Albanere har steget de serbiske ord på byskiltet Mitrovica ud.

Albanere har streget de serbiske ord på byskiltet Mitrovica ud. Foto: Thomas Rønn / Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste.

Kosovo vedblev året igennem med at være en af de største udfordringer for det internationale samfund. Fra dansk side var man aktivt involveret i provinsen og forsøgene på at fremme en fredelig udvikling på Det Vestlige Balkan. Der blev ydet et stort arbejde for at genopbygge provinsen og opbygge et bæredygtigt, demokratisk samfund. Den humanitære nød blev umiddelbart afhjulpet, men det lykkedes ikke at skabe en situation, hvor de forskellige etniske grupper kunne leve i fred med hinanden. Antallet af drab faldt betydeligt, men selvom det efterhånden lykkedes at tilvejebringe den forudsete politistyrke, var området præget af kriminalitet og lovløshed. Manglen på et retssystem var tydeligt. Der var ingen rigtige fængsler, og der manglede uddannet kriminalpoliti og dommere. KFOR og UNMIK fortsatte bestræbelserne på at stabilisere den spændte situation mellem kosovo-albanere og kosovo-serbere. Minoritetsgrupperne, især kosovo-serbere og romaerne, blev udsat for stadigt større pres fra kosovo-albanere.

Zvecan-værket.

Zvecan-værket. Foto: Per A. Rasmussen/Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste.

 

Stadig problemer i Mitrovica

Mitrovica fortsatte med at være arnested for talrige konfrontationer mellem kosovo-albanere og -serbere. Især i løbet af foråret var der mange konfrontationer. KFOR iværksatte flere tiltag for at dæmme op herfor. De tilførte bl.a. forstærkninger og indførte udgangsforbudszoner, hvilket efterhånden lagde en dæmper på urolighederne. UNMIK havde dog generelt svært ved at håndtere problemerne i byen på grund af en svag civil administration. Som en konsekvens heraf og ikke mindst på grund af voldsom forurening iværksatte UNMIK og KFOR den 14. august en operation mod blyværket i Zvecan uden for Mitrovica for at gennemtvinge en midlertidig lukning af værket. Operationen forløb forholdsvis fredeligt, idet FN overtog forpligtigelsen til at udbetale lønninger til værkets arbejdere.

Lokalvalg i Kosovo

Lokalvalgene i Kosovo den 28. oktober 2000 var et skridt i retning af, at Kosovos befolkning i større udstrækning kan toge ansvar for egne forhold. Vinderen ved valgene vor det moderat nationalistiske parti, Kosovos Demokratiske Liga, med hele 58 procent af stemmerne. Ligaen var under ledelse af den gennem mange år "uformelle præsident" i de parallelle albanske strukturer i Kosovo, Ibrahim Rugova, der hermed gjorde politisk comeback. De partier, der vor udsprunget af den nedlagte Kosovos Befrielseshær (UCK), det vil sige Kosovos Demokratiske Parti (PDK), der ledes af Hashim Thaci, og Alliancen for Kosovos Frihed (AAK), fik et for dem uventet dårligt resultat med formentlig 27 pct. af stemmerne. Valgsejren for de moderate kræfter gav forventning om kompromismuligheder i provinsen, men også Rugova havde Kosovos fulde uafhængighed som mål. Han forfulgte dog målet udelukkende med fredelige midler. Mens 80 pct. af kosovo-albanerne deltog i valgene, lod kun ca. 1 pct. af de over 75.000 serbere i provinsen sig registrere som vælgere. Der var dermed reelt ikke deltagelse fra provinsens serbiske mindretal, endsige fra de over 200.000 kosovo-serbiske flygtninge, der fortsat befandt sig i selve Serbien. Valget blev derfor ikke anerkendt af Beograd. FN-administratoren af Kosovo, Bernard Kouchner, forventede som kompensation at udpege serbere til kommunalbestyrelserne i kommuner med stort serbisk mindretal.

Den danske bataljon

Den danske bataljon ved KFOR var fortsat tilknyttet en franskledet brigade (Multinational Brigade North), der har hovedkvarter i Mitrovica. Bataljonens personel, der havde været udsendt siden begyndelsen af august 1999, blev afløst af hold 2 januar/februar. Samtidig hermed blev bataljonen reduceret til cirka 820 soldater. I begyndelsen af februar blev situationen i Mitrovica forværret, og bataljonens nyankomne enheder blev indsat til forstærkning af de franske enheder for at dæmpe urolighederne i og omkring Mitrovica. Der blev i den forbindelse rig lejlighed til at afprøve bataljonens særlige beskyttelsesudstyr. I forbindelse med rotationen af hold 2 og 3 i begyndelsen af august blev den danske bataljon i KFOR yderligere reduceret til cirka 730 soldater, idet kampvognseskadronen blev afløst af en pansret panserværnsraketdeling, den tunge morterdeling blev hjemtaget, og spejderdelingen blev reduceret til en spejdersektion. Bataljonen bestod herefter af en stab, et stabskompagni - hvori den pansrede panserværnsraketdeling og spejdersektionen indgik, to panserinfanterikompagnier, et logistikkompagni, signal-, ingeniør- og militærpolitienheder samt et nationalt støtteelement. Endvidere var et mindre dansk element tilknyttet den franske brigadestab. De danske enheder deltog fra 14. august 2000 - umiddelbart efter rotationen til hold 3 - i den tidligere nævnte operation mod blysmelteværket i Zvecan.

 

Sidst opdateret 15. december, 2020 - Kl. 17.45