fregatten Niels Juel

Fregatten Niels Juel fra indsættelsen i NATOs stående flådestyrker februar-maj 2023. Foto: Henning Jespersen-Skree / Flyvevåbnets Fototjeneste

Danmark bidrager løbende til NATOs stående flådestyrker. Det er en del af de styrker, som NATO har sat i højt beredskab på grund af Ruslands ubegrundede og uretfærdige overtrædelse af Ukraines suverænitet og territoriale integritet. Ruslands adfærd har alvorlige implikationer for den euro-atlantiske sikkerhed. NATO har øget sit beredskab og sin årvågenhed som reaktion på Ruslands aggressive handlemåde. NATO vil opretholde et passende beredskab og fortsætte med øget årvågenhed over hele det euro-atlantiske område, så længe det er nødvendigt.

 

Senest var fregatten Niels Juel fra begyndelsen af september til slutningen af november 2023 indsat i Task Group 441.01. I en del af indsættelsesperioden var fregatten på grund af situationen i Mellemøsten flyttet til Task Group 441.02. i Middelhavet.  

 

De stående flådestyrker er alliancens primære maritime værktøj og bidrager til alliancens kollektive forsvar og afskrækkelsesstrategi. Flådestyrkerne er med til at opretholde og vise NATOs beredskab og synlige tilstedeværelse i alliancens interesseområder. Flådestyrkerne er også med til at skabe et maritimt situationsbillede. Gennem deltagelse i øvelser og andre aktiviteter er flådestyrkerne med til at opretholde et højt militært træningsniveau på de tilmeldte skibe og at sikre, at staterne kan samarbejde om maritime operationer.

 

Den del af NATOs flådestyrker, som de danske bidrag almindeligvis indgår i, har betegnelsen Task Group 441.01. Den blev etableret i marts 2022 og indgår i NATO’s Very High Readiness Joint Task Force (VJTF).

 

Som en del af NATOs sikkerhedsforanstaltninger patruljere flådestyrken i farvandene omkring Europa herunder Østersøen og Nordatlanten.


Flådestyrken deltager regelmæssigt i både NATO- og nationale øvelser i blandt andet Østersøen for at styrke samarbejdsevnen, vise tilstedeværelse og demonstrere forpligtelsen til kollektivt forsvar med maritime styrker til allierede.

 

Tidligere bidrag

Fregatten Niels Juel var indsat i NATOs stående flådestyrker fra september til november 2023. I en del af indsættelsesperioden var Niels Juel flyttet til Middelhavet og Task Group 441.02, på grund af situationen i Mellemøsten efter Hamas angreb på Israel den 7. oktober 2023. 

 

Fregatten Niels Juel var ligeledes indsat i NATOs stående flådestyrker februar-maj 2023, mens fregatten Esbern Snare deltog i efteråret 2022 og fregatten Peter Willemoes i foråret 2022. Den danske fregat Absalon indgik fra den marts til slutningen af juni  2021 i den stående flådestyrke SNMG1. Absalon deltog også i SNMG1 i både 2019 og 2020. I 2018 havde Danmark ledelsen af SNMG1 hele året.

  • Områder

    Østersøen
  • Ramme

    NATO
  • Tidsinterval

    Fra 2023
  • Aktuel

    Ja

NATOs stående flådestyrker

NATOs stående flådestyrker og stående minerydningsstyrer udgør kernen af den maritime del af NATOs styrker i meget højt beredskab (VJTF) og leverer en kontinuerlig maritim kapacitet til at udføre NATO-missioner over hele ansvarsområdet. Som reaktion på Ruslands ubegrundede og uretfærdige invasion af Ukraine har alliancen anvendt styrker i højt beredskab i afskrækkelses- og forsvarsroller, hvor de fuldt ud udnytter deres smidighed til konstant at opretholde en afbalanceret, proportionel og troværdig defensiv fremtoning.