark i kortere eller længere tid.

Det Nordatlantiske Råd mødes mindst en gang om ugen, eller hver gang behovet opstår, på forskellige niveauer. Det præsideres af Generalsekretæren, som hjælper medlemmerne med at nå til enighed om nøglespørgsmålene.

At beslutninger tages ved konsensus er et grundlæggende princip i NATO. Dvs. at alle medlemslande skal være enige om en beslutning i NATO. Siden alliancens oprettelse i 1949 har det været et grundlæggende princip.

Konsensusbeslutningstagning betyder, at der ikke er afstemning i NATO. Konsultationer finder sted, indtil der nås en beslutning, der er acceptabel for alle. Nogle gange er medlemslandene enige om at være uenige om et emne. Generelt set er denne forhandlingsproces hurtig, da medlemmerne regelmæssigt konsulterer hinanden og derfor ofte kender og forstår hinandens holdninger på forhånd.

At lette processen med konsultation og konsensusbeslutningstagning er en af NATO's generalsekretærs vigtigste opgaver.

Danmarks tilslutning til NATO var et brud med den neutralitetspolitik Danmark havde ført siden 1864. Erfaringerne fra Anden Verdenskrig viste, at totalitære stormagter ikke respekterede Danmarks neutralitet og derfor valgte regeringen at indgå i en forsvarsalliance pga. truslen fra Sovjetunionen, som i 1948 væltede Tjekkoslovakiets demokratisk valgte regering ved et kup og indsatte et kommunistisk regime.

I 75 år har NATO været med til at sikre fred og stabilitet i Danmark og i de øvrige medlemsstater, der i dag tæller 32 lande. Danmark har løbende tilpasset sig de skiftende prioriteter for NATO-alliancen. Groft sagt kan medlemskabet inddeles i tre perioder.

Den Kolde Krig (1949-1990)

Her var Danmark en frontlinjestat, der primært skulle forsvare eget territorium og modtage forstærkninger fra andre lande.

Minelæggeren Falster. Hurtig udlægning af søminer var et vigtigt led i Forsvaret af Danmark under Den Kolde Krig. Foto: Forsvaret.

Kort over NATO og Warszawapagten 1955-1986. Danmark var under Den Kolde Krig en frontlinjestat, der i tilfælde af krig ville blive angrebet som et af de første lande. Forsvaret var indrettet som et invasionsforsvar, der skulle holde fjenden stangen, indtil forstærkninger fra allierede kunne nå frem. Grafik: Bjarne Valdemar Jensen/Forsvaret.

Internationale indsatser (1991-2013)

Med Berlinmurens fald og Sovjetunionen og Warszawapagtens opløsning forsvandt den direkte trussel mod Danmarks territorium. Mange østeuropæiske stater, som under Den Kolde Krig havde haft kommunistiske regimer, søgte om optagelse i NATO og blev medlemmer af alliancen. NATO anvendte sine militære ressourcer på at standse militære konflikter og skabe stabilitet i urolige områder i Europa, Mellemøsten, Centralasien og til søs i det indiske Ocean. Danmark var en meget aktiv deltager i disse indsatser.

Danmark bidrog til internationale NATO-missioner i Adriaterhavet, Bosnien, Jugoslavien (luftoperationer), Kosovo, Albanien, Nordmakedonien, Middelhavet, Afghanistan, Irak, Pakistan, Adenbugten og det Indiske Ocean og Libyen (luftoperationer). 

Danske soldater udsendt til Stabilization Force (SFOR) i Bosnien i 1998. At skabe fred i Bosnien var en af NATO's første store internationale opgaver. Foto: Jørgen Kølle/Forsvaret

Fornyet trussel fra Rusland (2014-)

I 2014 besatte Rusland Krimhalvøen, der en del af Ukraine, og i 2022 invaderede Rusland Ukraine. Ruslands aggressive adfærd har betydet, at NATO nu har som højeste prioritet at afskrække Rusland. Danmark støtter denne indsats ved at stille bidrag til rådighed til forsvaret af NATO’s østlige flanke og ved at sikre, at allierede styrker smidigt og effektivt kan passere eller opholde på dansk territorium, når de skal forstærke vores allierede i Nord- eller Østeuropa.

Truslen fra Rusland har betydet, at Finland og Sverige har søgt om optagelse i NATO og er blevet medlemmer. Dermed er alle nordiske lande NATO-medlemmer.

Danmark bidrager i mindre omfang fortsat til NATO’s internationale missioner i Kosovo og Irak.

Dansk F-16 Fighting Falcon med base i Siaullai i Litauen i luften for at være afvisningsberedskab i det baltiske område. Foto: Jacek Siminski

NATO år 2024. Danmark er ikke længere som under Den Kolde Krig en frontlinjestat. Derfor er dansk forsvar indrettet til at bidrage til afskrækkelse af Rusland i Østeuropa og til at sende forstærkninger, hvis der skulle blive krig. Desuden er det Forsvarets opgave at sørge for, at Danmark er et sikkert transit- og opmarchområde for allierede styrker på vej for at forstærke allierede mod nord og øst. Grafik: Bjarne Valdemar Jensen/Forsvaret.