Vibeke Lunding-Gregersen, psykolog og administrerende direktør i konsulentvirksomheden Mindwork.

Vibeke Lunding-Gregersen har lang tids erfaring med at arbejde i store organisationer. Foto: Sara Skytte.

Hun mener, at Forsvaret gør klogt i at skabe en åbenhedskultur, hvor man kan tale om tingene og sætte ind over for det, der ikke fungerer.

 

”Det er ikke en menneskeret at have dårlig humor på sin arbejdsplads.  Omvendt kan man heller ikke lave tjenstlige samtaler, hver gang nogen kommer med en hård joke.”

 

Sådan siger psykolog og administrerende direktør i konsulentvirksomheden Mindwork, Vibeke Lunding-Gregersen, der som mangeårig arbejdsmiljørådgiver har lang tids erfaring med at arbejde med krænkende adfærd i store organisationer.

 

Hun påpeger, at kimen til krænkelser ofte opstår gennem en fælles arbejdskultur, der især gør visse grupper udsatte.

 

”Vi mennesker er lavet til lynhurtigt at identificere, hvem der er ligesom mig, og hvem der er 'de andre'. Det gør, at især kolleger, der på den ene eller anden måde skiller sig ud fra mængden, har svært ved at forsvare sig mod krænkende adfærd. Det, man som enkeltperson reelt skal forsvare sig mod, er gruppens vanetænkning: Sådan har vi altid gjort, hvorfor kommer du nu og ødelægger det hele og skal lave alting om," eksemplificerer Vibeke Lunding-Gregersen og tilføjer, at det bliver ekstra svært, hvis man skal forsvare sig mod en person, der har magt til at tage goder fra en eller til at udstøde fra gruppen.

 

Mens grove krænkelser i yderste instans kan straffes efter den civile eller militære strafferet gennem håndtering i Forsvarsministeriets Auditørkorps (FAUK), kan andre krænkelser få ansættelseskonsekvenser i form af afskedigelse eller påtale.

 

Men så er der gråzonen, hvor mange er i tvivl – for hvordan skulle den joke eller kompliment forstås? Det kan åbenbart være svært at tolke på. Ifølge Organisationen for Personlig Rådgivning og Kollegastøtte (OPRK) handler de fleste klager over krænkende adfærd nemlig om kommentarer, som er seksuelt ladede og derfor potentielt krænkende.

 

Krænkelser med militære konsekvenser

Selv om udfordringer med krænkende adfærd findes alle steder, hvor der er mennesker, kan der være særlige udfordringer på spil i en organisation som Forsvaret med et stejlt magthierarki og lange perioder under højt fysisk og psykisk pres. Især blandt nogle soldater kan der være en holdning til, at hvis man vælger at være i Forsvaret, så skal man kunne tåle at blive talt hårdt til. Ellers kan man ikke klare at komme i krig. Men det er en forkert præmis, mener Vibeke Lunding-Gregersen:

 

”Det er umuligt at forsvare sig mod krænkelser, hvis det hele tiden skal vejes op mod slagmarken.”

 

Hvis medarbejdere ikke føler, de kan sige fra over for store som små krænkelser, kan det have alvorlige konsekvenser for Forsvarets arbejde og soldaternes sikkerhed. ”Forskning har vist, at ved utryghed holder folk deres viden tilbage. Omvendt ved høj psykologisk tryghed så rapporteres der flere fejl. Og det er supervigtigt for Forsvarets opgaveløsning,” forklarer Vibeke Lunding-Gregersen.

 

Arbejdet med krænkende adfærd handler derfor ikke kun om at skabe trygge rammer for alle medarbejdere. Det handler også om at skabe en åbenhedskultur, hvor man kan tale om tingene, identificere problemer og fejl og sætte ind over for det, der ikke fungerer.

 

Ikke den enkeltes ansvar

Ifølge Vibeke Lunding-Gregersen er det generelt svært for enkeltpersoner at gå imod en flertalskultur. De risikerer at blive mødt med argumenter, som: Du er for sart, sådan har vi altid gjort, og kan du ikke tåle mosten?

 

Derfor er det en afgørende pointe for psykologen, at det aldrig kun må være den enkeltes ansvar at sige fra. Det handler i stedet om at få skabt en kultur, hvor der både er højt til loftet, og hvor man samtidig kan tale om, hvad der er ok, og hvad der ikke er.

 

”Det er vigtigt at kunne have den samtale på en måde, hvor vi ikke alle går og er bange for, om vi har sagt noget forkert. Men hvis jeg synes, at en kompliment eller kommentar simpelthen er for nedladende eller for fokuseret på min krop på en måde, jeg synes er ubehagelig, så skal jeg kunne sige 'gem den til konen derhjemme, eller det behøver du faktisk ikke kommentere på her' uden frygt for at blive udskammet eller ’straffet’ af gruppen."

 

Gråzonen: Grov jargon og upassende komplimenter

Beate Sløk-Andersen fra Copenhagen Business School forsker i kønskrænkende adfærd i Forsvaret. Hun har i en kronik fra 2020 opridset nogle af de typer af krænkelser, som hun gennem sit feltarbejde har hørt om eller fra kvinder i Forsvaret. Det tæller blandt andet kvinder, der er ”blevet filmet, holdt tilbage, overrasket i badet, befamlet og som har lagt øre til daglige kommentarer og jokes om deres køn eller krop”, eller om ”hvem der kunne ”pule” dem. Mens nogle af eksemplerne peger på ulovlig kønskrænkende adfærd, så er der andre eksempler, som ligger i gråzonen; herunder en befalingsmand, som roste præstationer ved at sige: "Altså, jeg står med stiv pik derude. Det var smukt."

 

Er det bare jargon, som man som ansat skal kunne se igennem fingre med? Eller er det noget, man skal sætte ind over for, fordi det lægger en unødvendig seksualisering ind i Forsvarets magtrelationer?

 

Især brug af humor og komplimenter kan være svært at tage afstand fra. Ifølge psykolog Vibeke Lunding-Gregersen er det vigtigt at understrege, at det er oplevelsen, der tæller – også selv om intentionen måske er uskyldig. Derfor skal man kunne sige fra også over for kommentarer, der er sagt i sjov.

 

Hun foreslår, at hvis man for eksempel som mandlig kollega er i tvivl om, hvorvidt noget man siger, kan være krænkende for en kvindelig kollega, så kan man eventuelt få en bedre fornemmelse ved at spørge sig selv: Ville jeg sige det samme til en mandlig kollega? Eller til min mor, søster eller datter?

 

Artiklen er udgivet i Magasinet Honnør, som husstandsomdeles til Forsvarets medarbejdere. Se det samlede magasin:
Honnør #3, november 2021

Sidst opdateret 1. april, 2022 - Kl. 12.35